bannerPos

Det startede med en rygeost

- Skyr står i dag for 85 procent af produktionen på Løgismose Mejeri. Der produceres mellem 25 og 28 tons om dagen, fortæller mejerichef Henrik Toft.

Tekst og foto: Ebbe Mortensen

Freelance journalist
09-11-2019 13:25
Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

- Rygeosten var det første produkt, vi begyndte at lave.

Mejerichef Henrik Toft har stået for produktionen på Løgismose Mejeri i 20 år, men rygeosten fra det lille fynske håndværksmejeri daterer sig helt tilbage til 1968, hvor Lene og Svend Grønlykke søsatte Løgismose projektet.

- Svend handlede i Irma, og han var ikke tilfreds med den rygeost, han kunne købe i butikken. Derfor forhandlede han med forretningens indkøbschef, og det endte med, at Svend købte Hårby Mejeri og begyndte at producere rygeost udelukkende til Irma, fortæller Henrik Toft, der har ansvaret for, at produkterne fra Løgismose lever op til mejeriets motto: Smag, holdning og håndværk.

Den fede gule røg

Og smag, holdning og håndværk er der masser af i mejeriets rygeost, og mejerichefen lægger stor vægt på, at den laves på nøjagtig samme måde som i gamle dage.

- VI tager en skål mælk – vi bruger bare en lidt større skål i dag – og kommer kærnemælk i. Den får lov til at stå og syrne natten over. Så grovskærer vi ostemassen med en kniv, putter den i nogle klæder og dræner vallen nænsomt fra – nøjagtig som man gjorde ude på gårdene i gamle dage, fortæller Henrik Toft.

- Når den har den konsistens, vi gerne vil have – og her er det mejeristen og ikke en computer, der bestemmer, når den er klar – så køler vi ostemassen ned. Når den er kold ryger vi den over havrehalm af sorten Dula, der har lange strå og et højt indhold af olie. Det giver den fede, gule røg, som giver vores rygeost sin særlige smag. Det er håndværk, konstaterer mejerichefen.

Rygeosten skal egnsgodkendes

Rygeost er en særlig fynsk specialitet. Derfor arbejder Løgismose Mejeri i Allested-Vejle sammen med andre fynske rygeostproducenter og Fødevarestyrelsen på at få rygeosten BOB godkendt. BOB er en EU-kvalitetsordning, der blandt andet skal beskytte og sikre forbrugerne mod efterligninger.

- Når forbrugerne køber en rygeost, skal den, hvis godkendelsen går igennem, være forsynet med et specielt logo, være lavet af fynsk mælk og være produceret på Fyn, siger Henrik Toft, som forventer, at godkendelsen går igennem i løbet af et års tid.
Løgismose producerer mellem 15 og 20 tons rygeost om ugen i sommerhalvåret. I vinterhalvåret ligger produktionen cirka på det halve.

Skyr har overhalet rygeosten

I 2001 var Løgismose Mejeri vokset ud af de gamle rammer i Hårby, og produktionen blev flyttet til de nuværende rammer i Allested-Vejle, hvor der i dag også produceres salatost, skyr, yoghurt og en række andre mejeriprodukter.

Skyr er i dag den største produktion på Løgismose Mejeri, og kom i produktion i forbindelse med mejeriets samarbejde med Netto, som har varet i 10 år.

- Med inspiration fra Island præsenterede vi Netto for skyr, men de troede ikke rigtig på, at man kunne sælge skyr i Danmark. Vi fik dog lov til at prøvelancere produktet og teste det af, og det tror jeg ikke, Netto har fortrudt, for i dag laver vi mellem 25 og 28 tons skyr om dagen, og den står for 85 procent af vores produktion, fortæller Henrik Toft.

Mælk som smager af frihed

Forbrugerne kan også købe frisk mælk fra fynske køer. Mælken – 10 til 14 tons om dagen – kommer fra fire besætninger, som udover at være økologiske også opfylder Dyrenes Beskyttelses krav til god dyrevelfærd.

- Her må tyrekalvene ikke slås ihjel, og dyrene skal have mere plads i staldene og være mere ude i det fri. Køerne skal med andre ord have det endnu bedre end efter de almindelige økologiske regler, understreger Henrik Toft.

Derfor kan mælken, der tappes på Det Økologiske Mejeri Naturmælk i Tinglev, bære mærkatet »Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse«.

Nye produkter i pipelinen

Som det nyeste skud på stammen producerer Løgismose Mejeri nu også færdigretter, som for eksempel lasagne og boller i karry. Der produceres mellem 6.000 og 10.000 færdigretter om dagen.

Ifølge Henrik Toft har Løgismose Mejeri altid nye produkter i pipelinen.

- Vi har tre fuldtidsansatte produktudviklere til hele tiden at udvikle nye produkter. Men vi fortæller ikke om dem, før de står på hylderne, for der er altid nogen, som gerne vil kopiere gode ideer, og alle vil helst komme først med nye og spændende produkter, siger Henrik Toft.

- Derfor holder vi kortene tæt til kroppen, understreger mejerichefen i Allested-Vejle.

 

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Handlekraftig fynbo med fjerkræ hædret

Landbrug & Fødevarers pris som »Årets unge landmand« er tildelt Henrik Pihl Winterø, der i 2017 overtog Aalundgaard i Ladegårde ved Aarup.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.
Side 1 af 40 (783 artikler)Prev1234567383940Next