bannerPos

Stor butik med et stærkt team

Det er et team med stærke faglige kompetencer, der står klar til at varetage kundebetjening og rådgivning i Land & Fritid i Frankfri.

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
23-03-2020 08:00
Det er fagfolk med passion for natur og dyreliv, der står bag disken – klar til at betjene og rådgive kunder i Land & Fritid i Frankfri.

Land & Fritid i Frankfri er efter en større udvidelse for nogle år siden, den største forretning som DLG har på Fyn. På flere hundrede kvadratmeter butik og et lager med et stort tag-selv-område, hvor kunderne præcis som i et supermarked lægger varerne på vognen og betaler ved kassen, er udvalget til landbrugere og fritidsfolk enormt.

– Vi er totalleverandører på alle områder, lyder det fra butikschef Uffe Jørgensen, der siden november 2019 har haft det overordnede ansvar for Land & Fritid i Frankfri, ligesom han har det for afdelingen i Ringe.

Et udvalg til alle

Og når butikschefen siger alle områder, så gælder det alt indenfor biobrændsel, heste, hus og have, kæledyr, dyr og landbrug, jagt og outdoor – og hertil alt det der ved dyrehold og fritidsinteresser følger med. For eksempel hønsehus, foder og rottebekæmpelse til hønseholdet, hegnsartikler, græsfrø og rideudstyr til hesteholdet og tøj og patroner til jægeren, der naturligvis også her kan hente foderet til vildtet.

- Vi har stort set alt til såvel byfolk med en altankasse og et kæledyr til dem, der bor på landet med større have og flere husdyr, påpeger butikschefen, der understreger, at varelageret naturligvis hele tiden kommer til at afspejle de varer, som kunderne efterspørger.

I denne tid begynder havefolket at komme på banen, og i den forbindelse inviterer alle de fynske Land & Fritid-afdelinger til »Forårsuge« i perioden lørdag den 28. marts til lørdag den 4. april. Her vil butikkerne bugne af supertilbud på for eksempel haveredskaber, plantesække, fuglefoder og træsko med besparelser på helt op til 70 procent.

Fagpersonale i butikken

I butikken i Frankfri er de altid fast to ansatte med stærke faglige kompetencer til at varetage kundebetjening og rådgivning. Herudover er der løbende elever og praktikanter at finde i butikken, som oftest også har uddannelse og interesser indenfor dyrehold og natur.

Uffe Jørgensen (54), der er godt halvdelen af arbejdsugen i Frankfri, mens han de øvrige dage er at finde i afdelingen i Ringe, er selv uddannet landmand og har haft eget landbrug med malkekøer fra 1988-2008. Siden tog han uddannelsen til jordbrugsteknolog og har herefter arbejdet med betjening og vejledning indenfor foder og hobbyartikler, hvoraf det siden 2017 har været i Land & Fritid i Ringe – og nu også Frankfri.

- Jeg har også været jæger siden jeg var 16 år, fortæller Uffe Jørgensen, der ikke lægger skjul på, at det er her den helt store passion ligger.

Udover Uffe Jørgensen, så er det Pernille Pust (27), som man møder i butikken i Frankfri, hvor hun har været ansat i et år nu.

Pernille Pust er også uddannet jordbrugsteknolog og har speciale i hest. Efter endt uddannelse har hun arbejdet hos stutteriet Kirk Arabians i Martofte og i anden foderbutik, inden hun sidste år kom til Frankfri.

- Selvom vi alle kan hjælpe på alle områder, så har vi hver især vores særligt stærke sider. Mine områder er især indenfor heste, hunde og katte, og hvis kunderne har brug for hjælp vedrørende fodring af heste, så har jeg også uddannelsen, der giver kompetencerne til det, fortæller Pernille Pust, der selv har haft egen hest siden 2006, har avlet en smule, og i dag har fire heste. Desuden har hun haft hunde og katte hele livet.   

En god arbejdsplads

Primært i afdelingerne i Frankfri og Ringe møder kunderne endnu en medarbejder med en uddannelse som faglært landmand og jordbrugsteknolog. Det er Louise Bundgaard Riggelsen (25), der har speciale i kvæg.

- Jeg kommer fra et landbrug og har altid været glad for dyr. Jeg har selv hest og har også altid været glad for hunde, fortæller Louise, der har været i butikken siden december 2019.

- Jeg søgte arbejdet her, da jeg ønsker at få mere erfaring med salg og kundekendskab.

I Frankfri kan man desuden møde Helene Jensen, der har været i praktik siden juni 2019.

- Jeg er virkelig glad for at være her. Det er en god arbejdsplads, fortæller Helene Jensen, der er i arbejdsprøvning et par timer tre gange om ugen efter en arbejdsskade.

Præcis som de øvrige i teamet kommer Helene også fra et hjem med dyr. 

Udvidelser på landbrugsområdet

Land & Fritid er jo en del af DLG, og afdelingerne deler, som de fleste nok er bekendt, også placering med DLG’s lager og kornindlevering målrettet det professionelle landbrug.

Med modtagelse af op til 35.000 ton korn i høst og lagerkapacitet til de 27.000 ton, er Frankfri da også den største kornafdeling som DLG har på Fyn. Fremadrettet bliver afdelingen også eneste afdeling på Fyn med udlevering af kemi til landbruget, hvorfor de nu står overfor en udvidelse og opførelse af et nyt kemirum. Desuden er afdelingen det eneste sted med olielager – Gulf-olie.

Det er Martin Johansen, der har det daglige ansvar for hele DLGs’ matrikel i Frankfri. Han står for driften af lager og kornmodtagelse, og hjælper desuden sideløbende med varemodtagelse og udlevering af træpiller i butikken.

- Jeg har været for DLG siden 2007 kun med et afbræk på to år, fortæller Martin Johansen, der startede med 10 år på såsædsfabrikken i Beldringe. inden han kom til Frankfri.

Martin Johansen er også uddannet landmand og er siden uddannet lager- og logistik operatør gennem DLG.

- DLG er gode til at sende folk i videreuddannelse, hvis man har lyst til det.

En tid med corona

Corona eller ej – dyrene skal fortsat have foder. Land & Fritid har derfor (i skrivende stund) fortsat åbent i butikkerne, som de plejer, men tager naturligvis de forholdsregler, de kan.

Opfordringen fra personalet lyder dog, at man ikke møder hele familien op i butikken, og i øvrigt husker de generelle anbefalinger som at hoste og nyse i ærmet, benytter betalingskort og holder god afstand.

 

0

14.300 kroner for DSV-frø

Sidste år satte frøfirmaets avlere ny rekord i alm. rajgræs med 1.892 kg pr. hektar.

Dyhr står på flere ben

Gudbjerg-virksomheden startede for 50 år siden med reparation af alt fra knallerter til traktorer, biler, lastvogne og entreprenørmaskiner. J. Dyhr A/S er i dag en moderne maskinforretning, hvor værkstedsarbejdet er en stor aktivitet, blandt andet med klargøring og service af lastvogne med kraner.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Problemplanter op med rod

Selektiv fjernelse af stive bundplanter som pindsvineknop vil gavne både miljø, dyreliv og vandgennemstrømning, lyder det fra erfarne vandløbsfolk, der udfører grødeskæringsforsøget i Assens Kommune.

Vestfynske vandløb med i enestående forsøg

I Assens Kommune kører nu et firårigt projekt, som skal medvirke til en forbedret grødeskæring til gavn for både vandløb, fisk, dyreliv og de omkringliggende arealer.

Dalum tredobler antallet af ansøgere til 10. klasse

Alle stole er optaget, når Dalum Landbrugsskole efter sommerferien byder velkommen til et nyt hold elever i 10. klasse.

Kuhn-maskiner i øko-græs

I det flotte sommervejr var græskaravanen fra Maskinhandler Indkøbsringen forleden nået til Fyn.

Hvem kan løse problemet med krybestrøm?

- Det er ikke holdbart at enkelte besætninger spredt over landet skal stå med sådanne problemer uden der løbende sker en udvikling i opklaringsarbejdet. Vi må appellere til at de berørte myndigheder tager dette mere seriøst op. To LVK-dyrlæger opfordrer til handling og søger hjælp til afdækning af problemer med krybestrøm i en jysk besætning.
Side 1 af 55 (1092 artikler)Prev1234567535455Next