bannerPos

Slagtesvineproducenter risikerer bøder uden ny miljøgodkendelse

En høj afgangsvægt for slagtesvin er et problem og kan munde ud i store bøder, da de mange steder overskrider grænserne i de eksisterende miljøgodkendelser, fortæller tre Velars-rådgivere.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
26-03-2020 08:58
Med den rekordhøje svinenotering producerer landets slagtesvineproducenter mange steder grise med en høj afgangsvægt. Derved overskrides grænserne i mange af de eksisterende miljøgodkendelser.

Svinenoteringens himmelfart har de sidste mange måneder fået slagtesvineproducenterne til at lave grisene en tand større, inden de sendes til slagteri.

Men den stigende afgangsvægt kan være et problem, som flere steder betyder en overproduktion i forhold til miljøgodkendelsen for ejendommene. Og det kan på sigt betyde gedigne bøder til svineproducenterne, fortæller Søren Andersen, svinerådgiver hos Velas.

- Som priserne er nu, er der god økonomi i at lave slagtesvinene større, end man har gjort tidligere. Den optimale slagtevægt ligger på 94 kg, og det betyder, at grisene skal have en afgangsvægt på 123 kg. Men rigtig mange miljøgodkendelser går til eksempelvis 107 kg eller 115 kg, og det giver producenterne en reel overproduktion, siger Søren Andersen, der løbende ser den stigende afgangsvægt i E-kontrollerne.

Risikerer massive bøder

Typisk foretager kommunerne tilsyn sidst på året, og blandt andet i gødningsregnskaberne vil overproduktionen vise sig. Den øgede afgangsvægt vil ifølge Rie Krukow, svinekonsulent hos Velas, kunne resultere i politianmeldelser og i sidste ende konfiskering af DB1 plus en bøde på yderligere 25 procent (DB1 stammer fra Danmarks Statistik, red.)

Hvis en slagtesvineproducent med eksempelvis cirka 2.000 stipladser har tilladelse til at producere grise i et vægtinterval på 30 til 107 kg levendevægt og ender med en afgangsvægt på 120 kg levendevægt per gris, vil det betyde en overproduktion på cirka 50 dyreenheder om året. Det vil kunne resultere i et konfiskeret DB1 på cirka 320.000 kroner foruden en bøde på 25 procent svarende til cirka 80.000 kroner – den samlede regning vil i givet fald beløbe sig til cirka 400.000 kroner

- Det springende punkt her er, at hvis man har en overproduktion, og man bliver dømt for det, så bliver man dømt for overproduktion i al den tid, den har fundet sted. I praksis betyder det, at myndighederne går baglæns gennem årene og beregner tilsvarende konfiskation af DB1 plus 25 procent i bøde. Det kan blivemeget dyrt for den enkelte producent på sigt, fortæller Rie Krukow.

Ny miljøgodkendelse er vejen frem

De to svinekonsulenter bakkes op af Anne Kirkegaard, der er miljøkonsulent hos Velas. Hun peger på, at miljøgodkendelserne ofte er mange år gamle og ikke noget, man som svineproducent tænker meget over.

Hun fortæller, at man kan komme problemet til livs ved at få en ny miljøgodkendelse. De nye miljøgodkendelser adskiller sig væsentligt fra de tidligere og tager nu afsæt i antal kvadratmeter i stalden frem for afgangsvægt og antal dyr. Det vil sige, at man som svineproducent med den nye miljøgodkendelse ikke længere har et antal dyr inden for en given vægtgrænse, man skal holde sig inden for.

0

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

Billigt brændstof til resten af sæsonen – og næste år

Mange landmænd udnytter muligheden for at fastlåse brændstofprisen på det historisk lave niveau. Det har givet travlhed hos Ole’s Olie.

Alle stande på fødevaremarkedet er besat

Opbakningen til årets dyrskue er trods coronakrisen markant. Forberedelserne fortsætter i håb om afvikling af skuet efter planen den 12. til 14. juni.

Hegn til alle formål på hele Fyn

Poda Hegn er specialist inden for sit felt til både store som mindre hegns-opgaver. Det gælder også på Fyn.

Helt ud til hegnet

PIT Hegn er klar med gode tilbud og forsendelse af varer i den ekstraordinære situation, her hvor dyrene skal på græs.

Det snerper efterhånden til med at få vedligeholdt eller nyplantet læhegn

Gamle læhegn vil snart være sprunget ud og dække for overblikket. Og nye planter bliver udsolgt om et par måneder, siger plantningskonsulent hos HedeDanmark.

Ny fynsk maskinwebshop med udstilling og service

Efter 14 år hos Kellfri Danmark har Carsten Vesthammer startet Middelfart Maskiner blandt andet med forhandlingen af netop Kellfri-produkterne.

Stop for tilskud får efterspørgslen på plantning af læhegn til at dale

Der er stadig gode grund til at oprette nye læhegn, siger plantningskonsulent Sune Glistrup.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.
Side 1 af 48 (958 artikler)Prev1234567464748Next