bannerPos

Ulvespørgsmål til ministeren efter samråd

Pia Kjærsgaard fik inspiration til sit samråd med miljøministeren om ulveforvaltning, da hun i marts sammen med Holstebro-Struer Landboforening besøgte nogle af de midt- og vestjyske fåreavlere, der har haft flere ulveangreb. Foto: Tenna Bang
22-05-2020 14:35

Efter besøg hos Holstebro Struer Landboforening har DF krævet svar på ulveproblematikken.

Dansk Folkeparti slipper ikke grebet i miljøminister Lea Wermelin efter samråd i Folketinget forleden om ulveforvaltning. Partiet har efter samrådet, der var indkaldt af DF’s dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard, sendt en lang stribe skriftlige spørgsmål til ministeren.

Pia Kjærsgaard var i marts på besøg hos fåreavlere i Vestjylland. Her påpegede Holstebro Struer Landboforening en række af de udfordringer, som blandt andet fåreavlere står med.

Pia Kjærsgaard beder nu blandt andet ministeren redegøre for, hvilke beløb landmænd kan få i tilskud til at sikre sig mod ulve. Det gælder blandt andet tilskud til ulvesikrede, mobile hegn til de fåreavlere, der en stor del af året flytter fårene fra mark til mark. 

- Vil ministeren oplyse, om de mobile hegn vil være præcis lige så ulvesikre, som et permanent hegn vil være, set i det perspektiv at mobilhegn bliver opsat og nedtaget jævnligt, spørger Dansk Folkeparti, der også gerne vil vide, hvad Lea Wermelin mener, når hun siger, at tilskuddet til ulvesikre hegn er sat op til 100 procent i de to udpegede ulvezoner:

- Betyder det, at landmanden får hele hegnet betalt, samt den løbende vedligeholdelse, reparation, slåning af vegetationen, samt de mandetimer det kræver?

Hvad er en problemulv?

Ministeren bliver også bedt om at redegøre for definitionen af begrebet problemulv.

Er kravet om »gentagne« ulveangreb eksempelvis opfyldt, når en ulv har angrebet to gange, og er det er krav, at angrebene er sket bag ulvesikret hegn? Dansk Folkeparti ønsker desuden en forklaring på, hvorfor definitionen af en problemulv og muligheden for at etablere ulvefri zoner er så forskellig fra vores nabolande. 

Pia Kjærsgaard spørger blandt andet, om der er ens kriterier for problemulve i for eksempel Danmark og Tyskland, eller om den samme ulv godt kan være problemulv – og dermed regulerbar – i ét medlemsland, men ikke i et andet?

Hun beder sammen med folketingsmedlem Erling Bonnesen fra Venstre derfor også om »en status for arbejdet i EU-regi med at øge mulighederne for at regulere ulven i Danmark og redegøre for Danmarks alliancer med andre lande«. Svaret på dét spørgsmål ventes på et nyt samråd efter Folketingets sommerferie.

Tilfreds landboformand

Holstebro-Struer Landboforening havde forud for samrådet inviteret Pia Kjærsgaard på besøg i den vestjyske ulvezone i begyndelsen af marts for at orientere hende om de praktiske udfordringer, som især fåre- og kvægavlere har med ulvene.

- Vi var glade for, at Pia Kjærsgaard tog imod invitationen, og vi er godt tilfreds med, at Dansk Folkeparti stiller så konkrete og afklarende spørgsmål til ministeren. Der er stigende problemer med ulveangreb på husdyr i både Vestjylland og andre dele af Jylland, og det er vigtigt, at vores husdyr kan komme trygt ud på græs året rundt blandt andet for at bidrage til naturpleje og økologisk fødevareproduktion, siger Kristian Gade, formand for Holstebro-Struer Landboforening.

Foreningen har også inviteret lokale folketingsmedlemmer fra andre partier til at få en orientering i felten om ulveproblematikken og venter, at det sker, så snart corona-bestemmelserne gør det muligt.  

teba

0

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Bukkejagten er belønningen for en god forvaltning af områdets råvildt

Jagtfaglig chef peger på en voldsom underhøstning af hundyr og unge dyr, når de fynske jægere skyder to bukke ud af rådyr.

Det Fynske Dyrskue sælger støtteaktier

Arrangørerne håber på økonomisk hjælp til et endnu større skue næste år.

Nordfyn tror på storken

Alt tyder på, at storken er på vej tilbage til Danmark. Kendt storkeekspert »møblerede« forleden to storkereder på taget af Oregaard.

Intet skue på Brahetrolleborg i år

På grund af den verdensomspændende coronakrise er årets Brahetrolleborg Heste- og Ponyskue aflyst.

Danskerne køber fleste øko-varer

Sidste år steg salget med ni procent og Landbrug & Fødevarer forudser, at danskernes lyst til økologiske fødevarer vil fortsætte i 2020.

Agernæs Øko udvider det økologiske areal

De nuværende 200 hektar udvides med 120 hektar over de næste fem år.
Side 1 af 52 (1022 artikler)Prev1234567505152Next