bannerPos

Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden

Landboforeningerne sætter spørgsmålstegn ved Miljøstyrelsens udsagn om, at det kun er fem procent af udledningen, som stammer fra spildevand. På billedet ses Limfjorden.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
13-07-2020 08:45
Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne. Det vil de, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i Limfjorden.

Der løber cirka fem kubikmeter urenset kloakvand pr. borger ud i Limfjorden om året fra Vesthimmerlands Kommune. Det siger kommunens egne tal, viser et dyk foretaget af en række lokale landboforeninger. Med lidt over 37.000 borgere er det knap 174.000 kubikmeter i alt.

Der løber også urenset spildevand i fjorden fra nogle af de ti andre kommuner, der har kyst mod farvandet.

Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne, så det ikke er landmændene alene, der står for skud, når det gælder vandmiljøet i Limfjorden. 

- Vi vil vide, hvor meget udledning der er fra kommunernes anlæg. Hverken landmænd eller befolkningen kan være tjent med at blive holdt hen i uvidenhed. I dag bøder landbruget for kommunernes overløb og udledning af urenset spildevand til fjorden, siger René Lund Hansen, der er formand for planteavl i Agri Nord. 

Yderligere krav til landbruget skal bremses

Et af problemerne er, at danske rensningsanlæg ikke har pligt til at indberette, når de har overløb. Derfor sætter landboforeningerne spørgsmålstegn ved Miljøstyrelsens udsagn om, at det kun er fem procent af udledningen, som stammer fra spildevand.

- Landbruget får gang på gang nye krav og restriktioner for deres drift. Så mange at landbruget stort set har nået et mål om at reducere den samlede påvirkning i vandmiljøet til det niveau, det var i år 1900. Nu handler det om at komme til bunds i, hvor meget kloakvand der bliver hældt ud i fjorden, og hvor stor en betydning det egentlig har, siger Hans Christian Holst, der er formand for planteavlsudvalget i LandboNord.  

I dag opfylder landbruget en række miljøkrav om at så kvælstofopsamlende afgrøder på marken, de har strenge gødningsrestriktioner med mere, og for nylig er landbruget blevet pålagt at reducere udledningen yderligere. 

Nu skal det være slut med stramning på stramning, mener de fire landboforeninger. 

- Nu skal yderligere stramninger bremses, indtil det er klarlagt, hvor meget kommunens udledning betyder, siger René Lund Hansen.

Byen skal ikke forurene Limfjorden

I landbruget bliver der gjort de tiltag, der kan gøres, for at minimere udledningen til Limfjorden. Derfor mener landboforeningerne, at kommunerne også skal gøre det samme. Blandt andet ved at udbygge og renovere deres spildevandsanlæg.

- Vi skal alle sammen være med til at passe på fjorden, både landbrug og kommune. Ikke alene landmændene skal vide, hvilket indhold der er i vandet i fjorden. Det skal alle andre, der bruger fjorden også, siger René Lund Hansen. . 

- Borgere, der bruger fjorden rekreativt, bør være sikre på, hvilken kvalitet vandet har. Det er utilstedeligt, at der lukkes næringsstoffer, kemi, opvasketabs, p-piller og hvad folk ellers finder på at hælde ud i kloakken, direkte ud i fjorden, siger Hans Christian Holst. 

hka

Mangler svar

Vi har forsøgt at få et svar fra Vesthimmerlands Kommune, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline.

Vi ville gerne have stillet direktøren for Vesthimmerlands Forsyning eller kommunaldirektøren følgende spørgsmål:

- Vurderer I, at den pågældende udledning er et problem for vandmiljøet?

- Hvorfor udleder kommunen disse mængder direkte ud i vandmiljøet?

- Har I konkrete planer om at udvide kapaciteten, så der fremover ikke bliver udledt spildevand i disse mængder?

aldo

0

Mærkning af heste og mærkningspladser på Fyn

Der tilbydes besigtigelse og mærkning med mikrochip af heste og ponyer i forbindelse med de to følskuer der afholdes på Fyn i august. Dansk Varmblod gør dog opmærksom på at årets følskuer er lukket for publikum grundet COVID-19.

Vinterraps skal etableres rettidigt

De nye krav om øget areal med efterafgrøder, der gælder fra kommende efterår, lægger yderligere pres på landmændene, der går en meget travl august måned i møde. Reglerne sætter blandt andet rapssåningen under pres og gør, at mange landmænd i højere grad har brug for sorter, der er hurtigstartende.

Stor styrbar sprøjte

Den nye Amazone UX6201 vist frem ved arrangement hos O. Søndergaard & Sønner.

Landbrugsrådgivning Syd opruster på ejendomsfronten

1. august tiltræder Niels Jepsen som revisor og ejendomsrådgiver.

Fynsk bondegårdsferie melder alt optaget

Kulinariske Kildegaarden i Frørup må sige nej til flere, som gerne vil på bondegårdsferie.

Middel høst i sigte

Høsten af vinterbyggen er overstået, og nu går høsten af raps og de store afgrøder som hvede, rug og vårbyg for alvor i gang.

En aften med natur på Aalegaarden

Velas indbyder torsdag aften til markvandring med fokus på læhegn, skov, eng og biodiversitet.

Landbrugsjord omlægges til skov

Fynsk projekt er blandt de første med multifunktionel jordfordeling, hvor 630 hektar øst for Svendborg forventes at blive omlagt til skov. I alt regner Landbrugsstyrelsen med, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

50-års fødselsdag i Glamsbjerg

Hos GMC indbydes på fredag til reception i anledning af medindehaver Kristian Jørgensens runde fødselsdag.
Side 1 af 56 (1114 artikler)Prev1234567545556Next