bannerPos

Landmand jagter mere viden

Mikkel Landmark er af de 156, der er blevet optaget på jordbrugsteknologuddannelsen i Aarhus. Her har man trods færre pladser oplevet større søgning end sidste år.
Forleden fik tusindvis af ansøgere enten ja eller nej til en videregående uddannelse. Mikkel Landmark er en af de 156, der er blevet optaget på jordbrugsteknologuddannelsen i Aarhus.

22-årige Mikkel Landmark er sammen med 155 andre blevet optaget på jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus, Danmarks største uddannelsessted for jordbrugsteknologer.

- Jeg glæder mig utrolig meget, siger Mikkel, der er uddannet landmand og produktionsleder og lige nu arbejder hos DLG i Hovedgård.

 

Vil vide mere om økonomi og ledelse

Mikkel er opvokset på en mindre kvægbedrift ved Vejen, og lykken er gjort, hvis han en dag også bliver selvstændig.

- Denne uddannelse vil gøre mig meget klogere på ledelse, økonomi, regnskab og skat, og det får jeg brug for, hvis jeg vil være en succesfuld landmand, siger Mikkel, der tager flere års arbejdserfaring med sig ind på studiet.

- Jeg har været ude og arbejde i nogle år blandt andet som fodermester i Viborg. Jeg har også været i New Zealand og arbejde på en farm med 1.000 køer sammen med en kammerat. Min tid som faglært og mit udlandsophold har gjort det klart for mig, at jeg skal uddannes mere. Jeg overvejede at læse til agrarøkonom, men jordbrugsteknolog giver mig flere muligheder, hvis jeg vil uddanne mig videre, fortæller Mikkel Landmark.

 

Flere ansøgere til færre studiepladser

På Erhvervsakademi Århus oplever man en stigende søgning til jordbrugsteknologuddannelsen samtidig med, at antallet af studiepladser et blevet reduceret. I år er der 156 studiepladser til 209 ansøgere. 70 procent er reserveret til kvote 2-ansøgere og 30 procent er reserveret til studenter, der optages via kvote 1.

 

Nyt tværfagligt jordbrugsmiljø

Uddannelseschef Lars Villemoes glæder sig over fremgangen.

- Vi glæder os til at tage imod de nye studerende. Sidste år flyttede vi fra Vejlby til Viby i et 4.800 kvadratmeter tværfagligt uddannelseshus, som vi deler med blandt andet finansstuderende. De er med til at styrke vores jordbrugsfaglige miljø, og sammen med vores ambitiøse og dedikerede studerende giver det et godt studieliv og nogle dygtige dimittender, siger han.

 

Teknologer i høj kurs

Ifølge jordbrugsteknologernes faglige organisation, JID, der organiserer 1.300 teknologer i Danmark, har arbejdsløsheden for denne faggruppe ligget stabilt lavt gennem flere år. Den aktuelle ledighedsprocent er 3,7. Men mange teknologer er i disse år på vej på pension og efterlader et behov for nye. Det siger JID-formand Uffe Pilegaard Larsen.

- Der er rigtig gode beskæftigelsesmuligheder for jordbrugsteknologer i landbrugssektoren og den offentlige sektor med blandt andet miljøarbejde, tilføjer han.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

Nye muligheder med ny Lawsonia-vaccine

MSD Animal Health lancerer nu en intramuskulær Lawsonia-vaccine, der giver mulighed for et fleksibelt og arbejdsbesparende vaccinationsprogram.

Novana-rapport bekymrer miljøminister

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.
Side 1 af 39 (780 artikler)Prev1234567373839Next