bannerPos

Kursus i jordpleje

Planteavlskonsulent Lars Bønløkke vil på et kursus torsdag den 14. februar sætte fokus på jorden i praksis, samt på de ekstra gevinster, der kan forventes ved at passe bedre på jorden. Foto: Camilla Bønløkke

Erik Hansen

Redaktør LandbrugFyn
04-02-2019 07:00
Planteavl med jordens trivsel for øje skal have øget fokus, hvis merudbytterne skal hentes hjem. Det vurderer planteavlskonsulent hos Centrovice, Lars Bønløkke, der inviterer til et kursus i at pleje landbrugsjorden, som den reelt har behov for.

- Har vi helt glemt, hvad der sker under jordoverfladen, og hvilke krav planterne stiller for at trives?

Spørgsmålet stilles af planteavlskonsulent hos Centrovice, Lars Bønløkke, der opfordrer til øget fokus på, hvordan man arbejder med jorden.

Dette er også baggrunden for at holde det kursus, som han nu arrangerer for alle interesserede planteavlere.

- Nutidens stordrift og ensidige sædskifte sætter jordens balance under et voldsomt pres, og de sidste årtiers fjernelse af organisk materiale er langsomt ved at forvandle vores landbrugsjord til en ørken, påpeger planteavlskonsulenten, der har inviteret en række eksperter til at give en dybere indsigt på området ved kursusdagen, som foregår torsdag den 14. februar.

- Kom til et spændende kursus og få et indblik i, hvorfor vi skal passe og pleje jorden lige så vel, som vi plejer vores husdyr. Hør hvilken betydning en levende jord har, og hvor afgørende betydning det har, at vi tilfører organisk materiale til jorden, lyder opfordringen fra Lars Bønløkke, der samtidig peger på, at der med kurset er mulighed for at få mere viden om, hvor vigtigt en levende jord er for både udbytte, omkostninger og effektiviteten.

Dagens program omfatter blandt andet foredrag om jordens udvikling igennem de seneste 50 år og en indsigt i, hvad der er en god og dyrkningssikker jord.

- Vi har desuden inviteret Søren Ilsøe til at fortælle om kulstoffets betydning for en god jord. Herunder hvad der sker, hvis vi bliver ved med at brænde jordens kulstof af? Hvad gevinsten er ved at have en jord med højt indhold af organisk materiale? Og om hvad erfaringerne er i udlandet. Desuden giver Søren Ilsøe et indblik i egne erfaringer i forhold til at pleje jorden.
 

Regnormens betydning

Under kurset vil forskeren Paul Henning Krogh, Aarhus Universitet, også gå under jordens overflade og se på planteavleres velkendte ven, regnormen – en af de større jordlevende former.

Desuden vil Jens Kristian Ege Olsen, teamchef planteavl, sætte ekstra fokus på jordens frugtbarhed.

Lars Bønløkke selv, vil på dagen sætte fokus på jorden i praksis, samt på de ekstra gevinster, der kan forventes ved at passe bedre på jorden.
Kurset afholdes fra klokken 9 til 15 i lokalerne hos Centrovice. Det fulde program samt information om tilmelding findes på Centrovice’s hjemmeside.

Læs mere om kurset i denne uges LandbrugFyn.

 

Besøg i Odense tæt ved sidste års tal

43.459 besøgte Det Fynske Dyrskue, trods det elendige vejr lørdag.

Halm er fremtiden

Der er masser af nye muligheder for udnyttelse af halm som miljø- og klimavenlig råvare til blandt andet energi. Det er emnet for et arrangement, som Danske Halmleverandører indbyder alle interesserede til hos Heden Maskinforretning på torsdag.

18.000 gæster fredag og regnvejr lørdag i Odense

Efter en flot start i solskin er det fynske dyrskue druknet i regn i dag, hvor de bedste dyr blev kåret. Til gengæld er vejrudsigten lovende for skuets sidste dag søndag.

Spirende fynsk kartoffelprojekt

Et år efter offentliggørelsen af planerne om en kartoffelmelsfabrik ser bestyrelsesformand Lau Hvid Hansen optimistisk på realiseringen af muligheden for, at fynske landmænd kan føje denne specialafgrøde til markplanen.

Præmieliste for kødkvæg på Det Fynske Dyrskue

Se her, hvor alle kødkvæg blev bedømt af dommerne på førstedagen. Dyrskuet i Odense fortsætter i dag og i morgen.

Præmieliste for malkekvæg på Det Fynske Dyrskue

Se her, hvor alle malkekøer blev bedømt af dommerne på førstedagen. Dyrskuet i Odense fortsætter i dag og i morgen.

- Stoltheden springer i øjnene her på dyrskuepladsen

- Her midt i Odense er Det Fynske Dyrskue hvert år med til at minde os om, hvorfor vi med god grund kan være stolte af dansk landbrug og danske fødevarer, lød det fra Torben Povlsen ved åbningen af årets skue.

Operationel leasing kræver indblik i timetal og hektarer

For traktorer skal timebehovet generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, mens der også ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal, vurderer DM&E Agro i en leasing-analyse.

Praktisk Porcus-app letter dokumentationen

Siden 1. januar i år har et EU-krav betydet, at behovet for halekupering skal dokumenteres skriftligt. Porcus Svinefagdyrlæger er klar med en gratis app, der gør dokumentationen ualmindelig enkel.
Side 1 af 30 (600 artikler)Prev1234567282930Next