bannerPos

Mælkeanlæg i farestalden har været en dyr fornøjelse

Ifølge Niels Hegelund, svinekonsulent hos LMO, har det været en rigtig dårlig forretning for de danske soholdere at have mælkeanlæg kørende i farestalden i det forgangne halvår. Arkivfoto

John Ankersen

Journalist
12-04-2019 07:03
I anden halvdel af 2018 kostede mælkeanlæg i svinestalden soholderne godt 300 kroner i snit pr. so. Det viser den nyeste opgørelse af DB-tjek.

Det har været en rigtig dårlig forretning for de danske soholdere at have mælkeanlæg kørende i farestalden i det forgangne halvår. Alene for soholdere med salg af 30 kilos grise har det resulteret i en ekstraregning på rundt regnet 300 kroner pr. so, det viser de nyeste tal, som netop er opgjort i DB-tjek.

I tjekker er der kortlagt og sammenlignet regnskaber fra godt 180 svinebedrifter i sidste halvår af 2018. Niels Hegelund, svinekonsulent hos LMO, har gransket tallene og er overrasket over resultatet.

- Det har været en øjenåbner, for i perioden, hvor prisen på grisen har været lav, har soholderne ikke fået noget som helst ud af deres mælkeanlæg. Når vi gør det op, har soholdere med anlæggene fået i snit 300 kroner mindre i dækningsbidrag pr. so. Det er endda på trods af, at mange af besætningerne har fravænnet en halv gris mere pr. årsso, siger han.

 

Mælkepulver koster kassen

Helt konkret er den rene driftsomkostning øget med godt 10 kroner pr. gris, når der har været et mælkeanlæg ved besætningen. Det skyldes blandt andet, at mælkepulveret er omkostningstungt.

- Når prisen er så lav, som den har været, er det nødvendigt, at man som svineproducent holder produktionsomkostningerne nede. Der er mælk et af de områder, man bør kigge på, og enten bør man sætte mælkeanlæggene på pause eller skrue ned for mængden af mælkepulver, siger Niels Hegelund og fortsætter:

- I dette halvår har der været et dækningsbidrag på 38 kroner pr. smågris fra 7-30 kilo. Og når du med mælkeanlægget lægger en ekstra foderomkostning ovenpå næsten 10 kroner pr. gris, så fjerner du en stor del af fortjenesten. Det skal man passe på med – særligt i en tid som nu.
 

Gevinsten er udeblevet

Det vigende resultat skal også ses i lyset af, at antallet af mælkeanlæg har været stigende i de danske svinestalde gennem det seneste år. I første halvår af 2018 var der mælkeanlæg hos 12 ud af 86 besætninger, mens tallet i andet halvår var på 20 ud af 73 besætninger, hvilket svarer til mere end hver fjerde besætning.

- Det er forståeligt, at soholderne har investeret i mælkeanlæg, for under normale prisforhold ville det være en god investering, da det gør behovet for ammesøer mindre, og man derfor kan få mulighed for at lave flere smågrise. Men vi kan bare se, at gevinsten er udeblevet i denne periode, siger Niels Hegelund.

Han peger dog på, at det meget vel kan være en god forretning at lade mælkeanlæggene køre netop nu, hvor vi står på tærsklen til det vanlige forårshop i noteringen.

- Ja, det vil jeg tro, at man skal. Vi kan jo ikke spå, og udfordringen er, at de grise, som fødes i dag, først bliver solgt om tre måneder. Men til den tid regner vi med, at vi har et helt andet prisniveau, og forhåbentlig kan den kinesiske situation være med til at øge efterspørgslen og dermed hæve prisen yderligere, siger han.

 

Hold igen med indkøbslysten

Niels Hegelund opfordrer dog til at slå koldt vandt i blodet, inden den sidste underskrift bliver sat på et splinternyt anlæg.

- Man skal i hvert fald skal tænke sig om en ekstra gang, inden man går ud og køber et. Hvis vi får et tilsvarende prisniveau fremadrettet, vil det igen kunne være en dårlig forretning. Så man skal have regnet det godt igennem og få styr på business-casen, siger han.

 

Halveret dækningsbidrag

Det gennemgående lave prisniveau i markedet har også sat sig i den seneste opgørelse af DB-tjek, hvor dækningsbidraget ved sohold i andet halvår af 2018 er næsten halveret i forhold til første halvår.

Et sohold på 30 kg grise gav et dækningsbidrag på 6.300 kroner pr. årsso i første halvår, mens det endte på 3.400 kroner pr. årsso i andet halvår.

- Den helt store årsag er ikke overraskende den lave svinenotering, men produktionsomkostningerne steg også 16 kroner pr. smågris, og det har dermed skåret en del af indtjeningen. Det skyldtes i store træk tørken, der skubbede kornpriserne i vejret og dermed også foderpriserne, slutter LMO-konsulenten.

- Jeg sidder sjældent stille

Den nyvalgte første kvindelige formand for DM&E Fyn trives med travlheden og de mangeartede opgaver både hjemme på maskinstationen, i den fynske forening og i landsorganisationen.

Jagten på spild er skudt i gang

Tørken kom naturligvis til at præge tallene hos de fynske besætninger i KvægNøglen for 2018, der lander med lidt lavere dækningsbidrag for året forinden. Stor spredning i resultaterne får dog konsulenterne til at opfordrer til at gå på spildjagt.

Dyretilmeldingen er åbnet

Det er frem til 15. maj at tilmelde kvæg og får til årets fynske dyrskue.

Aktiv fåredag i Sallinge

I år er Lotte og Martin Philip fra Sallinge for tredje gang med på Fårets Dag.

Ud at se påskelam

13 fynske fåreavlere holder åben stald på Fårets Dag påskelørdag. Heriblandt Lotte og Martin Philip i Sallinge, der er med for tredje gang.

Multihåndværker med tre spidskompetencer

Jonas Nielsens virksomhed i Mesinge startede med smedearbejde og småjobs som underleverandør. I dag er Joni Manpower miljønedbrydning, jord, beton og kloakarbjede, samt nærmest dansk mester i anlæg af græsplæner.

Landbrugsforeninger sender skarp kritik af minister

Tolv landbrugsforeninger, der har berørte medlemmer af gasledningen Baltic Pipe, er utilfredse over manglende hjælp fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Over 200.000 på gårdbesøg i søndags

På Fyn var der 4.000 gæster hos Anita og Niels Erik Maegaard i Eskildstrup, og ikke mindre end 12-13.000 deltog ved økodagen på Statsfængslet Søbysøgaard.

Fræser sår blomster på stribe

Mads Møller Andersen, Ørbækgård, tilbyder såning af blomsterstriber med selvudviklet redskab, som både kan så frø i rækker og som bredsåning.
Side 1 af 26 (516 artikler)Prev1234567242526Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer