bannerPos

PRRS påvirker produktiviteten i fokusgruppe

Fra venstre svinekonsulent Niels Hegelund, Velas, der bidrog med økonomiske beregninger ved de forskellige typer af mælkeanlæg, mens svineproducenterne Lars Andersen, Hesselager, Mette Lundsgård fra Søllinge og Jakob K. Andersen fra Hindsholm delte deres erfaringer med hver deres type mælkeanlæg, da Porcus Svinefagdyrlæger afholdt sæsonfinalen i Fokus 35 Vital-gruppen på Dalum Landbrugsskole.

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
24-06-2020 09:05
Porcus Svinefagdyrlæger afholdt forleden stormøde i Fokus 35 vital-gruppen i lokalerne på Dalum Landbrugsskole. Her blev årets gang i tal gennemgået af dyrlæge Hans Bundgaard, der måtte konstatere, at aktuelle PRRS-udbrud gav sig til udtryk i en kæmpe spredning i flere nøgletal.

Dagens tema var »Kan man fodre sig til større nyfødte grise, og kan man fodre sig til større fravænnede grise?«, da Porcus Svinefagdyrlæger onsdag den 17. juni havde inviteret til stormøde i forbindelse med »Fokus 35 Vital-konceptet«.

Fokus 35 Vital er gruppen for de besætninger, der gerne vil have fuld fokus på effektiviteten. Det er et koncept, hvor der månedligt indsendes månedlige rapporter, så besætningen kan benchmarkes mod resten af fokusgruppen, og hvor der fire gange årligt arrangeres møder med eksperter fra hele Danmark som indledere.

Sæsonfinalen i gruppen blev traditionen tro afholdt i lokalerne på Dalum Landbrugsskole, hvor knap 50 deltagere fysisk var til stede. Denne gang blev der imidlertid også sendt live til gruppen i Nord, hvor omkring 20 deltagere fulgte med på storskærm. Herudover fulgte 20 deltagere med via link hjemmefra.  

Årets resultater

Fokus 35 Vital består aktuelt af i alt 71 forskellige besætninger opdelt i fem erfagrupper med danske deltagere og en stor erfagruppe med engelsktalende deltagere. Det er en stigning på 8 besætninger siden 2019.

Ifølge dyrlæge Hans Bundgaard, omfatter gruppen samlet set omkring 80.000 søer, hvilket betyder, at det er omkring 8 procent af Danmarks sohold, der er med i erfagrupperne.

Det var Hans Bundgaard, der stod bag gennemgangen af årets resultater i gruppen. Der er tale om udvalgte nøgledata for tre måneder – marts, april, maj – i 2020 og tilsvarende periode i 2019.

- Hvis man går til et af de nøgleparametre, der også har været diskuteret en hel del i dag – levendefødte – der må vi sige, at der har vi sejret rigtig meget. Man kan måske næsten sige - ad helvede til, da vi har fået så mange levendefødte, at vi har fået mange små grise, så vi er nødt at håndtere dem på forskellig vis – også med ammesøer og mælkeanlæg. Men det er jo en imponerende udvikling, at vi siden 2009 frem til 2020 har cirka 4,4 ekstra levendefødte i gennemsnit, understregede dyrlægen, der påpegede, at det primært er genetikken, der er den helt tunge driver i udviklingen. 

Stor variation

Men lige i forhold til 2020 så er der også en kæmpe variation i resultaterne, hvor de laveste ligger på 14,9 og de højeste 19,29, hvor gennemsnittet lander på 17,61 levendefødte.

- Det er en meget stor intern variation. Noget af det skyldes, at vi i perioden har haft en del besætninger, der har fået PRRS. Når man får det i udbrud, som nogle har haft, så er det virkelig noget, der ændrer det resultat, og det er nok også et udtryk for, at det kan være meget svært at fastholde et meget højt antal totalfødte. Det kan godt være det samme, men lige nøjagtig levendefødte får et ordentligt knæk. Typisk med 4-5 dødfødte pr. kuld, når man har de her akutudbrud af PRRS, forklarede Hans Bundgaard nærmere.

Når det kommer til de dødfødte, er det gået lidt den forkerte vej, men her skal de totalfødte netop tænkes ind i sammenhængen, og så er resultatet ikke så galt, at man siden 2009 har fået 0,07 dødfødte mere, taget i betragtning af, at man har fået fire levendefødte mere.

Gruppens gennemsnitlige antal dødfødte ligger dermed nu på 1,86, men med en kæmpe variation på 1,18 i besætninger der ligger lavest og 2,35 i besætninger, der ligger højest i dødfødte, hvor det også her er PRRS, der spiller ind.

Faringsprocenten konstant

Fravænnede pr. fravænning var på stormødet også et nøgletal i fokus, ligesom det har været i gruppen i flere år, da det handler om at udnytte soen bedre frem for at skulle benytte mange kunstige ting.

- Hvis vi kan få søerne til at passe flere af grisene selv, især i takt med at vi har fået fire levendefødte mere, så vil det være rigtig godt, hvis soen så kan følge med bare i et vist omfang, påpegede Hans Bundgaard.

Hidtil har det også været et tal, der frem til sidste år har været jævnt stigende i gruppen. I 2009 lå gruppen på 10,34 i fravænnede pr. fravænning, mens de i dag lander på 11,94, hvilket er et lille skridt tilbage i forhold til de 12,05, som tallet landende på i 2019. Men her er det ifølge dyrlægen ligeledes nogle af de her PRRS-besætninger som spiller en rolle, hvilket også her giver sig til udtryk i en kæmpestor tankevækkende variation. Her svinger resultatet mellem 9,7 og 13,95.

Til gengæld er den gennemsnitlige faringsprocent i gruppen virkelig noget, der ligger stabilt. Ifølge Hans Bundgaard er det ellers et tal, der snakkes meget om det, men desværre ligger på 87 procent – præcis som i 2010, hvor tallet første gang blev taget med ind i gruppen.

- En af de ting, som jeg er blevet meget opmærksom på, er søernes vandtildeling og vandkvalitet i det hele taget. Måske især om de får nok vand, påpegede dyrlægen blandt andet, der vurderede, at det måske kan være en lidt overset årsag til for lav faringsprocent. 

PRRS dæmper fremgangen

Udviklingen i fravænnede grise pr. årsso har derimod været rigtig fin og ligger på 34,44 i gennemsnit i 2020 mod 27,68 tilbage i 2009. Dog har udviklingen også her stået lidt i stampe siden sidste år, som følge af de PRRS-udbrud som nogle af de deltagende besætninger i gruppen lider under. Tallet lå i 2019 på 34,29.

- Det går fremad, men ikke så meget som vi kunne ønske os. Man regner normalt med, at man for hvert år stiger med mellem en halv og en hel gris pr. årsso. Det har vi så ikke gjort, så vi må arbejde videre, lød det afslutningsvis fra Hans Bundgaard. 

Fokus på mælkeanlæg

Stormødets program omfattede også svineproducenters erfaringer med mælkeanlæg, hvor tre af gruppens deltagere hver især fortalte om – og begrundede, hver deres investeringer og erfaringer med hver deres type af mælkeanlæg. Det var Lars Andersen, Hesselager, der har erfaringer med et anlæg fra Weda, Jakob K. Andersen fra Hindsholm, der har erfaringer med Pump’N’Grow, samt Mette Lundsgård fra Søllinge, der har et anlæg fra 3S.

Herefter bidrog svinekonsulent Niels Hegelund, Velas, med økonomiske beregninger ved de forskellige beskrevne anlæg og emnet blev herefter afsluttet med en paneldebat om netop fordele og ulemper ved de forskellige typer af mælkeanlæg.

Desuden kom dyrlæge Michael Agerley omkring vigtigheden i at overholde fodringsnormerne med henblik på at opnå store pattegrise til fødsel, ligesom adjunkt Anja Varmløse Strathe fra KU var inviteret til at give deltagerne et indblik i fosterudviklingen hos højtydende danske søer.

 

Udvalgte nøgletal fra Fokus 35 Vital

Hvert år ved stormødet får Porcus-gruppen Fokus 35 Vital en gennemgang af gruppens samlede præstationer i produktivitet. Beregningsgrundlaget er ud fra en tre måneders periode – fra marts til maj - 2020.

 

Nøgletal               2009       2016       2018       2019      2020

 

Levendefødte           14,25        16,26        17,05        17,54       17,61

 

Dødfødte                   1,79          1,62           1,70          1,80       1,86

 

Frav. pr. fravæn.       10,34        11,47        11,97        12,05       11,94

 

Frav. pr. årsso          27,68        32,12         33,47        34,29      34,44

 

Kilde: Porcus

0

14.300 kroner for DSV-frø

Sidste år satte frøfirmaets avlere ny rekord i alm. rajgræs med 1.892 kg pr. hektar.

Dyhr står på flere ben

Gudbjerg-virksomheden startede for 50 år siden med reparation af alt fra knallerter til traktorer, biler, lastvogne og entreprenørmaskiner. J. Dyhr A/S er i dag en moderne maskinforretning, hvor værkstedsarbejdet er en stor aktivitet, blandt andet med klargøring og service af lastvogne med kraner.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Problemplanter op med rod

Selektiv fjernelse af stive bundplanter som pindsvineknop vil gavne både miljø, dyreliv og vandgennemstrømning, lyder det fra erfarne vandløbsfolk, der udfører grødeskæringsforsøget i Assens Kommune.

Vestfynske vandløb med i enestående forsøg

I Assens Kommune kører nu et firårigt projekt, som skal medvirke til en forbedret grødeskæring til gavn for både vandløb, fisk, dyreliv og de omkringliggende arealer.

Dalum tredobler antallet af ansøgere til 10. klasse

Alle stole er optaget, når Dalum Landbrugsskole efter sommerferien byder velkommen til et nyt hold elever i 10. klasse.

Kuhn-maskiner i øko-græs

I det flotte sommervejr var græskaravanen fra Maskinhandler Indkøbsringen forleden nået til Fyn.

Hvem kan løse problemet med krybestrøm?

- Det er ikke holdbart at enkelte besætninger spredt over landet skal stå med sådanne problemer uden der løbende sker en udvikling i opklaringsarbejdet. Vi må appellere til at de berørte myndigheder tager dette mere seriøst op. To LVK-dyrlæger opfordrer til handling og søger hjælp til afdækning af problemer med krybestrøm i en jysk besætning.
Side 1 af 55 (1092 artikler)Prev1234567535455Next