bannerPos

Tilskud til skovrejsning

Ved såning udbetales tilskuddet, når der i anden vækstsæson kan konstateres, at tilstrækkeligt mange planter, 2.800, er sprunget ud. siger planteavlskonsulent i Agri Nord, Flemming Floor Jensen.

Redaktionen

13-08-2019 16:51
Har du landbrugsjord, kan du frem til den 20. september 2019 søge om tilskud til skovrejsning. Der er mulighed for tilskud på op til 32.000 kroner pr. hektar til privat skovrejsning.

Af planteavlskonsulent i Agri Nord, Flemming Floor Jensen

Overvejer du at etablere skov på din landbrugsejendom, kan du frem til den 20. september søge om tilskud til rejsning af fritliggende skove. Tilskuddet gives til etablering af fritliggende skove helt ned til 2 hektar, og hele tilskuddet udbetales umiddelbart efter plantning af mindst 4.000 levende planter ved løvtræsbevoksninger og -skovbryn og 2.800 planter i nåletræsbevoksninger.

Ved såning udbetales tilskuddet, når der i anden vækstsæson kan konstateres, at tilstrækkeligt mange planter, 2.800, er sprunget ud.

 

Krav til den nye skov

Den nye skov skal pålægges fredskovspligt efter skovloven. Dette indebærer blandt andet, at maksimalt 10 procent af arealet kan drives i kort rotation med for eksempel juletræer, og derudover må naturområder som søer, enge og moser ikke ændres ved opdyrkning eller lignende.

Desuden må der ikke anvendes pesticider på arealerne eller dybdepløjes forud for anlæg af ny skov. Sprøjtning er således ikke tilladt.

 

Tilskuddets størrelse

Har du landbrugsjord i et delvandopland med indsatsbehov for kvælstof, har du flere muligheder for tilskud til skovrejsning.

Der ydes tilskud på 28.000 kroner pr. hektar for plantning af løvskov eller lovskovsbryn, mens der ydes 12.000 kroner pr. hektar for plantning af nåleskov (dog ikke Nobilis eller Nordmannsgran).

Der ydes et tilskud på 4.000 kroner pr. hektar for plantning uden dybdegående jordbearbejdning.

Der gives et fast tilskud på 15 kroner pr. hektar til opsætning af vildthegn.

Derudover er der ved ordningen for privat skovrejsning mulighed for at modtage grundbetaling fra EU uden tidsbegrænsning på cirka 1.600-2.300 kroner pr. hektar.

Agri Nord samarbejder med Skovdyrkerne om at lave det optimale skovrejsningsprojekt på din jord.

 

Gylle kræver præcision

Det er tid for såning af raps. Det betyder blandt andet travlhed med nedfældning af gylle, inden rapsen skal sås. Derfor er Skovsgårde Maskinstations nye avancerede Vredo gyllenedfælder i fuldt sving i denne tid.

Friske rabarber og porrer til københavnerne

- Det er lokalproducerede råvarer og den gode historie, der tæller. Ikke nødvendigvis prisen, konstaterer Bjarne Nielsen, der i mange år har levet godt af tre hektar med hver af de to specialafgrøder på sin sandjord i Vester Kærby.

Altid nyeste model på Nordskov

Gennem generationer har seneste model af den danskudviklede mejetærsker høstet afgrøderne på den midtfynske bedrift. Til denne sæson er indkøbt det første eksemplar af MF Ideal 7-modellen, som er skabt på Agco’s udviklingscenter i Randers, men produceres i Italien.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Dyrskuechefen til Lundsgaard

Alex Nielsen er blevet ansat som eventchef for Anexet på godset ved Kerteminde.

Stougaard vil holde regeringen op på klimaløfter

Halmbranchen glæder sig over en klimaambitiøs regering. Men nu skal der handling bag ordene, mener Danske Halmleverandører.

Køng-landmand styrer sin risiko med succes

Hans Raahauge har gode erfaringer med DLG’s risikostyringsværktøj Risk Management.

Plovekspert holder nyt pløjekursus

Landbrugsrådgivning Syd inviterer til pløjekursus ved Ørbæk den 3. september, hvor man kan deltage både med og uden plov.
Side 1 af 34 (667 artikler)Prev1234567323334Next