bannerPos

Klimaændringer øger behovet for dræning for flere landmænd

Kortet er baseret på modelberegninger. Det har en gennemsnitlig nøjagtighed på cirka 79%. Det vil sige, at kortet med en sandsynlighed på cirka 79% forudsiger, om et givent markareal er drænet henholdsvis ikke drænet. (Kilde: DCA – Nationalt center for fødevarer og jordbrug).

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
30-10-2019 11:07
Udsigten i disse dage til vand på markerne – og til større masser af det endnu - bør få landmænd til at overveje en ekstra dræningsindsats.

Stigende regnmasser og stigende grundvand som følge af klimaforandreringerne gør det til en god idé for nogle landmænd at tage op til overvejelse, om han har brug for at renovere sine markdræn eller få lagt helt nye.
Det siger landskonsulent i Seges, Søren Kolind Hvid.
- Nu hvor vi får et stigende problem med nedbør, så vil det tippe i den retning, at vi får et stigende behov for markdræning. På de arealer, der har ligget på grænsen til at have et dræningsbehov, stiger behovet, siger han.
For bare få år siden, syntes det måske nogle steder ikke at være nødvendigt at gribe til ekstra dræningstiltag.

Stadig et efterslæb
Men det står mere og mere klart, at regnmængderne og grundvandsstanden mange steder vil blive ved med at stige. Og at risikoen derfor også fortsat stiger for oversvømmede marker sådan som i 2017 eller som i år, hvor der på tre kvartaler allerede er faldt lige så meget regn som i et helt gennemsnitsår.
Der findes ingen nøjagtige opgørelser over, hvor stor end del af landbrugsarealet, som er drænet. I en undersøgelse fra november 2018, baseret på modelberegninger, skønner forskere fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, at 52 procent af Danmarks markareal er drænet mere eller mindre godt.
- Nedbøren har sådan set været stigende, siden man begyndte med nedbørsmålinger i 1870’erne. Så det med klimaforandringer er sådan set ikke noget helt nyt. Og vi har jo i forvejen diskuteret helt tilbage fra 1970’erne, at der er behov for også at vedligeholde eksisterende dræn. Og behovet for omdræning var stort allerede dengang. Så nu hvor vi får et stigende problem med nedbør, så vil det tippe i den retning, at vi får et stigende behov for markdræning, siger Søren Kolind Hvid.

Både nedbør og grundvand stiger
Det er ikke på alle marker eller alle steder i landet, at der er behov for at dræne. Det har det aldrig været. Men for landmænd med marker, som hidtil har ligget på kanten til at behøve at blive drænet, er det højaktuelt at overveje det på ny, siger landskonsulenten.
- I store træk er behovet for at dræne landets markareal dækket. Men der er nu den udfordring, at vi nu får mere nedbør. Det får også grundvandsstanden til at stige, varierende lidt fra sted til sted. Det er trenden set over nogle år, og nogle steder er grundvandsstanden meget tæt på terrænniveau. Og det kan også øge drænbehovet på nogle marker, som måske ellers ikke ville have haft behov for at blive drænet.
Kraftige regnfald kan nu være et problem for eksempel på sandjorder, hvor regnvandet eller før i tiden sagtens har kunne trænge væk fra rodzonen hurtigt nok, og som ikke før har haft behov for at blive drænet normalt vis.

Også et problem for nogle sandjorder
- Men også i sandjorder kan grundvandet nu nogle steder i perioder komme op og stå i rodzonen. Det kan være tilfældet somme tider med nogle af de kartoffelmarker, der lige nu står og drukner.
Klimaforandringerne indebærer også, at regnen til tider kommer i så voldsomme mængder, at det også stiller større krav til markdrænenes kapacitet.
- Derfor er det ikke et spørgsmål om, hvor meget vand totalt set, vi skal dræne væk. Det er også et problem, at der i perioder kommer rigtigt meget vand ad gangen.
Søren Kolind Hvid kan ikke sætte tal på, hvor stort et landbrugsareal, der har behov for en ekstra dræningsindsats. 
- Men drænbehovet er i hvert fald stigende i et eller andet omfang, konstaterer han.

Også omdræning er aktuelt
Og det gælder ikke bare arealer, som aldrig har været drænet, men også allerede drænede marker, hvor effekten bare ikke er god nok, siger landskonsulenten.
Hvis der er afvandingsproblemer på en allerede drænet mark, så bør landmanden overveje, om det er noget, der overhovedet kan repareres.
- Hvis det slet ikke kan blive godt, så bør man måske overveje at lave en regulær omdræning. Vi anbefaler, at man laver en plan for, hvordan det måske kan optimeres over nogle år, hvis man ikke har råd til lave det på én gang siger Søren Kolind Hvid.
Hver enkelte landmand har en ret god fornemmelse af, om han har problemer, siger landskonsulenten. Det mærker han blandt andet på, hvor tidligt han kan komme til at køre i marken om foråret. Men det kan godt snyde.
- En af de store effekter af dræning er jo, at man kan få sået tidligt, eller at de kan høste uden besvær. Så det har landmanden en ret god fornemmelse af. Men der er også gråzoner her. For det kan godt være, at der ikke står blankt vand, og at man godt kan køre med maskinerne på marken. Men måske kan afdræningen godt være langsommere, end den burde være, selv om det ikke ser sådan ud.

Udgift skal opvejes mod gevinst
Det er meget varierende, hvad det koster at dræne en mark. Jo mere leret jorden er, jo tættere skal drænrørene ligge. Og på lavere liggende arealer kan der være brug for fordyrende pumper, ligesom der kan være problemer med okker, som vandløbsloven har restriktioner imod udledningen af.
Det er en udgift, som skal opvejes imod, hvad afkastet kan være ved, at udbyttet bliver højere og udgifterne til ukrudtsbekæmpelse bliver mindre, ligesom risikoen også formindskes for at tabe høst, når regn har gjort marken for våd at køre på.
- Hvis det bare er almindelig dræning efter bogen, så det selvfølgelig stadig dyrt, men stadig en langsigtet investering, der gerne skulle være holdbar i mange år. Og så er det jo som regel en rigtig god idé økonomisk set. Men der kan være arealer, som er vanskeligere at dræne end andre, siger Søren Kolind Hvid.

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Handlekraftig fynbo med fjerkræ hædret

Landbrug & Fødevarers pris som »Årets unge landmand« er tildelt Henrik Pihl Winterø, der i 2017 overtog Aalundgaard i Ladegårde ved Aarup.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.
Side 1 af 40 (783 artikler)Prev1234567383940Next