bannerPos

Alsidig fynsk pløjedag

Aktivitetsdagens 56 »hyggepløjere« havde en hyggelig dag i marken – og udførte et godt pløjearbejde. Foto: Anders Kurt Simonsen

Anders Kurt Simonsen

Freelancejournalist
19-09-2019 11:09
Veterantraktorklubbens traditionsrige aktivitetsdag og fynspløjning på Brobygaard var præget af flot vejr og fremkommelige forhold.

Motor og Veterantraktor Klubben Fyn’s aktivitetsdag og fynspløjning – sidstnævnte i samarbejde med Fyns LandboUngdom – blev lørdag den 14. september for ottende år i træk afviklet på marker, der var stillet til rådighed af godset Brobygaard ved Sønder Broby.

Dagen var præget af det flottest tænkelige solskinsvejr med enkelte små »skyklatter« ind imellem. Og de foregående ugers gavmilde regnbyger havde gjort den (for det meste) milde jord til en god basis for godt pløjearbejde.

I forhold til sidste års rekordstore fremmøde af ikke færre end 104 pløjere var deltagelsen i år tilbage på det mere sædvanlige niveau med i alt 74 pløjere. Disse fordelte sig med 56 aktivitetspløjere/»hyggepløjere« (83 sidste år), 16 konkurrencepløjere, heraf to fra Landboungdom (sidste år henholdsvis 17 og to) samt to spand hestepløjere (fire sidste år).

Dagens program bød tillige på en stor og alsidig udstilling af veteranbiler fra Køreselskabet Fyn. Hvilket tillige med den uundværlige »Plovkro« betød, at både pløjere, officials og øvrige aktive medhjælpere samt de mange fremmødte tilskuere dagen igennem var »i gode hænder«.

Godt pløjearbejde

Fynsmester blandt pløjerne fra landboungdommen blev den tidligere flerdobbelte fynsmester, Michael Balle, som med MF 6140 og tofuret Kverneland plov scorede dagens højeste pointtal, 74,00.  Anders Larsen, som blev fynsmester forrige år, besatte andenpladsen med 72,88 point – MF 375 og tofuret Kverneland plov.

Fynsmester blandt veteranerne blev Hans Nielsen, trefuret liftplov (classic), 66,88 point. De øvrige topscorere med over 60 point var: Morten Ravn Kjærgaard, tofuret liftplov (classic), 66,63 point. Alf Banke, tofuret liftplov (veteran), 66,25 point. Peter Haugård, tofuret liftplov (veteran), 65,00 point. Bent Jacobsen, enfuret liftplov (veteran), 64,25 point. Holger Strøger Hansen, tofuret bugserplov (veteran), 61,38 point.

De øvrige pointtal ved konkurrencepløjningen blev: Holger Stengaard, 58,88. Henning Sørensen, 58,88. Richard Stengaard, 58,63. Geert Hartvigsen, 56,38. Finn Thrane Jensen, 56,00. Jørgen Greve, 53,00. Thorkild Greve, 48,75. Henrik Rasmussen, 46,88.

På vej mod DM

Ifølge veterantraktorklubbens formand, Bo Fonager Lindholm, går syv af de bedst placerede pløjere fra årets fynspløjning på Brobygaard  videre til DM i pløjning for landboungdom og veteraner, som i dagene 25.-26. oktober - tillige med DM for skolepløjere - afholdes i Gørlev-området mellem Slagelse og Kalundborg på Sjælland, arrangeret af Region Øst LandboUngdom.

Pløjevært begge dage er Morten Thorkildsen, Søgård, Vinde Helsingevej 1, Gørlev. Overnatning og pløjefest foregår på Landbrugsskolen Sjælland, Høng.

 

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Svinepest øger afregningen

Den afrikanske svinepest i specielt Kina giver en højere svinenotering. Patriotisk Selskab anbefaler, at merindtjeningen – for de fleste svineproducenters vedkommende – bruges til at afdrage på gælden.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Skoleelever lærer om økologi

82 elever fra 6. årgang på Havrehedskolen var forleden på besøg hos den økologiske landmand Finn Thorslund i Fangel.

Fine langelandske furer

Flagalleen var rejst, solen skinnede og den hyggelige og traditionsrige pløjedag trak igen i år deltagere helt fra Sjælland til Simmerbølle.

Minister tror på grønnere EU-politik

Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplevede positive takter fra store EU-spillere, da han fremlagde det danske bud på en grønnere fælles landbrugspolitik i Helsinki.

Workshop: Vejen til støttetilsagn er hullet

Udfordringerne er stadig mange på vejen fra tilskudsordning til udbetaling af støttetilsagn. Det stod klart efter, at Landbrugsstyrelsen var vært for en workshop, der skulle sætte fokus på »Den gode udbetalingsanmodning« for nyligt.

Familielandbruget i fornuftsægteskab med de grønne

Familielandbruget ønsker en tættere dialog med de grønne organisationer, der arbejder for natur og biodiversitet

Holstein rykker fremad

Der var meget at glæde sig over for Dansk Holstein, da 420 racefolk deltog ved årsmødet på Fyn. Ifølge formand Kristian Nielsen står rekorderne nærmest i kø, blandt andet er en sortbroget ko fra Mors første danske ko, der passerede en livsydelse på 200.000 kilo mælk.

De dygtigste ledere giver medarbejderne ansvar

Patriotisk Selskab tilbyder nu ledelsesrådgivning til ejerledere baseret på en sammenligning med ejerlederne i en række økonomisk stærke virksomheder blandt selskabets medlemmer
Side 1 af 37 (732 artikler)Prev1234567353637Next