bannerPos

Jordbrugsdriftsleder

Jordbrugsdriftsleder søges til moderne markdrift for svineproduktion.
Vil du passe markbrug og vise resultater med kompetent planlægning i en virksomhed i udvikling, så læs videre her.

 

Virksomheden søger en driftsleder, der motiveres af kvalitetssikring, er grundig og kan lide at planlægge og strukturere hverdagen med andre medarbejdere til et højt niveau. Du bliver den, som sikrer en solid drift af vores markbrug samt en del intern transport med egen lastbil, og du bliver bindeledet mellem ledelsen og har ansvar for to medarbejdere.

Vi forventer at:
Du er god til at udføre, navigere i, observere og uddelegere markopgaver. Du skal kunne drive dig selv til at opnå resultater til virksomheden. Du kan tage ansvar og trives med at samarbejde i teams, hvor alle har et fælles ansvar og yder en stor indsats for omhyggelig og grundig pasning af virksomhedens markbrug, service og vedligehold.

Du har fokus på udvikling og optimering i både mark, maskineri og produktionen.

Du har enten en stor erfaring inden for planteavl eller er uddannet som produktionsleder, agrarøkonom eller jordbrugsteknolog. Det er en forudsætning, at du har erfaring indenfor faget og ved, hvordan du finder nødvendig viden.

Om virksomheden og produktionsomfang:
Virksomheden består af en familiegenerationsbedrift, som bliver drevet i et I/S selskab. Virksomheden består af to bedrifter: Maglegaard I/S, som er beliggende mellem Roskilde og Køge samt Egehøjgaard I/S, som ligger mellem Ringsted og Næstved. Her dyrkes samlet 650 hektar til korn, raps og græsfrø i konventionelt drift. Alle arbejdsopgaver prioriteres udført med egen moderne maskinpark.

Der er ansat tre medarbejdere til at passe markbruget samt en chauffør til kørsel af lastbil. 

Svineproduktionen har samlet 13 medarbejdere til at passe både Maglegaard og Egehøjgaard. Maglegaard består af 2.500 årssøer med salg af 7 kg grise til Egehøjgaard I/S, hvor de sælges videre som 30 kg.

Organisation er en flad struktur af to ejere, som har det daglige ansvar for virksomheden samt ansvaret for hver sin produktion delt op i svineproduktionen og markbruget plus diverse. Administrationen varetages i samarbejde med intern medarbejder med tilknytning til ejere.


Med et job hos os får du:

  • et godt arbejdsmiljø

  • et spændende job med udfordringer

  • frihed under ansvar

  • god introduktion og oplæring

  • fuldtidsstilling med fleksibile arbejdstider

  • mulighed for udvikling via kurser og uddannelse

  • medindflydelse i dit ansættelsesforhold

  • løn efter kvalifikationer

  • mulighed for bolig og bil.
     

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • pasning af markdriften

  • strategi og ledelse af personale i marken

  • kvalitetsikring af dyrkede arealer

  • arbejdsplanlægning

  • mark-, planteværns- og gødningsplaner

  • indkøb og optimering i samarbejde med ejer


Er du vores nye driftsleder, ser vi frem til at høre fra dig. Kontakt Henrik Müller på telefon 2122 7314 eller send din ansøgning og CV til henrik@maglegaarden.com

Der vil løbende være samtaler med kandidater til stillingen.

Forventet ansættelse er 1. marts 2020, men kan aftales nærmere. Der ventes gerne på rette person. Har du spørgsmål til stillingen kontakt ovenstående. 

Der er tilknyttet HR-rådgiver fra LandboSyd til rekrutteringsprocessen.

Jordbrugsdriftsleder

Maglegården I/S


Planteavlsrådgiver

LHN


Mekaniker

KSM Maskinservice ApS