bannerPos

Nye hedeture kan vente landbruget

Sidste års tørke var ikke kun hård ved afgrøderne. Også antallet af brande var stærkt for opadgående, oplyser Alm. Brand. Arkivfoto

Henning K. Andersen

24-04-2019 18:07
Antallet af brandsager steg med op mod 100 mere i 2018 i forhold til året før. Og det har fået flere landmænd til at tegne brandforsikringer, oplyser Alm. Brand.

Sidste års tørke skabte store omkostninger for landbruget, og det var ikke kun på grund af manglende afkast på afgrøder. Ifølge en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen var antallet af markbrande seks gange så højt som de foregående fem år i det tørre klima, og medmindre vejret skifter, kan der være risiko for endnu en hedetur for landbruget.

Det seneste tørkeindeks fra DMI er næsten på 9 på landsplan, hvilket svarer til »høj risiko for tørke«, og Danske Beredskaber opfordrer allerede nu borgerne til at være forsigtige og handle med omtanke. Opfordringen kommer, mens alvorlige skovbrande har hærget i både Norge og Sverige den seneste tid.

På trods af en våd marts melder DMI, at de ikke før har set så høje værdier så tidligt på sæsonen, og skulle prognosen holde, så vil vi i de kommende uger nå tørkeniveauer, som man normalt først vil forvente i slutningen af maj. Værdierne slår endda sidste års tørke, som havde store konsekvenser for dansk landbrug blandt andet i form af afbrændte afgrøder og landbrugsmaskiner.

Større fokus på brandsikring

Forsikringsbranchen oplevede sidste år et større antal af skadesager på grund af ildebrande. Alm. Brand oplyser, at de havde op mod 100 sager med brande mere end i 2017, og man oplever at landmændene har et større fokus på at brandsikre sig efter sidste års tørke.

- Selvom landmændene sidste år fik tørkepakken som konsekvens af de voldsomme vejrforhold, så ser vi flere og flere landmænd, som er bekymrede, og slet ikke føler sig økonomisk rustet til endnu en sommer med tørke, fortæller markedschef for landbrug i Alm. Brand, Jesper Clausen.

Der er dog flere foranstaltninger, man kan tage som landmand.

- Vi ser flere og flere, som påmonterer vandtanke på maskiner og i laderne. Vi har kunder, som sidste år slukkede flere potentielle brande på marken, inden det fik alvorlige konsekvenser for afgrøder og landbrugsmaskiner. Jeg tror, at sidste års skader har gjort landmændene mere årvågne. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at forsikre sin avl, maskiner og besætning mod eventuelle brandskader og sørge for, at forsikringerne er ajourførte, så de passer til de aktuelle forhold, fortsætter Jesper Clausen.

Ikke kun en trussel på marken

Tørke og varme er ikke bare en trussel på marken, men også en risiko i f.eks. svineproduktionen, hvor de høje temperaturer om sommeren kan være katastrofale, hvis ventilationen svigter i staldene.

Det er derfor yderst vigtigt, at man får kontrolleret sit anlæg af den lokale elektriker minimum én gang om året, men også, at man selv er opmærksom på, at anlægget er funktionsdygtig hele året rundt. I varme perioder er det vigtigt med ekstra opmærksomhed, så man kan handle i tide, hvis teknikken svigter i produktionsanlægget.

Tørke og varme periode kan også frembringe ekstremt vejrlig, hvor f.eks. tordenbyger med hagl kan gøre alvorlig skade på afgrøderne. Det er derfor vigtigt at tegne eller få opdateret sin haglskadeforsikring. Såfremt man bliver ramt af haglskader, skal man være opmærksom på anmeldelsesfristen for skaden i sit forsikringsselskab.

Gylle kræver præcision

Det er tid for såning af raps. Det betyder blandt andet travlhed med nedfældning af gylle, inden rapsen skal sås. Derfor er Skovsgårde Maskinstations nye avancerede Vredo gyllenedfælder i fuldt sving i denne tid.

Friske rabarber og porrer til københavnerne

- Det er lokalproducerede råvarer og den gode historie, der tæller. Ikke nødvendigvis prisen, konstaterer Bjarne Nielsen, der i mange år har levet godt af tre hektar med hver af de to specialafgrøder på sin sandjord i Vester Kærby.

Altid nyeste model på Nordskov

Gennem generationer har seneste model af den danskudviklede mejetærsker høstet afgrøderne på den midtfynske bedrift. Til denne sæson er indkøbt det første eksemplar af MF Ideal 7-modellen, som er skabt på Agco’s udviklingscenter i Randers, men produceres i Italien.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Dyrskuechefen til Lundsgaard

Alex Nielsen er blevet ansat som eventchef for Anexet på godset ved Kerteminde.

Stougaard vil holde regeringen op på klimaløfter

Halmbranchen glæder sig over en klimaambitiøs regering. Men nu skal der handling bag ordene, mener Danske Halmleverandører.

Køng-landmand styrer sin risiko med succes

Hans Raahauge har gode erfaringer med DLG’s risikostyringsværktøj Risk Management.

Plovekspert holder nyt pløjekursus

Landbrugsrådgivning Syd inviterer til pløjekursus ved Ørbæk den 3. september, hvor man kan deltage både med og uden plov.
Side 1 af 34 (667 artikler)Prev1234567323334Next