bannerPos

Markvandring:: Solrig dag i den økologiske vinterraps

Jørgen Schiøttz-Christensen fra Skårup lagde mark til vinterrapsdemonstrationen. Han har dyrket økologisk vinterraps i to år og glæder sig i år over, at de står kraftigt og godt.

Tekst og foto: Henriette Lemvig

Fagjournalist
11-10-2020 08:00
Vejret viste sig fra sin bedste side, da små 20 interesserede var samlet hos Jørgen Schiøttz-Christensen i Skårup, for at blive klogere på dyrkningen af økologisk vinterraps. Og budskabet var de erfarne dyrkere og konsulenter enige om: Et veletableret såbed er første skridt mod en succesfuld økologisk høst af vinterraps.

. Den sidste tirsdag i september var små 20 interesserede landmænd og konsulenter samlet i Skårup, hvor landmand Jørgen Schiøttz-Christensen lagde jorde til en eftermiddag arrangeret af Seges med fokus på økologisk dyrkning af vinterraps.

- Det har været en spændende mulighed for at blive klogere på en spændende afgrøde, sagde Jørgen Schiøttz-Christensen, der driver 450 hektar økologisk, hvoraf de 75 hektar er med vinterraps.
Jørgen Schiøttz-Christensen omlagde til økologisk drift tilbage i 2018, og har netop overstået den toårige omlægningsperiode.

- Det var en udfordring, vi var nødt til at prøve. Jeg overtog landbruget i 1990, og har drevet det konventionelt frem til 2018, men med fokus på markedet, hvor økologien har været i vækst de sidste 15-20 år, og udfordringen i at drive økologisk drift, så besluttede vi os for to år siden. Og har ikke fortrudt, fastslog han.

En god afgrøde

Der har gennem mange år været vinterraps på ejendommen, så beslutningen om at fortsætte, har ikke været svær.

- Det er en god afgrøde, og økologisk giver den en attraktiv afregningspris. Økologisk vinterraps har et stort udbyttespænd, så det gælder jo bare om at ligge i den rigtige ende, smilede en positiv landmand.
Jørgen Schiøttz-Christensen dyrker rapsen på rækker med 50 centimeters afstand og renser med radrenser.

- Jeg havde grejet i forvejen, da vi i mange år har lavet havefrø, så det lå lige for, sagde han.

Rapsen blev sået den 15.-16. august og rækkerne lukkede fint allerede sidst i september. 

- Vi havde mulighed for at så tidligt i år, og så har det været et varmt efterår. Der har været rigtig gode betingelser for raps, konkluderede han.

Der nedfældes gylle til rapsen inden såning. Jørgen Schiøttz-Christensen modtager biogasgylle fra en mælkeproducent i nabolaget.

Svær afgrøde

Sven Hermansen, chefkonsulent hos Seges, der gennem flere år har fulgt økologiske rapsmarker, for at bliver klogere på udfordringer og den optimale måde at dyrke afgrøden på, fremlagde sine anbefalinger og understregede, at økologisk raps ikke er en let afgrøde at dyrke. 

- Økologisk raps er en lille og udfordrende afgrøde. Indtil for 5-6 år siden blev der dyrket under 500 hektar, i dag er det økologiske areal cirka 3.500 hektar, indledte han.

- Det er en interessant udvikling, som vi fra Seges har skubbet til. Vi har registreret, hvad der ser ud til at have størst indflydelse på udbyttet, så vi kan få interessen øget endnu mere og mulighederne styrket, sagde han og henviste til øget brug af protein og fedt i både fodringen og mejerisektoren.

- Det er en interessant afgrøde, der også kan give et godt økonomisk udbytte.

- Lige pt. ligger vi på omkring de seks kroner pr. kg. Vi bør kunne forvente et udbytte omkring 2,5 - 3,0 tons pr. hektar, men vi ser hvert år alt mellem nul og fem tons, sagde han.

Rapsjordloppen kan ødelægge alt

Chefkonsulenten påpegede, at især skadedyr er den store joker, når udbytteforventningen skal sættes.

- Rapsjordlopper kan ødelægge en hel mark, så der har vi stor fokus på udvikling af systemer til forebyggelse blandt andet med brug af droner til udbringning af rovbiller, inden loppen har gjort skade og kortlægning af insekter med sensorteknologi. Det er spændende, men stadig fremtidsmusik, lød det fra Sven Hermansen.

Han henviste til, at der er set massive angreb hvert ottende år, med udeblivelse af den seneste top. 

- Vi sprang 2016 over, hvis den teori skal holde stik. Men det ændrer ikke på, at rapsjordlopper hvert år lokalt ødelægger marker med store tab til følge.

Vigtig etablering

Der, hvor der kan sættes aktivt ind, er ved etableringen.

- Vi skal have styr på såbed, plantetal og en forfrugt, der stiller kvælstof til rådighed.

- Her har vi blandt andet hæftet os ved, at kløvergræs er en udfordrende forfrugt. Den kan være svær at time til at mobilisere kvælstof på det rigtige tidspunkt. Den holder simpelthen for meget på kvælstoffet i forhold til eksempelvis en mark med ærter til konsum, forklarede Sven Hermansen.

Ærter til konsum er en forfrugt, der modsat kløvergræs, hurtigt mobiliseres og dermed giver rapsplanten en god start.

- Vi ved jo godt, at ikke alle kan have ærter til konsum i sædskiftet, men man kan tilstræbe at efterligne det, der gør dem velegnede som forfrugt, påpegede chefkonsulenten og anbefalede som udgangspunkt et godt såbed i fugtig jord.

- Og kend så din ukrudtsbestand. Korsblomstrede og kamiller er vigtige at bekæmpe. De konkurrerer om plads og næringsstoffer og kamille overvintrer fint, understregede Sven Hermansen.

Prioriter rapsen

Han blev bakket op af driftsleder Christian Jørgensen fra Dansk Landbrugs Management nær Køge, der driver 5.000 hektar, hvoraf de 2.000 hektar er økologiske. 450 hektar er med økologisk vinterraps. 

- Etableringen er altafgørende, sagde han og henviste til sine 19 års erfaring med dyrkning af økologisk raps.

- Hovedpointen ved økologisk raps er, at den har et godt økonomisk potentiale, men at den kræver en stor arbejdsindsats. Og her er etableringen altafgørende, hvis man skal opnå et godt udbytte.

- Det kræver ordentlig planlægning, et godt såbed og såning lige præcist til tiden. Det kan kræve, at man kravler ned ad mejetærskeren, stopper høsten og sår raps i stedet. Men den fokus og prioritering er nødvendig, hvis det skal lykkes, konkluderede den erfarne driftsleder.

Tidlig radrensning

Såtidspunktet er ifølge Christian Jørgensen forskellig fra sted til sted og afgøres af lokale forhold som jordbund, temperatur og vand. 

- Men vi ligger jo mellem den 10. og 20. august, konkluderede han.

Ukrudtet bekæmpes ved at radrense i tide, og her er det ifølge driftslederen muligt at radrense en uge før med et veletableret og ensartet såbed, frem for et knoldet. 

Sygdomme og skadedyr er der begrænsede indgreb imod. Christian Jørgensens altovervejende pointe er dog, at de kan begrænses med kraftige, sunde planter.

- Få etableret nogle gode stærke planter, der kan gro fra det, sagde han.

- Og prioriter så, at der er tid til afgrøden. Der skal vælges en forfrugt, der giver tid til en ordentlig etablering. Der skal radrenses grundigt. Rapsplanten skal have fokus, så den får de bedste betingelse. Så kan det godt lykkes at få en højværdiafgrøde ud af den økologiske raps, selvom jeg ynder at kalde den en semihøjværdiafgrøde, fordi den kræver sin arbejdsindsats, påpegede driftslederen.

Dansk Landbrugs Management har de senere år valgt at benytte hybridsorter, hvilket ifølge Christian Jørgensen, har gjort arbejdet lettere.

- Vi får nemmere store planter i efteråret, hvilket er afgørende for en god høst i foråret, understregede han.

Så marken om

Sven Hermansen nikkede enigt til konklusionerne fra den erfarne driftsleder og slog fast, at der stadig er både gode og dårlige år i de økologiske rapsmarker.

- Ser marken dårlig ud i april, så pløj den om. Den skal ikke blive stående. Så vårsæd i stedet, rådede han.

Er der angreb af rapsjordloppen, skal det vurderes, hvorvidt marken er kraftig nok til at overleve, og antallet af rapsjordlopper lavt. 

- Hovedfokus er at få en kraftig afgrøde i efteråret. 

- Er etableringen god, er en kraftig afgrøde den bedste bekæmpelse mod ukrudt og til dels skadedyr og sygdomme, sluttede han.

0

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Mange landmænd har en mere bæredygtig virksomhed, end de tror

Ifølge Patriotisk Selskab kan en RISE-analyse give landmændene et overblik over, hvor bæredygtig deres virksomhed faktisk er.

Manden med de gode nødder

Lars Olesen er Danmarks største valnøddeavler. Hans mål er at gøre de sunde nødder til en nicheproduktion med en god indtjening.

New Holland i jysk samarbejde

De to fynske forhandlere, Kragmann og Egebjerg Smedie, har indgået strategisk samarbejde med Lyngfeldt A/S i Hadsten. Det vil styrke virksomhederne og vores kompetencer overfor kunderne, understreger Jesper Kragmann.

Ærlighed og god service

Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

Besøg et minivådområde

Fire fynske landmænd inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober.

Kartoffelfabrik er stadig i kog

Med kun 4.000 tilmeldte hektarer undersøger de fynske initiativtagere de sidste muligheder for at etablere en kartoffelmelsfabrik.

Geder skal pleje Svanninge Bakker

Naturstyrelsen vil benytte et større gedehold til at holde græsset, gyvel og den øvrige bevoksning i ave i det unikke naturområde på 80 hektar.
Side 1 af 61 (1208 artikler)Prev1234567596061Next