bannerPos

Klar til høst

Det er nu de sidste forberedelser skal gøres inden mejetærskeren endnu engang kører ud i marken.

Redaktionen

09-07-2019 06:36
Det er nu de sidste detaljer skal på plads, så man er helt klar til den kommende høst.

Af: Anders M. Jakobsen, plantealvskonsulent ved nf plus

Her i begyndelsen af juli måned er markarbejdet med plantebeskyttelse og lignende færdigt i langt de fleste afgrøder, og tiden er kommet til at forberede korn og frøhøsten.

Det er den tid på året, hvor vi skal se, om vore anstrengelser har båret frugt. Vi kan allerede nu se, hvordan afgrøderne står og har en forventning til udbyttets størrelse.

Efter et meget vådt og et meget tørt år ser det ud til, at vi har fået mere normale vejrbetingelser og kan se frem til en fornuftig høst.

 

Før høst-forberedelser

Nogle landmænd vælger at få planteavlskonsulenten ud til en hurtig tur gennem markerne (et før høst besøg), så man kan se, om der skulle være ting, som der skal tages højde for. Det kan være uens modning, lejesæd eller en vurdering om der eventuelt skal sprøjtes med glyphosat inden høst.

Før maskin-forberedelser

Vi skal også have gennemgået og efterset det grej, som skal bruges til at få høsten i hus.

Kornlagre og siloer skal rengøres for at undgå kornsnudebiller og kornmider samt lagersvampe med diverse toksiner. Det er vigtigt ikke at bruge vand eller højtryksrenser, da det kan skabe grobund for skimmelsvampe og mug. Rengøringen foretages derfor med kost og trykluft.

For at være sikker på, at alle kornskadedyrene er væk, kan man med fordel desinficere lagrene. Her kan anvendes K-Obiol EC 25, som kan udbringes med en rygsprøjte. Dosering fremgår af etiketten.

Maskinerne skal klargøres, så man kan køre hele høstsæsonen uden stop.

Hvis mejetærskeren ikke har fået et vintereftersyn, bør man tjekke lejer, skifte olie og filtre og få den blæst ren for vinterstøv. Hvis man bruger højtryksrenser, er det vigtigt ikke at blæse direkte på lejerne, da man kan trykke vand ind i dem, så de bliver ødelagt. Efter vask skal lejerne fedtsmøres, og tærskeværket skal lige køre lidt for at få fordelt fedtet. Det resterende grej skal ligeledes efterses og smøres.

 

Mark- og afgrødebehandling

Frem mod høst er det vigtigt at følge afgrødernes modning. Nf plus tilbyder et før høst besøg, hvor man hurtigt kan gennemgå afgrøderne og se, om der er nogle ting, der skal tages hånd om. Der kan ligeledes gøres status over vækstsæsonen og før-planlægge næste sæson.

Høstmetoder bør overvejes i særlige afgrøder som frøgræs og raps. Marker, der modner uensartet, bør skårlægges, men den ekstra omkostning er ikke altid nødvendig. Dog kræver det i visse tilfælde ekstra udstyr på mejetærskeren for eksempel sideknive ved høst af kraftig vinterraps ved direkte høst.

Trafik i marken, specielt med tunge kornvogne, bør ikke foregå i de samme spor hele tiden, men skifte-spor for at undgå strukturskader.

 

Selve høsten

Mejetærskeren har en grundindstilling til de forskellige afgrøder, men det er vigtigt at kontrollere spildet, når man har kørt et lille stykke. Hvis der ligger for meget spildkorn i skåret, kommer for meget i returelevatoren eller afgrøden i tanken er beskidt, må man finjustere med over- og underluft samt regulere soldene.

En tør afgrøde er nemmere tærsket end en fugtig, så det er også vigtigt at afpasse fremdriftshastigheden. Der er oftest størst spild over rysterne, så ved store halmmængder er det også vigtigt ikke at køre for stærkt.

Aftankning af mejetærskeren kræver omhyggelighed både af traktorføreren og mejetærskerpiloten, og det er vigtigt at foretage aftømningen på steder uden høstbesvær, så mejetærskeren kører med konstant hastighed, så piloten har mulighed for at tage øjnene fra skærebordet og se på kornvognen en gang i mellem. Ligeledes skal der tages hensyn til stærk vind og overfyldning af kornvognen.

 

Efterbehandling og tørring

Hvis afgrøderne ikke leveres direkte fra marken til foderstofforretningen, er det vigtigt at få dem kølet ned, da de ellers vil varme og blive ødelagt. Det samme gælder, hvis kornet ikke er helt modent. Så vil de grønne kerner også varme. Den egentlige tørring med varm luft bør foretages i august og september, da luftfugtigheden stiger hen mod efteråret og fordyrer tørringen.

 

Salgsafgrøder

Inden høst kan det være en god idé at indhente priser fra forskellige foderstofforretninger. Når man har dannet sig et overblik over høstens størrelse, kan man med fordel tage en snak om priser og betingelser med forskellige aftagere af afgrøderne.

Har man små partier, kan man gå sammen med naboer for at få et større parti, og derved blive mere interessant for køber. I forhandlingerne kan man ud over pris forhandle om vandprocent og tørretakster, og derved få en bedre afregning.

God høst.

Korn i amerikanersiloer kræver korrekt management

- Husk, at korn opbevaret i amerikanersiloer skal beluftes hver tredje uge hele året rundt. Det er blot en af anbefalingerne fra chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen.

IT-bøvl skubber tilsagnsfrister

Landbrugsstyrelsen udskyder efter IT-problemer fristen til at søge nyt tilsagn til økologi eller pleje af græs til 30. september.

Legat til talentfuld montør

Landbrugsmaskinmekaniker Mathias Lundehave Kristensen fra Flemløse Maskinforretning overrakt Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat og 10.000 kroner.

Renset drænvand risler ud i Kongshøj Å

Første fynske minivådområde er færdigetableret for cirka 520.000 kroner på Anhof i Øksendrup.

51.309 besøgte Landsskuet

Lunefuldt dansk sommervejr afholdt ikke publikum fra at besøge Landsskuet i Herning

Konceptavl med fynske fortrin

- Herhjemme kan vi ikke konkurrere på bulkvarer, påpegede Danish Agros detaildirektør, der ved åbent hus-arrangementet i Centrovice’s forsøgsmark ikke forudskikkede stigning i kornprisen.

Afgrøderne står rigtig flot

Efter en vejrmæssig skiftende sæson tegner det til en stor avl på de fynske marker. Det var konklusionen efter en rundtur i Centrovice-forsøgsmarken ved Nr. Søby, hvor over 100 fynske planteavlere deltog forleden.

Solrig 2. dag på Landsskuet

En grå og halvvåd torsdag bød gav godt 15.000 gæster på Landsskuet i Herning. Fredag er startet ud i dansk sommer med sol og lune temperaturer

En effektiv og klimavenlig landbrugsproduktion

Den nyslåede fødevareminister, Mogens Jensen, (S), ser frem til et givtigt samarbejde med landbruget og fødevaresektoren – som han mener både er, og bør være både effektiv og klimavenlig

Skarpere østfynsk korn og foderstoffer

Østfyns Korn & Foderstof har ansat Hans Jørgen Hansen, der har over 30 års erfaring i branchen.
Side 1 af 32 (622 artikler)Prev1234567303132Next