Rådgivere står på spring for at give tørke-vejledning

Lis Agerbæk Jørgensen 10-08-2018 12:10:14
Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup (t.v.), kvægbrugskonsulent Bruno Due (i midten) og driftsøkonomikonsulent Thejs Hjort Christiansen (th) fra SLF tilbyder landmænd gratis fokusmøder, hvor de kan få overblik over situationen i mark og stald med henblik på at få lavet en handlingsplan tilpasset netop deres behov. Foto: SLF
Mens nogle landmænd river sig i håret over den specielle sommer, og toppen af dansk landbrug i går diskuterede lempelser, er rådgivningsselskaberne på tæerne for at træde til med erfaring og viden.

Den tørre sommer har gjort alle prognoser til skamme, og der er efterspørgsel på konkret viden om markedsforholdene. LMO tager konsekvensen af kundernes mange henvendelser og afholder morgenmøder tirsdag, onsdag og torsdag i uge 33, oplyser rådgivningsvirksomheden.

Hvad sker der med priserne nu hvor høstudbyttet er historisk ringe?  Hvordan håndterer man bedst muligt efterafgrøderne, når tørken ser ud til at fortsætte? Det er emner, som LMO vil udrede på tre møder, hvor de vil orientere om de aktuelle markedsforhold.

Chefanalytiker ved AgroMarkets, Hans Fink, er inviteret til at orientere om den globale situation. Han vil samtidig informere, om hvordan man handler bedst muligt som henholdsvis køber eller sælger.

 

Rådgiver: Så efterafgrøder nu

Desuden vil chefrådgiver ved LMO Planteavl, Erik Sandal, give deltagerne nogle ord med på vejen om efterafgrøder. Han vurderer, at man lige så godt kan komme i gang med at etablere efterafgrøderne.

- Det er muligt at komme i jorden de fleste steder, selvom alt under 15 cm føles som beton. Vores anbefaling er at etablere efterafgrøderne nu. De spirer når der er tilstrækkeligt med fugt, siger Erik Sandal. 

Ifølge afdelingsleder i LMO Planteavl Ole Møller Hansen, er møderne arrangeret med meget kort varsel.

- Når så mange landmænd påvirkes af en ekstraordinær situation, skal man som rådgivningsselskab kunne reagere hurtigt, siger han og fortsætter: - På møderne kommer vi omkring efterafgrøder, vinterraps, sortsvalg og planteværn i efteråret. Vi vil gerne hjælpe landmændene med viden om det der er aktuelt, men vi håber også at deltagerne vil netværke og videndele over kaffen bagefter.

Møderne holdes klokken 8-10 i tre forskellige LMO-huse i næste uge: Tirsdag i Søften, onsdag i Viborg og torsdag i Horsens

 

Sønderjysk overblik

I Sønderjylland er der også vejledning at hente, da SLF (Sønderjysk Landboforening) tilbyder gratis, individuelle fokusmøder på baggrund af tørken

De foregår i Vojens, hvor landmændene kan få overblik over situationen i mark og stald med henblik på at få lavet en handlingsplan tilpasset netop deres behov.

Nu er det blevet tid til at få dannet sig et overblik over situationen: Hvor slemt har det været, og hvordan ser det ud? I SLF har man igennem sommeren fulgt udviklingen tæt på og ønsker nu at støtte op om landmanden med individuel hjælp og rådgivning, lyder det fra SLF.

 

Situationen varierer fra nabo til nabo

I Syddansk Kvæg er man i fuld gang med at forhøre sig rundt blandt kunderne for at få et overblik over situationen. Der meldes om travlhed – ikke mindst i forhold til høst, fodring og vanding – men det er svært at sige noget generelt om situationen:

- Selvom tørken har ramt hele landet, er der intet generelt at sige. Regnbyger er faldet lokalt, foderbeholdninger er forskellig fra sted til sted, antal hektar og antal dyr varierer. Det afhænger også af landmandens situation, inden tørken startede. Hvordan ser fodersituationen for eksempel ud? Skal foderplanen justeres, og er der behov for ekstra indkøb af foder? Situationen er meget forskellig fra nabo til nabo, pointerer kvægbrugskonsulent i Syddansk Kvæg, Bruno Due.

 

Individuelt fokusmøde

Derfor tilbyder SLF nu et individuelt fokusmøde, hvor landmanden kan sidde for bordenden, få overblik og taget handling. Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup forklarer:

- Til mødet vil vi tale om, hvad tørken har betydet for den enkelte. Hvilke tiltag er der behov for i marken? Er der behov for ekstra græsudlæg? Hvornår skal majsen ensileres? Hvad har udbyttet været i salgsafgrøder? Hvordan skal næste års markplan tilrettelægges – og hvad må man i forhold til efterafgrøder? Der er stadig mange uafklarede krav og regler samt dispensationer, som der er blevet søgt om, men endnu ikke godkendt af myndighederne. Det kan vi også hjælpe med at få et overblik over, fortæller Hans Kristian Skovrup. 

SLF’s driftsøkonomikonsulent Thejs Hjort Christiansen råder til, at landmanden får overblik over sin situation og får lavet en konkret handlingsplan. På den måde kan landmanden nemlig være på forkant og minimere følgevirkninger fra tørken.

Den enkelte landmand skal kontakte sin nærmeste rådgiver for at få aftalt en tid. Det gratis fokusmøde vil bestå af en times rådgivning, og mødet skal aftales inden 15. september. Landmænd, der ikke er kunder eller medlemmer hos SLF, er også velkomne til at kontakte rådgivningsvirksomheden og få en times gratis rådgivning, oplyser foreningen. 

Til mødet vil konsulenter fra planteavl, økonomi og henholdsvis svin eller kvæg være til stede, så man får så samlet et overblik som muligt.

 

Medlemsmøde i Kronjylland

Også Landboforeningen Kronjylland er på stikkerne i forhold til at få drøftet den alvorlige situation. Kampen ud af tørkens følger må begynde med, at landmændene ser konsekvenserne i øjnene – og ikke mindst se på, hvordan de hver især kommer videre herfra.

Det mener Landboforeningen Kronjylland, som sammen med rådgivningsvirksomheden LMO inviterer alle interesserede landmænd til et møde på onsdag, hvor man kan få snakket tingene igennem og ikke mindst høre om de løsningsmuligheder, den enkelte landmand står med efter den katastrofale vækstsæson.

Oplægsholdere er udover formanden for Landboforeningen Kronjylland Christian Jensen også næstformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, der vil fortælle om det, man på politisk plan arbejder med i øjeblikket.

I det østjyske er flere landmænd yderligere ramte, fordi de er fastholdt i deres kontrakter med halmvarmeværker, det og relaterede emner omkring situationen med halm, mængder og salg vil Erik E. Poulsen fra Danske Halmleverandør komme ind på, og endelig vil chefkonsulent hos LMO, Torben Wiborg se lidt mere praktisk på, hvad man selv kan og bør gøre nu som landmand.

Mødet holdes i Søften, og Landboforeningen Kronjylland er vært ved et traktement klokken 18, inden mødet går i gang klokken 19. Her bliver der mulighed for at vende situationens alvor landmand og landmand imellem.

 

Mødes med pengeinstitutter

I Nordjylland er der også rådgivning at få. LandboNord har som omtalt i går nedsat en Tørke task force og er klar til at foretage individuelle vurderinger hos de enkelte landmænd.

Desuden vil rådgivningsvirksomheden nu mødes med de nordjyske banker. På trods af den svære situation har landbrugene forskellige udfordringer og forudsætninger. Det er et budskab, som er enormt vigtigt at få ud til de finansielle aktører, som understøtter bedrifterne.

Det mener LandboNord, som har inviteret en række pengeinstitutter ind for at give dem et overblik og en opdatering på den ekstraordinære tørkesituation, som Nordjylland oplever i øjeblikket.

- Vi oplever, at langt de fleste landbrug er påvirkede af den aktuelle situation, som også vil få konsekvenser for produktionen i den kommende sæson. Men der er bemærkelsesværdige lokale og regionale forskelle i likviditet og fodersituation, som man er nødt til at være opmærksom på. Derfor vil vi gerne bidrage med en nuanceret indsigt, som ikke tegner et entydigt billede af et nordjysk landbrug med katastrofeudsigter, siger chefkonsulent Strategi, VirksomhedsØkonomi og Kvægrådgivning, Anne-Mette Søndergaard.

Møderne med pengeinstitutterne bliver holdt i løbet af august.

Ejerskifte i kendt Ringe-virksomhed

19-01-2019 08:00:23

Efter 40 som ejer har Erik T. Rasmussen solgt virksomheden ETR Service i Ringe til en anden kendt Ringe-erhvervsmand, Lars E. Fram.


Et rigtigt samarbejde involverer alle implicerede parter

18-01-2019 13:23:35

Bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug kritiserer sammensætningen af styregruppe i et forsøg omkring grødeskæring i Assens.


Fodervogn tilpasset staldforholdene og køerne

18-01-2019 08:00:50

Tyske BvL har i 40 år produceret mixervogne til alle behov. På Karupgaard er netop taget en 12 kubikmeter vogn i brug i de snævre forhold i den ældre kostald.


It-firma bliver til DLG Connect

17-01-2019 10:28:47

DLG-ejede TNM It har fra nytår skiftet navn.


Kulturdag i familielandbruget

16-01-2019 08:00:11

»Glimt fra fynboers virksomme liv« er overskriften for Fyns Familielandbrugs nye tiltag på Landbogården i Odense.


Frøavlere havde besøg af viceformanden

15-01-2019 08:00:19

L&F-viceformand Thor Gunnar Kofoed ser som afgående frøformand store perspektiver for sektoren.


Avisen kommer nu om tirsdagen

14-01-2019 08:00:15

Ugeavisen fra L-MedieHus uddeles nu tirsdag/onsdag i stedet for torsdag/fredag af FK Distributions bude. Men allerede fra lørdag morgen kan avisen læses her på hjemmesiden.


Tres år med dæk

12-01-2019 08:00:09

»Alt skal være i orden« og »Aftaler er noget man overholder«. Sådan lyder et par af de vigtige principper, som Preben Thinggaard, - ejer og direktør i A/S Ovethi Dansk Dæk Service gennem snart 60 år - har bygget sit livsværk på. På tirsdag fylder den aktive dækmand 75 år.


Flere kræfter til flishugsten

11-01-2019 08:00:27

Skoventreprenør Børge Schäfler har opgraderet trækkraften til virksomhedens største flishugger. Se videoen, hvor der hugges over 100 kubikmeter flis i timen.


Sekretær fra egne rækker

10-01-2019 10:44:18

Luise Søvrup tiltrådte 1. januar som direktionssekretær hos Centrovice.


Deutz-Fahr var i fokus

10-01-2019 10:41:25

Mandag aften var der kundeaften hos O. Søndergaard & Sønner i Nørre Højrup.


Debat: - Hvorfor er der ikke fokus på landbrugets overordnede problem?

10-01-2019 08:00:34

2018 blev året, hvor det blev mere tydeligt, at landbruget bliver nødt til at revidere sit forretningsgrundlag.


Bedste jerseykøer er fynske

10-01-2019 08:00:30

De tre første pladser i ydelsesopgørelsen indenfor jerseyracen tilhører fynske besætninger. Generelt er ydelsen er steget ved de danske køer i det seneste kontrolår.


Udstillerrekord er nu slået

09-01-2019 08:00:12

Over 250 udstillere og en forventning om et brag af program. Det er, hvad NutriFair kan byde på, når Messe C i Fredericia slår dørene op onsdag den 16. og torsdag den 17. januar.


Dalum klar til fremtiden

08-01-2019 08:00:32

Over 70 procent af landbrugsskolen elever kommer ikke fra landbruget. - Det stiller store krav til os som landbrugsskole og til de forskellige uddannelser, vi kan tilbyde, fastslår uddannelseschef Eric Wanscher.


Konkurrence gav stor gevinst hos grisene

07-01-2019 08:00:50

Karen og Søren Bjerg, Bæklund Opformering i Hårby, vandt Ikadan tørfoderautomater sidste år på NutriFair. Den har alvor løftet resultaterne i smågrisestalden.


Miljøstyrelsen er i fuld gang med flytningen til Odense

05-01-2019 08:00:56

Cirka halvdelen af Miljøstyrelsens nuværende 580 ansatte arbejder nu fra Englandsgade i Odense.


- Gården og familien betyder alt

04-01-2019 08:00:55

Christian Esbech er tredje generation på Esbechgaard, hvor der dyrkes økologiske grønsager.


Stor medlemsfremgang i landboungdommen

03-01-2019 08:00:45

Fyns LandboUngdom skal være kendt for andet end »bajere og traktortræk«, lyder det fra lokalformanden. Frederik Petersen er glad for, at 2018 kunne byde på en stor fremgang i medlemstallet efter flere år med tilbagegang.


De globale fødevarepriser falder

12-01-2018 14:27:01

Opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort, viser at de globale fødevarepriser falder


Side 1 af 20 (398 artikler)Prev1234567181920Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MEGET VELFÆRD OG ØKONOMI I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – Har du problemer med biofilm og bakterier i dyrenes drikkevandssystemer? Waterclean ApS er eneforhandler af det dansk producerede DCW Elektrolyseanlæg til produktion af det godkendte og helt neutrale desinfektionsmiddel NEUTHOX. Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer