bannerPos

Valtec i Gravens søger fagets bedste reservedelselev

Hvis du har et naturligt servicegen, sans for detaljer, er team-player og har et positivt sind, så tilbyder vi en rigtig spændende elevplads med varierende arbejdsopgaver. 

Valtec er en moderne maskinforretning med fokus på Valtra traktorer. Vi sælger dem til hele den grønne sektor lige fra landbruget til anlægsgartnere og ikke mindst skovbruget, hvor Valtec er kendt for sine specialopbyggede skovtraktorer og effektive maskinsæt til f.eks. fremstilling af flis. Vi er også importør af de selvkørende Vervaet gylleudlæggere. 

Du bliver en del af et dygtigt team, hvor der er fokus på glade medarbejdere og personlig udvikling. Arbejdet hos Valtec er spændende, for det er topmoderne maskiner, vi arbejder med. Du får en uddannelse som spænder bredt, for din hverdag bliver fyldt med intern og ekstern kundeservice, teknisk indsigt i maskiner, opslag i reservedelskataloger, varebestilling og- modtagelse og flere andre emner. Oven i hatten får du en masse gode kollegaer og en uddannelse indenfor en branche med fantastisk gode jobmuligheder.

Vi er en flad organisation, hvor der er fokus på samarbejde på tværs af afdelinger og med en uformel omgangstone. Fælles for alle er ønsket om, at kunderne føler sig velkomne og får optimal service. Hos os er kunden i centrum og derfor også for dit arbejde. 

Nogle af dine opgaver bliver:

  • Ekstern og intern kundeservice via mail, personlig betjening og telefon
  • Bestilling og håndtering af reservedele til mekanikerne og kunder
  • Sørge for at reservedelslageret er pænt og fyldt op
  • Være med til at udvikle vores kundeservice
  • At deltage i udviklingen af den daglige brug af vores ERP-system
  • Diverse ad hoc opgaver

Vi forventer, at du:

  • Er under en relevant uddannelse eller skal starte efter sommer
  • Er ordensmenneske med gå-på-mod og en positiv indstilling
  • Har flair for IT og er hurtig til at lære systemer
  • Har et godt servicegen
  • Kan lide at have afvekslende hverdage, hvor det nogle dage går meget stærkt
  • Er selvstændig og imødekommende
  • Har interesse for traktorer, og har du teknisk flair er det en fordel
  • Udover dansk kan begå dig på engelsk. Kan du tysk, er det et plus.

Tiltrædelsesdato: 1/10 2019

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thorsten Harsdorf på tlf. 31637317.
Send din motiverede ansøgning og CV til Bente Berg på bb@valtec.dk hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter vores nye reservedelselev, når den rette kandidat er fundet.

Driftsleder søges til ejendom med søer og slagtesvin.

Centrovice


Skattekonsulent

Landbothy


Mekaniker

KSM Maskinservice ApS