bannerPos

Ubudne gæster huserer i landbruget

Colourbox

Per Jørgensen

Journalist
19-09-2019 08:12
Der var en gang, hvor det ikke var nødvendigt at låse dørene, hvis man boede på landet. De dage er for længst ovre. Tyveri af maskiner, værktøj og GPS-udstyr er ikke længere særtilfælde – tværtimod.

Er du landmand, eller ejer du en maskinstation, så har du måske haft tyveri helt inde på kroppen og hvis ikke, så kender du sikkert en kollega, der har. Sådan er virkeligheden for de fleste i landbruget, og selvom mange landmænd er blevet bedre til at beskytte sig, så er der stadig lang vej igen.

Tal fra politiet viser, at antallet af indbrud i landejendomme i 1. kvartal næsten er halveret, hvis man sammenligner med 1. kvartal sidste år. Anderledes ser det ud for antallet af tyverier fra landbruget generelt. Det er nemlig ret konstant år efter år, viser tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand.

- Det er heller ikke værdierne inde i ejendommene, der er mest interessante for tyvene. Ofte behøver tyvene slet ikke bryde ind for at få fingrene i det, de ønsker, siger senior underwriter i Landbrug i Alm. Brand, Poul Erik Henriksen.
Målrettede tyve

GPS-udstyr til præcisions-kørsel er i høj kurs, men det er ikke det eneste tyvene går efter.

- Tyvene stjæler det, der er let at sælge, og det er i høj grad GPS-udstyr og værktøj, men vi ser også, at tyvene stjæler diesel, havetraktorer, minilæssere og ATW’er. GPS-udstyr er nemt at afmontere, og det kan let sælges videre med høj profit, så det er tyvenes favorit, siger Poul Erik Henriksen.

Det er i høj grad professionelle tyve, der er på spil, og landmændene opdager det ofte ikke, før de skal bruge deres udstyr igen.

- Nogle landmænd bor jo et godt stykke ude, så det er ikke bare en tyv, der hapser noget med på sin vej. Det her er tyve, der er forberedte, og ved hvor de skal gå hen, og hvad de skal gå efter. Ofte er det umuligt at køre dertil med bil uden at blive hørt, så derfor må tyvene trave ud af den lange grusvej og tilbage igen, men med værdigenstande for flere hundrede tusinde, er det turen værd. Vi ser også, at de har en stor portion frækhed, og i denne høst har vi et eksempel på, at det skete om natten, hvor vores kunde var ude at høste. Der blev udstyret taget fra de traktorer, de ikke brugte den nat. Flere af vores kunder tror ikke det sker der, hvor de bor, men der er ikke særligt mange landmænd, der kan vide sig sikre længere, vurderer Poul Erik Henriksen.

Hvad kan man gøre?

Branchen forsøger hele tiden at blive bedre til at sikre mod tyveri, men selvom der er gode tiltag iblandt, så er det stadig de klassiske råd, der tæller.

- Vi ser flere gode muligheder for sikre sig: Alarmer på tanke, GPS-tracking i traktorer, videoovervågning og DNA-mærkning. Vi anbefaler alle de her tiltag, og alene det, at du skilter med dem, har en præventiv effekt. Desværre er tyvene ofte et skridt foran, og derfor anbefaler vi i lige så høj grad, at man bruger den ekstra halve time på at låse sine ting af efter arbejde og afmontere GPS-udstyr. Hellere selv gøre det end at lade tyven, slutter Poul Erik Henriksen.

 

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Svinepest øger afregningen

Den afrikanske svinepest i specielt Kina giver en højere svinenotering. Patriotisk Selskab anbefaler, at merindtjeningen – for de fleste svineproducenters vedkommende – bruges til at afdrage på gælden.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Skoleelever lærer om økologi

82 elever fra 6. årgang på Havrehedskolen var forleden på besøg hos den økologiske landmand Finn Thorslund i Fangel.

Fine langelandske furer

Flagalleen var rejst, solen skinnede og den hyggelige og traditionsrige pløjedag trak igen i år deltagere helt fra Sjælland til Simmerbølle.

Minister tror på grønnere EU-politik

Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplevede positive takter fra store EU-spillere, da han fremlagde det danske bud på en grønnere fælles landbrugspolitik i Helsinki.

Workshop: Vejen til støttetilsagn er hullet

Udfordringerne er stadig mange på vejen fra tilskudsordning til udbetaling af støttetilsagn. Det stod klart efter, at Landbrugsstyrelsen var vært for en workshop, der skulle sætte fokus på »Den gode udbetalingsanmodning« for nyligt.

Familielandbruget i fornuftsægteskab med de grønne

Familielandbruget ønsker en tættere dialog med de grønne organisationer, der arbejder for natur og biodiversitet

Holstein rykker fremad

Der var meget at glæde sig over for Dansk Holstein, da 420 racefolk deltog ved årsmødet på Fyn. Ifølge formand Kristian Nielsen står rekorderne nærmest i kø, blandt andet er en sortbroget ko fra Mors første danske ko, der passerede en livsydelse på 200.000 kilo mælk.

De dygtigste ledere giver medarbejderne ansvar

Patriotisk Selskab tilbyder nu ledelsesrådgivning til ejerledere baseret på en sammenligning med ejerlederne i en række økonomisk stærke virksomheder blandt selskabets medlemmer
Side 1 af 37 (732 artikler)Prev1234567353637Next