bannerPos

Mandag stemmes om fusionen

Rådgivningscentret i Vissenbjerg bliver – hvis fusionen med LMO stemmes igennem mandag – sammen med tilsvarende centre i Søften, Viborg og Horsens og flere satellitkontorer, blandt andet Centrovice-kontoret i Ærøskøbing – Danmarks største rådgivningsvirksomhed i landbruget.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
30-10-2019 09:29
Centrovice-bestyrelsen håber på stort fremmøde ved den ekstraordinære generalforsamling den 4. november i Vissenbjerg.

De fynske landmænd har gennem årene været indkaldt til flere generalforsamlinger, hvor der i takt med strukturudviklingen i landbruget har skullet tages stilling til foreningssammenlægninger. Senest i 2008, hvor Centrovice blev til med sammenslutningen af de to tilbageværende fynske landboforeninger, LandboFyn og Agrogården, med hver deres rådgivningskontorer.  

En indbydelse til endnu et sådant møde er nu igen sendt ud til de fynske landboforeningsmedlemmer – denne gang for første gang om en fusion med en partner udenfor Fyn om sammenlægning af rådgivningsaktiviteterne.

Som bekendt offentliggjorde bestyrelsen hos Centrovice forleden fusionsplanerne med LMO om en fælles rådgivningsvirksomhed. Mens den jyske rådgivningsvirksomhed ejes af otte østjyske landboforeninger, som på bestyrelsesmøder allerede har sagt god for fusionen, så skal Centrovice-medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling tage stilling til den omfattende plan. Det foreskrives af foreningens vedtægter.

Det sker mandag den 4. november klokken 13.00 på rådgivningscentret i Vissenbjerg.

Fynsk identitet

- Vi håber, at rigtig mange medlemmer, og ikke mindst de aktive medlemmer, vil møde op, for at være med til denne vigtige beslutning for de fynske landmænds fremtidige rådgivning, lyder opfordringen fra Centrovice-formand Torben Povlsen forud for mandagens møde.

Det indledes med frokost fra klokken 12, og efter gennemgang af fusionsoplægget med mulighed for spørgsmål og debat, skal der tages beslutning om fusionen med simpel flertalsafgørelse.

- Jeg tager intet for givet. Det er en enig bestyrelse, som står bag fusionsplanerne. Ja. Men det er vores medlemmer, der bestemmer. Det er naturligvis en demokratisk proces, understreger Torben Povlsen, der pointerer, at den fynske identitet vil skinne tydeligt igennem overfor de fynske medlemmer i hverdagen, hvis fusionen bliver en realitet.

Uændret fynsk forening

Kontoret i Vissenbjerg, hvor Centrovice i dag har hovedkontor, vil således indgå som et betydeligt rådgivningshus, sammen med LMO’s rådgivningscentre i henholdsvis Søften ved Aarhus, Viborg og Horsens. Desuden findes tre jyske satellit-kontorer, og kontoret på Ærø vil også blive bibeholdt i den nye fusion.

- Og, tilføjer Torben Povlsen, landboforeningen vil fortsat være 100 procent fynsk. Og skal hidtil varetage de fynske medlemmers interesser, ikke mindst på det landbrugspolitiske plan.

- Her står vi i fremtiden overfor store udfordringer, både i takt med udviklingen i erhvervet med endnu større bedrifter. Men også i forhold til det omkringliggende samfund, klima- og miljødebatten og de mange andre politiske emner, som hele tiden rejses, og hvor vores erhverv ofte er involveret.    

 

0

Fynsk forår med gylle og virus

Der er igen kommet sol og tørring over markerne på Fyn, og det giver travlhed for de fynske maskinstationer. Corona-virus fører dog samtidig til ændrede arbejdsgange og nye forholdsregler for de travle folk i marken.

- Biogas er et partnerskab

Den nye sammenslutning af biogasleverandører er meget positiv over Klimarådets seneste udmelding om den markante rolle, biogas får i den grønne omstilling. Nu mangler vi bare en mere fair honorering, lyder det fra sammenslutningen.

Slagtesvineproducenter risikerer bøder uden ny miljøgodkendelse

Med den rekordhøje svinenotering producerer landets slagtesvineproducenter mange steder grise med en høj afgangsvægt. Derved overskrides grænserne i mange af de eksisterende miljøgodkendelser.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Ny centerleder hos Euromaster

Tommy Vest Bern-Lindrup er netop tiltrådt som ny leder af dækcentret i Odense.

Stor butik med et stærkt team

Det er fagfolk med passion for natur og dyreliv, der står bag disken – klar til at betjene og rådgive kunder i Land & Fritid i Frankfri.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Klar til det tidlige forår

ETR Service i Ringe har i den store butik et væld og maskiner og udstyr til både professionelle og private kunder. Og i værkstedet nedenunder er der travlhed med klargøring af kundemaskiner og opsætning af et stort antal robotplæneklippere. (NB: Temadagen, som omtales i artiklen er AFLYST pga. corona-situationen).

Maskinstationer er kampklare til markarbejdet

Maskinstationernes folk vil være mindre udsatte for corona-smitte end så mange andre erhverv. Og i tilfælde af mandefald kan maskinstationerne trække på et netværk af tidligere ansatte, forventer DM&E.
Side 1 af 48 (948 artikler)Prev1234567464748Next