bannerPos

Skov skaber miljø - og glæde

- Skov er en CO2-støvsuger, som effektivt gavner klima og miljø. Og for ejeren og omgivelserne giver skovrejsning mere natur, jagtmuligheder, herlighedsværdi og æstetik, påpeger skovfoged Stefan Petersen, Faurholt Skov & Natur, og opfordrer lodsejere at undersøge denne mulighed for at kunne bidrage til de krævede kollektive virkemidler i Landbrugspakken.

Erik Hansen

Redaktør LandbrugFyn
06-04-2019 08:00
Skovrejsning er et oplagt virkemiddel for at opfylde de kollektive miljøkrav. Ikke mindst på Fyn, hvor terrænet flere steder forhindrer anlæggelse af vådområder, påpeger skovfoged Stefan Petersen.

På det seneste har der været en del fokus på, at landbruget er meget langt fra de miljømål, som er krævet i Landbrugspakken som gengæld for de øgede gødningsmængder til optimeret gødskning af landbrugsarealerne. Det foreskrives, at der frem til 2021 skal være sket en reduceringen af udledningen af kvælstof med 6.900 ton N. De 3.500 tons skal hentes gennem en målrettet regulering og de 3.400 tons med kollektive virkemidler.

På det seneste har de lokale landboformænd været ude med en appel til de fynske landmænd om at undersøgt muligheden for eventuel etablering af et minivådområde, hvis der er mulighed herfor på bedriften.
En anden mulighed er skovrejsning, hvor der på landsplan er planlagt 5.000 hektar skov som kollektivt virkemiddel frem til 2021.

CO2-støvsuger

- Det er en oplagt mulighed, ikke mindst her på Fyn, hvor anlæggelse af minivådområder og de større vådområder langtfra alle steder lader sig gøre på grund af for små drænoplande i kuperet terræn med mange vandløb og andre lokale forhold. Visse områder kan der dog heller ikke udføres skovrejsning, men i langt de fleste tilfælde er det dog muligt, påpeger skovfoged Stefan Petersen, der driver Faurholt Skov & Natur med rådgivning og driftsplanlægning fra virksomhedsadressen i Herringe ved Ringe.

- Klimamæssigt kaldes skoven populært en CO2-støvsuger, og er et effektivt virkemiddel imod kvælstofudledning. Samtidig giver en skov både natur og herlighedsværdier, tilføjer skov- og naturrådgiveren.

Ligesom ved minivådområder er der tilskud at hente til etableringen. Ved skovrejsning er det 32.000 kroner pr. hektar, samt 15 kroner pr. meter til etablering af vildthegn rundt om nyplantningen. Desuden bibeholdes EU-hektarstøtten fremadrettet til landbrugsjorden, som omdannes til skov.

Frist 30. august

Arealkravet er mindst to hektar, og der er ingen øvre begrænsning. Igen i år er der afsat en landspulje til skovrejsning på 35 millioner kroner, og ansøgningsfristen er 30. august.

- Så hvis man har muligheden, er det nu, at man som lodsejer alvorligt skal overveje at deltage i de kollektive tiltag, så der ikke dikteres skarpere krav. Ikke mindst for erhvervets skyld, men også for egen interesse.

- Netop det at anlægge en skov på sine arealer kan give en glæde og en række andre sidegevinster, pointerer Stefan Petersen.

Optimere markdriften

Skovrejsningen kan måske planlægges, så det ikke nødvendigvis er den bedste jord som inddrages, ligesom en trekant eller et besværligt markstykke kan udnyttes. Dermed kan et sådan miljøtiltag samtidig optimere markdriften.

- En ny skov kan tilrettelægges, så den både på kortere og lang sigt kan give afkast i form af flis og senere gavntræ. Men også jagt, og det, at der skabes natur og biodiversitet på bedriften, tæller på positivsiden.

Skovfogeden opfordrer derfor både de store landbrug og fritidsbrug, også selv de der måske allerede har skovområder, men også de mindre ejendomme til at overveje at få undersøgt muligheden for skovrejsning som et bidrag til de nødvendige miljøtiltag.

Enkelte huller i kortet

Første handling er en opringning, hvorefter Stefan Petersen eller andre rådgivere hurtigt vil kunne screene, om skovrejsning er tilladt i det pågældende område. Der er nemlig enkelte »huller« på fynskortet, hvor landskabshensyn, infrastruktur, kulturhistoriske værdier eller potentiel råstofudvinding bevirker, at området er et »ikke skovrejsningsområde«.

- Men overordnet set er skove meget velkomne i landskabet, både for miljøet og naturens skyld, men også fordi skovområder er grundvandsdannende, siger skovfogeden og beskriver det videre forløb frem mod en endelig ansøgning.

Næste trin er kontakt til den pågældende kommune og den lokale museumsmyndighed, således intet er i vejen for en ansøgning. Årets ansøgningsrunde starter 1. juli og slutter som nævnt 30. august.

Plantning næste forår

- Større projekter har nok de bedste chancer for at få tilsagn om tilskud, men alle ansøgninger behandles af skovmyndigheden i Miljøministeriet. De plejer at kunne give alle besked inden jul med tilsagn eller afslag.

Derfor vil projekterne fra årets ansøgningsrunde kunne påbegyndes næste forår. I den sammenhæng vil det være oplagt ikke at etablere vintersæd på arealet. Alternativt kan skovrejsningen så først påbegyndes i efteråret 2020.

Udgangspunktet for det kommende skovareal er enten en ren stubmark eller som klargjort til såning. Som det første opsættes hjortehegn langs den ydre grænse af arealet, enten af en entreprenør eller lodsejeren selv.

4.000 planter pr. ha

- Alt efter forholdene og jordens beskaffenhed, og ud fra kravene i tilskudsvejledningen, laver jeg en planteplan. Der plantes minimum 4.000 planter pr. hektar, mest løvtræer og færre graner samt andre arter, fortæller Stefan Petersen, der har over ti års erfaring i branchen, og de seneste halvandet år som selvstændig skovfoged, landskabskonsulent og driftsrådgiver.

Plantningen af de omkring en halv meter høje skovplanter foretages af lokale entreprenører, som Faurholt Natur & Skov har aftaler med. Det samme gælder renholdelsen de første to-tre år, inden træerne er så store, at de selv klarer at holde ukrudtet nede.

- En del hobbylandmænd vælger selv at stå for renholdelsen og pasningen af skovarealet. Det aftales allerede ved etableringen og sker via en løbende dialog med mig.

Altid skov

En skov kan i høj grad være med til at øge herligheden og værdien af en ejendom. Der er samtidig mulighed for at gøre skoven endnu mere spændende med lysninger, skovveje og måske anlæggelse af en sø i eller ved skoven.

- Det kan alt sammen lade sig gøre, under hensyntagen til tilskudsreglerne, nævner Stefan Petersen, som gerne hjælpe med at designe skoven efter ejerens ønsker og i samspil med de omliggende arealer.

Han understreger, at skovrejsningsordningen gør, at arealet får fredskov-status, således er til evig tid skal forblive skov. Der må dog driftes med skoven, ganske som øvrige skovarealer, det vil sige med måske første tynding af ammetræer allerede efter 6-10 år til flisproduktion, og efterfølgende løbende fældning af de større eg, bøg, lind, ahorn og andre træer til produktionstræ.

Skovrejsning med tilskud

● Private, som ønsker at plante skov på landbrugsjord, kan som i de foregående år også i 2019 få tilskud til skovrejsning fra det offentlige. Der er afsat 35 millioner kroner i puljen, hvorfra der kan ansøges fra 1. juli og til og med 30. august 2019.

 

● Der kan fås tilskud til skovrejsning, hvis:

 arealet er over 2 ha

 området på nuværende tidspunkt er landbrugsjord

 

● Tilskuddet udgør:

32.000 kroner pr. ha til etablering af skovrejsningen

15 kroner pr. løbende m vildthegn, som sættes op omkring skovrejsning

Korn i amerikanersiloer kræver korrekt management

- Husk, at korn opbevaret i amerikanersiloer skal beluftes hver tredje uge hele året rundt. Det er blot en af anbefalingerne fra chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen.

IT-bøvl skubber tilsagnsfrister

Landbrugsstyrelsen udskyder efter IT-problemer fristen til at søge nyt tilsagn til økologi eller pleje af græs til 30. september.

Legat til talentfuld montør

Landbrugsmaskinmekaniker Mathias Lundehave Kristensen fra Flemløse Maskinforretning overrakt Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat og 10.000 kroner.

Renset drænvand risler ud i Kongshøj Å

Første fynske minivådområde er færdigetableret for cirka 520.000 kroner på Anhof i Øksendrup.

51.309 besøgte Landsskuet

Lunefuldt dansk sommervejr afholdt ikke publikum fra at besøge Landsskuet i Herning

Konceptavl med fynske fortrin

- Herhjemme kan vi ikke konkurrere på bulkvarer, påpegede Danish Agros detaildirektør, der ved åbent hus-arrangementet i Centrovice’s forsøgsmark ikke forudskikkede stigning i kornprisen.

Afgrøderne står rigtig flot

Efter en vejrmæssig skiftende sæson tegner det til en stor avl på de fynske marker. Det var konklusionen efter en rundtur i Centrovice-forsøgsmarken ved Nr. Søby, hvor over 100 fynske planteavlere deltog forleden.

Solrig 2. dag på Landsskuet

En grå og halvvåd torsdag bød gav godt 15.000 gæster på Landsskuet i Herning. Fredag er startet ud i dansk sommer med sol og lune temperaturer

En effektiv og klimavenlig landbrugsproduktion

Den nyslåede fødevareminister, Mogens Jensen, (S), ser frem til et givtigt samarbejde med landbruget og fødevaresektoren – som han mener både er, og bør være både effektiv og klimavenlig

Skarpere østfynsk korn og foderstoffer

Østfyns Korn & Foderstof har ansat Hans Jørgen Hansen, der har over 30 års erfaring i branchen.
Side 1 af 32 (622 artikler)Prev1234567303132Next