bannerPos

Danmarks største rådgivningsselskab, Velas, vil vise vej

En enstemmig bestyrelse har besluttet, at virksomheden, som er dannet efter fusionen mellem LMO og Centrovice, hedder Velas. I spidsen står bestyrelsesformand Nis Kristian Hjort (tv) og adm. direktør Jan Winther.
10-01-2020 12:00
Efter fusionen mellem de to rådgivningsvirksomheder LMO og Centrovice, vil den nye virksomhed nu blive kendt som Velas.

Da de to virksomheder, østjyske LMO og fynske Centrovice, tilbage i november fusionerede, var det et vilkår, at den nye virksomhed, der tæller godt 600 medarbejdere og en årlig omsætning på knap 400 millioner kroner, skulle have et nyt navn. Og det er nu en realitet, efter at en enstemmig bestyrelse har stemt for det nye navn Velas, fortæller bestyrelsesformand i Velas, Nis Kristian Hjort.

- Vi er stolte over, at både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere fremover vil kende os som Velas. At nå hertil, hvor vi kan præsentere både et nyt navn og en ny identitet, har været en lang og omfattende proces, hvor både medarbejdere og et eksternt bureau har været med til at finde frem til den identitet, vi skal have fremadrettet. Det glæder jeg mig meget over, siger Nis Kristian Hjort.

Viser retningen

Navnet Velas skal ifølge rådgivningsvirksomheden staves uden stort begyndelsesbogstav (Effektivt Landbrug skriver dog alle navne med stort begyndelsesbogstav, red.) og er inspireret af stjernebilledet Vela, der er kendt som Sejlet, som symboliser fremdrift. Logoet er en stjerne med fire klare takker, og den skal symbolisere Velas’ rolle som en ledestjerne på himlen, der viser vej.

- Det giver rigtig god mening for os, fordi ledestjerner viser retning. På samme måde er vi med til at vise retningen for vores kunder og dermed også vores egen virksomhed. Ledestjerner bruges på både den korte bane såvel som den lange – og vi skal kunne favne begge dele. Derfor passer navnet godt på vores virksomhed, siger Jan Winther, adm. direktør i Velas.

Vil mere end landbrug

Ulig andre spillere i branchen lægger navnet Velas sig ikke direkte op ad en landbrugsfaglig terminologi. Og det er ikke tilfældigt, fortæller Jan Winther.

- Vi vil gerne have et navn, som er anderledes end resten af branchen. Vi vil gerne træde nye veje, og det gør vi med både navnet, fusionen og i det daglige arbejde med vores kunder. Men der skal ingen tvivl være om, at landmænd – store som små – både i dag og i fremtiden vil være vores primære fokus. Men med navnet åbner vi også op for, at andre brancher i stigende grad kan trække på vores specialistviden om alt fra skat til regnskab og ledelse, siger han, og fortæller, at det kun vil være et plus for kunderne.

- Vi har i flere år haft en strategi om også at servicere andre erhverv, og det kommer vi også til i stigende grad i fremtiden. Det kommer i sidste ende landmanden til gode, fordi de øvrige virksomheder bidrager til indtjeningen, og den indtjening bliver i selskabet, som til syvende og sidst tilfalder landmanden, siger han.

teba

 

Tilfredsstillende år for frøavlen

Formanden for de fynske og langelandske frøavlere udtrykte på Frødagen sin tilfredshed med frøavlen i 2019 og håber på gentagelse i 2020. Usikkerheden lurer dog i form af udfasning af kemi og kravet om ekstra efterafgrøder.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

Nødvendig nedskydning

Der skal afskydes flere dåer og kalve, lyder det fra landbrugets repræsentant i den fynske hjortevildtgruppe, efter landmænd oplever flere og flere markskader i takt med den øgede bestand af dåvildt.

Danmarks største rådgivningsselskab, Velas, vil vise vej

Efter fusionen mellem de to rådgivningsvirksomheder LMO og Centrovice, vil den nye virksomhed nu blive kendt som Velas.

Leif Hagelskjær bliver landskonsulent

Chefen for planteavlsafdelingen i Centrovice rykker til Seges.

Ny maskine til bedre tider

Hos Åskovgård Mink I/S mener Jørgen og Jens Jensen at kunne se lyset for enden af tunnelen efter seks år med underskud.

Flere udstillere end nogensinde før

Midt i januar går det løs med årets NutriFair, og messen har ikke mindre end 270 udstillere.

Lodsejere får lille sejr over Energinet

Energinet skal give lodsejerne fra Stenderuphalvøen-initiativet aktindsigt i, hvilke lodsejere der bliver berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Det havde Energinet ellers i flere omgange afvist.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.
Side 1 af 43 (847 artikler)Prev1234567414243Next