bannerPos

Farfars traktor i felten

Lars Jørgensen fra Frøbjerg var blandt de 62 pløjere, som deltog i hyggepløjningen på Brobygaard. Traktoren er en Güldner med 17 hk, som hans farfar købte som ny til at trække træer ud af Langesøskovene. Ploven er en en-furet Langeskov-model.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
18-09-2020 08:30
Lars Jørgensen fra Frøbjerg var blandt de over 80 deltagere ved pløjedagen på Brobygaard, hvor han kørte med en 17 hestes traktor, som han fik som 9-årig af sin farfar.

De var der i alle størrelser, denne dejlige sensommerlørdag, hvor Motor og Veterantraktor Klubben Fyn og Fyns LandboUngdom for niende år i træk afviklede pløjemesterskaber og hyggepløjning på Brobygård. 

Der var lige fra en-furede til syv-furede plove, og veterantraktorer i alle afskygninger på de ikke mindre end 30 hektar, som Muckadell Gods, hvor Brobygård sammen med Gelskov og Arreskov hører under, igen i år havde stillet til rådighed for det store arrangement.

Mens der i baggrunden kørte en knækstyret 8-cylindret John Deere med en 7-furet vendeplov, gik det anderledes adstadigt for 37-årige Lars Jørgensen fra Frøbjerg. Efter nogle års pause på grund af familieforøgelser og byggeri derhjemme var han tilbage i pløjefeltet med sin 2-cylindrede 17 hestes Güldner traktor med en en-furet Langeskov-plov, som løftes med håndlift.

Farfar købte den som ny

 - Da jeg blev ni år, fik den af min farfar. Han købte den i midten af 50’erne som ny, til hans arbejde i Langesøskoven, hvor han brugte den til at trække træstammer ud, fortæller Lars Jørgensen, mens han giver Güldner-traktoren en velfortjent pause i det bakkede terræn, hvor der pløjes på tværs af sprøjtesporene.

Til daglig arbejder han som tømrer, men har lejlighed til at få en tur med sin lille traktor i ny og næ på forældrenes nærliggende gård.

Formanden for veterantraktorklubben, Bo Fonager Lindholm, er yderst tilfreds med fremmødet både af pløjere og publikum. Således er 62 pløjere mødt frem med deres traktorer og plove til hyggedagen, heriblandt enkelte også fra Sjælland og Jylland. Desuden kunne følges fem spand heste i deres pløjearbejde, ligesom håndfuld lastbiler og andre veterankøretøjer er udstillet på pladsen.

På den anden side af diget på det store areal blev afviklet det officielle fynske mesterskab for veteranpløjere med 14 deltagere. Til gengæld var der kun to deltagere ved landboungdommens mesterskab, der giver videre deltagelse ved DM, som foregår ved Odder i oktober.

Som det fremgår af resultatlisten, blev Michael Balle fra Skt. Klemens igen i år fynsk pløjemester, denne gang foran Anders Larsen, Gamborg.
 

De vandt på Brobygaard

Vinderne af Fynspløjning 2020 for landboungdom og veteraner lørdag den 13. september:

Landboungdom:

Michael Balle, Skt. Klemens (78,50 point – Fynsmester)

Veteranpløjning:

1-furet plove: Axel Østerlund, Skellerup (54,50 point)
2-furet veteranplove: Alf Banke, Haderslev (61,38 point)
2-furet classic: Morten Ravn Kjærsgaard, Havndal (72,25 point)
2-furet bugseret: Claus Bech, Vierne (68,88 point)

0

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Mange landmænd har en mere bæredygtig virksomhed, end de tror

Ifølge Patriotisk Selskab kan en RISE-analyse give landmændene et overblik over, hvor bæredygtig deres virksomhed faktisk er.

Manden med de gode nødder

Lars Olesen er Danmarks største valnøddeavler. Hans mål er at gøre de sunde nødder til en nicheproduktion med en god indtjening.

New Holland i jysk samarbejde

De to fynske forhandlere, Kragmann og Egebjerg Smedie, har indgået strategisk samarbejde med Lyngfeldt A/S i Hadsten. Det vil styrke virksomhederne og vores kompetencer overfor kunderne, understreger Jesper Kragmann.

Ærlighed og god service

Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

Besøg et minivådområde

Fire fynske landmænd inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober.

Kartoffelfabrik er stadig i kog

Med kun 4.000 tilmeldte hektarer undersøger de fynske initiativtagere de sidste muligheder for at etablere en kartoffelmelsfabrik.

Geder skal pleje Svanninge Bakker

Naturstyrelsen vil benytte et større gedehold til at holde græsset, gyvel og den øvrige bevoksning i ave i det unikke naturområde på 80 hektar.

Solrig dag i den økologiske vinterraps

Vejret viste sig fra sin bedste side, da små 20 interesserede var samlet hos Jørgen Schiøttz-Christensen i Skårup, for at blive klogere på dyrkningen af økologisk vinterraps. Og budskabet var de erfarne dyrkere og konsulenter enige om: Et veletableret såbed er første skridt mod en succesfuld økologisk høst af vinterraps.
Side 1 af 61 (1207 artikler)Prev1234567596061Next