bannerPos

Ny app skal lette hverdagen i marken

Anders og Søren Knudsen, med rødder i den lollandske muld, og brødrene bag virksomheden FarmBackup, har udviklet en app til opgavestyring og tidsregistrering af markarbejde i samarbejde med udvalgte landbrug og maskinstationer. Foto: Henriette Lemvig

Redaktionen

21-06-2019 15:51
Firmaet FarmBackup har udviklet en app, der med stor nøjagtighed kan holde styr på arbejdsopgaverne i marken.

Virksomheden FarmBackup, der drives af brødrene Anders og Søren Knudsen fra Lolland, har lavet en app til opgavestyring og tidsregistrering af markarbejde i samarbejde med udvalgte landbrug og maskinstationer.

- Vi så et behov allerede på de første kundebesøg, vi havde i forbindelse med lanceringen af markedspladsen. Selvom bedriften var veldrevet, lå der næsten altid et hav af papirer på skrivebordet – bunker vi også kendte fra den gård, vi selv kommer fra, forklarer Anders Knudsen.

Derfor begyndte de to brødre at spørge ind til, hvad der lå i bunkerne, og alle steder viste det sig at være arbejdssedler med oplysninger om hvilke opgaver, der var lavet. Men ofte var de mangelfulde, og nogle var aldrig kommet ind på kontoret.

- Man forsøger hele tiden at huske på bagkant og ofte betyder det, at man som eksempelvis maskinstation får faktureret for lidt, da man jo ikke vil snyde dem, man har lavet arbejdet for, siger Anders Knudsen som baggrund for, at FarmBackup begyndte at kigge på en løsning, der kunne udfylde den opgave mere optimalt.

 

Landbruget manglede løsning

Brødrene gik i krig med at kigge på mulighederne, og her var der løsninger, der så ud til at tage hånd om problemet, men de var alle henvendt til håndværkere og ikke landbrug.

- Alle de apps, der allerede var på markedet, var skræddersyet til håndværkere. Det var slet ikke et detaljeniveau, der var tilstrækkeligt for landmænd og maskinstationer. Vi kastede os derfor ud i det og lavede en betaversion af en app, vi mente kunne opfylde kravene, siger Anders Knudsen.

FarmBackup henvendte sig via Facebook til landmænd, der kunne være interesserede i af afprøve appen, og på få dage havde over 100 virksomheder vist interesse.

Der blev udvalgt ti, der gennem et år afprøvede appen, delte af deres erfaringer og kom med råd til forbedringer. Produktet blev efterfølgende rettet til ud fra det forløbne års erfaringer, og FarmBackup er fra årsskiftet 2019 begyndt at sælge appen. Og det går godt.

- Vi har åbenbart været heldige at ramme markedet, lige hvor det var klar til at modtage. I dag har alle medarbejdere en smartphone og er vant til at benytte apps. Det var de ikke for bare to år siden, siger brødrene.

FarmBackup har allerede henvendelser fra udlandet og er meget tæt på at kunne lancere appen også uden for Danmarks grænser.

 

 

FarmBackup Task

·        Appen kan benyttes på flere måder. Er der for eksempel tale om et landbrug, kan appen holde styr på hvilke arbejdsopgaver, der bliver udført på bedriften.

·        Appen kan notere, hvor mange timer der bruges til vedligehold, tid i de enkelte staldafsnit, hvor lang tid det tager at pløje og så videre.

·        Er der tale om arbejde for andre, primært i form af maskinstationsarbejde, er appen lige til at taste ind i, da der oprettes arbejdssedler med det samme, og de kan specificeres helt ned på den enkelt hektar, såsæd med mere.

·        Alt data fra appen kan hentes over på computeren og gøres klar til fakturering med mere.

·        Appen kan hentes i app store og hedder »Farmbackup Task«.

·        De første 14 dage er gratis, hvorefter det koster 100 kroner pr. måned pr. ansat, der bruger appen.

En aften med Hammerslag

Værten fra det populære tv-program besøger Centrovice den 28. oktober.

Økologer holder årsmøde i Odense

Økologien frem mod 2030 er et tema, når L&F’s økologisektion i næste uge holder årsmøde på Dalum Landbrugsskole.

Perfekt persille

I sidste uge høstede Michael Pedersen på Hindsholm persillefrø, som har været halvandet år undervejs på 2,5 hektar. Og den erfarne specialafgrødeavler kunne glæde sig over et godt udbytte på omkring to tons pr. hektar og dermed 40.000 kroner pr. hektar.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Et høstår med udbytter og priser i top for havefrø

- Overordnet set, så har det været et kanongodt høstår, både hvad angår kornafgrøder, frøgræs og havefrø, lyder det fra Per Funch Clausen hos Jensen Seeds i Birkum.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Svinepest øger afregningen

Den afrikanske svinepest i specielt Kina giver en højere svinenotering. Patriotisk Selskab anbefaler, at merindtjeningen – for de fleste svineproducenters vedkommende – bruges til at afdrage på gælden.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Skoleelever lærer om økologi

82 elever fra 6. årgang på Havrehedskolen var forleden på besøg hos den økologiske landmand Finn Thorslund i Fangel.

Fine langelandske furer

Flagalleen var rejst, solen skinnede og den hyggelige og traditionsrige pløjedag trak igen i år deltagere helt fra Sjælland til Simmerbølle.
Side 1 af 37 (737 artikler)Prev1234567353637Next