bannerPos

Svinenoter: Grise skal fodres efter ydelse

Normer for næringsstoffer til slagtesvin viser, at grise har behov for mere protein ved god produktivitet.

- For hver gang foderudnyttelsen forbedres med 0,1 FE pr. kilo tilvækst i forhold til gennemsnittet (2,75 FE pr. kilo tilvækst), skal niveauet for aminosyre hæves med cirka 4 procent. Husk, det er alle essentielle aminosyrer, der skal være afstemt i forhold til lysin.

Det påpeger Jan Brochstedt Olsen, chefkonsulent hos Centrovice.

Han vurderer, at fasefodring med forbedret aminosyreindhold til ungsvin (8,8 gram ford. lysin pr. FE) og slutfoder på niveau med enhedsblanding (7,7 gram ford. lysin pr. FE), i nogle besætninger kan give forbedret produktionsresultater, som nemt kan betale den øgede foderpris.

- Skal du afprøve ny foderstrategi, er det vigtigt at sikre, at alle aminosyrer er hævet til det ønskede niveau, at du kender merprisen på foderet og samtidig beregner, hvad produktionsfremgangen skal være for at dække merudgiften, lyder det Jan Brochstedt Olsen, der anbefaler, at der følges op på, om gevinsten kommer hjem de kommende tre-seks måneder.

- Det er ligeledes vigtigt, at du sikrer, at du fodrer som planlagt – altsåat  grisen får det foder i krybben, som du har planlagt. Ellers virker det ikke.

Husk vilkår i godkendelsen

Hvis du har fodervilkår i din gamle miljøgodkendelse, skal du huske at disse vilkår stadig skal overholdes, og at dokumentation herpå skal fremvises ved for eksempel kommunale tilsyn på bedriften.

Kira Langkjer, konsulent hos SvineRådgivningen, minder om dette på rådgivningscenterets Facebookside og gør samtidig opmærksom på følgende:

- Er du træt af disse vilkår, eller er rammerne alt for snævre, kan det betale sig at ansøge om en ny miljøgodkendelse. Her får du godkendelse til et antal kvadratmeter produktionsareal og ikke et fast krav om antal og vægtinterval – og fodervilkår... de anvendes ikke længere som tiltag.

Ifølge Kira Langkjer har nye godkendelser som standard seks års udnyttelsesfrist – således vil det også være muligt at indarbejde en mere langsigtet strategi i den nye ansøgning.

Bekendtgørelse om medicinanvendelse

Fødevarestyrelsen har udarbejdet vejledninger til bekendtgørelse nr. 1647 af 12. december 2018 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr og bekendtgørelse nr. 1646 af 12. december 2018 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer.

Fødevarestyrelsen bemærker samtidig i nyhedsbrevet, at de i den senere tid har set flere eksempler på anvisninger, som indeholder et interval for behandling (for eksempel behandling i to-fire dage), mulighed for genbehandling af et dyr eller som suppleres af »udvidede anvisninger«, som indeholder beslutningstræer for, hvornår en landmand må genbehandle dyr. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende regler, der lyder, at behandlingsperioden skal angives som et præcist antal dage.

Vejledningerne er tilgængelige på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

Nye muligheder med ny Lawsonia-vaccine

MSD Animal Health lancerer nu en intramuskulær Lawsonia-vaccine, der giver mulighed for et fleksibelt og arbejdsbesparende vaccinationsprogram.

Novana-rapport bekymrer miljøminister

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.
Side 1 af 39 (780 artikler)Prev1234567373839Next