bannerPos

Stress fik mælkeproducent ned med nakken

Mælkeproducent Klaus Jørgensen indviede kvægkongressens deltagere i, hvordan han i 2017 fik stress. Han ønskede at gøre sine kollegaer opmærksomme på at stoppe op og overveje deres arbejdsliv, før sygdommen gør det.

Ditte Birkebæk Jensen

Freelancejournalist
13-03-2019 08:34
Landmænd er ekstra modtagelige overfor stress, fordi de ofte er for længe om at erkende arbejdspresset. En af dem er fynske Klaus Jørgensen, som fortalte om tabu-sygdommen på årets kvægkongres.

– Jeg sad i min sofa og så Viktor Axelsen vinde VM i badminton, mens alle mine medarbejdere og naboer snittede majs udenfor mit vindue. Det har jeg aldrig prøvet før ikke at være en del af. Det var forfærdeligt.

Sådan sætter 49-årige Klaus Jørgensen fra Gislev ord på den stress-sygdom, der ramte ham i foråret 2017. Det gjorde han for en propfuld sal til årets Kvægkongres i Herning, og det er sjældent set i landbrugserhvervet.

- Stress er et svaghedstegn, og det rammer stoltheden. De er jo ikke bare mænd, de er ovenikøbet landmænd, som er vant til at have med mange ting at gøre på én gang, lød det fra Malene Viderup Worm, psykolog og specialist i stress, der gæstede scenen under stress-temaet.

Hun hjælper nemlig flere landmænd, heriblandt Klaus Jørgensen, videre efter sygdommen i sin klinik i Himmerland. For landmænd er med et stort arbejdspres meget modtagelige for at få stress, men de er også ofte alt for længe om selv at erkende en for travl hverdag.

Overså signaler

I den kategori tilhører den fynske mælkeproducent også, for hans far plejede at sige, at det er dem med mest om ørene, der altid har tid til lidt ekstra arbejde.

- Det er vigtigt for mig at sige, at jeg er en helt almindelig landmand, der før stressen blev motiveret af at sige ja til så mange ting som muligt. Det gav mig et kick, imens fortalte min familie mig, at jeg ikke var nærværende, jeg hørte bare ikke efter.

Klaus Jørgensen blev immun overfor både andres og sin egen krops advarsler. Humøret blev dårligere, lunten blev kortere, han sov dårligt, blev træt og havde trykken for brystet.

- Alle de her ting satte jeg ikke sammen, og jeg snakkede ikke med nogen om det.

Men så fik landmanden tilfældigvis lavet en stresstest i forbindelse med et skoleprojekt, hvor han kunne krydse samtlige af de tegn af, han netop oplevede, når han tænkte nærmere over det. Derfor traf han en beslutning.

Gik tur klokken ni

- Jeg var af den overbevisning at de symptomer kunne jeg godt håndtere som professionel landmand. Men sådan gik det ikke, for testen rumsterede i mit hoved. Jeg sagde til mig selv – da jeg endnu en nat lå vågen – at det her ville jeg ikke byde min familie, virksomhed eller mig selv.

Derfor vækkede han sin kone, og en ny hverdag blev planlagt. Medarbejderne skulle overtage alle Klaus Jørgensens opgaver – og så fik han selv tre, nemlig at sove, spise og gå lange ture.

- Der var nogen, der undrede sig over, at en mælkeproducent kom spadserende klokken ni om morgen, for jeg lavede ingenting i næsten tre måneder, forklarer landmanden med et grin i en ellers alvorlig stemt sal.

Stadig ikke stressfri

I dag er det to år siden, at Klaus Jørgensen gik ned med flaget, og han er da også atter tilbage i stalden, men nu med mere søvn og færre opgaver. Han kæmper stadig for at komme sig helt.

- Min familie mener, at det tog halvanden år, før de så en forandring, og jeg mærker stadig nogle tegn, men så siger jeg stop.

Han har lært at sige mere nej, og så arbejder landmanden konstant på at bruge sygdommen konstruktivt, så han kan blive en bedre landmand end før stressen.

- Lyt til jeres krop og hav respekt for den, for det var først efter den tilfældige test, at det gik op for mig, at noget var galt. Og husk så, at familien er det vigtigste i hele verden, rådede han afslutningsvist de fremmødte landmænd.

Tegn på stress

·        Hovedpine

·        Humørsvingninger

·        Hjertebanken

·        Dårlig hukommelse

·        Søvnproblemer

·        Træthed

·        Manglende sexlyst

Kilde: Malene Viderup Worm

 

Overvind stress

·        Accepter dét og vær villig til at ændre dit liv

·        Lær dine stresssymptomer at kende

·        Giv hverdagen struktur

·        Lær at sige fra

·        Få søvn

·        Dyrk motion

·        Snak med andre om sygdommen

·        Vær doven og læs af

Kilde: Malene Viderup Worm

Grimme grøntsager går som varmt brød

Siden 2017 har gartneriet Alfred Pedersen og Søn afsat hele gartneriets produktion af 2. sorteringsvarer som et led i bekæmpelsen af madspild.

Korinth klarer kloak og dræn i stor stil

Korinth Entreprenørfirma har hos Gøma fået skræddersyet 12 tons slamsuger/spuler til de mange opgaver for landbruget, virksomheder og private husstande.

Heden kører videre med Krampe-vogne

Som MI-forhandler har Heden Maskinforretning siden 2010 solgt de tyske kvalitetsvogne. Nu er maskinforretningen blevet Krampe-forhandler for hele det fynske område.

Fremragende fynsk fodboldgræs

Den fynske virksomhed AML Entreprise ApS, der også omfatter firmaerne NKI-Nordisk Kunstgræs Import, Mixto Hybridgræs DK og LB Watertech, er en af Danmarks førende virksomheder inden for anlæg og vedligehold af kunstgræsbaner – samt filtre til rensning af drænvand fra kunstgræsbaner og befæstede arealer.

Styrelse svarer på tvivlsspørgsmål om nye firmabil-regler

Nye registreringskrav for varebiler har høstet mange spørgsmål. Færdselsstyrelsen svarer her på de mest gængse.

- Jeg bliver aldrig den samme

Bent Juul Sørensen er netop blevet frikendt i et seks år langt sagsforløb om grøfter, dige og en privatvej i Rise Mose. Men med sagerne blev det nærmest legitimt at anklage ham for alt, oplevede den ærøske mælkeproducent og lokalpolitiker.

Krone-klar til sæsonen

JA Maskinstation i Brenderup har investeret i nyt grej til den forestående sæson med ensilering og halmbjærgning.

Det betaler sig at opdatere drænanlægget

Et nyt drænanlæg kan afskrives over fem år, så det bør ikke være svært at få økonomi i at få sine marker opdateret med hensyn til dræning, vurderer dræningsspecialist.

Medlemmer på gårdbesøg med Merrild

Centrovice inviterer for første gang alle medlemmer på bedriftsbesøg. Det foregår på Lykkeslund ved Uggerslev, hvor der også vil være mulighed for at møde og høre et indlæg af Landbrug & Fødevarers formand.

Møde om strategier for råvarehandel

Centrovice inviterer til møde om økonomi og strategi i forbindelse med handel med råvarer.
Side 1 af 28 (555 artikler)Prev1234567262728Next