bannerPos

Ny bog om dyrevelfærd

Seges har udgivet en ny bog om dyrevelfærd, hvor danske forskere fra Aarhus- og Københavns Universitet medvirker. Foto: Seges
27-11-2019 11:00
En række danske forskere bidrager til ny Seges-bog om dyrevelfærd og etik.

Dyrevelfærd er et emne, der både optager landbruget og resten af samfundet i al almindelighed. Og hvis du også interesserer dig for emnet, har du chancen for at blive opdateret på den nyeste viden inden for adfærdsbiologi og dyrevelfærd med den nye grundbog »Dyrevelfærd og etik i husdyrproduktionen«, som Seges Forlag udgiver.

Bogen er en vurdering af dyrevelfærd og de etiske dilemmaer, der følger med i produktionen af kvæg og svin og erstatter dermed bogen »Husdyrhold – adfærd, velfærd og etik«.

Det er de tre forskere Jan Tind Sørensen, Karen Thodberg og Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, der sammen med professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet har bidraget til bogen.

- Landmænd spiller en afgørende rolle for produktionsdyrs velfærd og vi er glade for, gennem bogen at bringe vores viden i spil i landbrugsuddannelserne, siger professor Jan Tind Sørensen om den nye udgivelse.

En bog for alle

Bogen er lavet til undervisningsbrug på landbrugs- og dyrepasseruddannelser, men er også relevant for landmænd, de ældste folkeskoleklasser, gymnasier samt andre, der gerne vil være ajourført indenfor området.  

I bogen introduceres en lang række emner herunder forskellige syn på dyr og dyreetiske dilemmaer samt dyrenes adfærdsbiologi og lovkrav med relevans for dyrevelfærd. Den forklarer fagudtryk og termer, og sidst men ikke mindst præsenterer bogen forskellige værktøjer, som kan hjælpe til at vurdere og sikre dyrenes velfærd i en besætning.

Bogen kan købes i Seges’ netbutik, hvor du også kan få en læseprøve af den. Bogen har fået støtte fra Foreningen PlanDanmark, Norma og Frode Jacobsens Fond.

dbj

Borgmester besøgte gødningsfirma

Med en forventning om at kunne udnytte gødningen bedre ved brug af bladgødninger, indviede Odenses borgmester Flex Fertilizers nyeste generation blandeanlæg, der er blevet mere brugervenligt og lettere at håndtere.

Organisationen på plads

Fyn har fået tre chefer med i den øverste ledelse i fusionen mellem Centrovice og LMO.

Raps ud, rapskager ind og måske rapsolie i fodervognen

Vestfynsk mælkeproducent dyrker raps og får rapskager retur til sine jerseykøer. Og Torben Goltermann Hansen er klar til endnu større indsats til gavn for klimaet.

100 rådgivere tager imod

Landbrugsrådgivning Syd holder åbent hus på seks lokationer på torsdag.

Flemløse gi’r den gas

Et moderne lokalt biogasanlæg er netop nu under opførelse i Flemløse på Vestfyn. Anlægget får en årskapacitet på syv millioner kubikmeter biogas.

En dag i køernes tegn

Fynsk Kvægs årsmøde afvikles torsdag den 12. december med mange spændende programpunkter.

25 års guldkorn til marken

Siden det første kursus blev afholdt i 1995, har planteavlerne Steen Jessen, Arne Larsen og Hans Banke troligt gennempløjet programmet hvert år, og endnu ikke fundet det for let til ikke at deltage. Sammen med kursusleder og planteavlskonsulent Kirsten Larsen kan de i år fejre jubilæum.

Syv fynske delegerede til Danish Agro

På et ekstraordinært regionsmøde er den fynske repræsentation til grovvareselskabets nye folkevalgte struktur blevet udpeget.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.
Side 1 af 41 (809 artikler)Prev1234567394041Next