bannerPos

Græskar vinder frem på de danske marker

I Danmark er det samlede areal med græskar steget med 114 hektar på bare fem år. Arkivfoto: Erik Hansen
Siden 2015 er arealet af græskarmarker steget med næsten 50 procent. De store orange græskar ender både som dekorative lanterner i fejringen af Halloween og i køkkenet, hvor de indgår i madlavningen.

Græskar er blevet spist og dyrket i Danmark i århundreder, men der er dog intet, som tyder på, at vi er ved at være trætte af det enorme bær med det hårde ydre. Landbrugsstyrelsens statistik over, hvor stort et areal der bruges til dyrkning af græskar i Danmark, viser, at det samlede areal er steget med 114 hektar på bare fem år.

- Der har i år vokset rigtig mange græskar ude på de danske marker. I 2015 dyrkede vi 234 hektar græskar i Danmark, mens tallet i 2019 er 348 hektar. Det er en stigning på 50 procent - svarende til 160 fodboldbaner, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.

 

Hokkaido og Halloween hitter

I takt med at flere fejrer Halloween, er mange begyndt at forbinde græskarret med de store uhyggelige græskarhoveder. Men græskarret har også fundet vej til vores køkkener.

- I vores opgørelse kan vi se, at det lille orange hokkaido-græskar, som mange bruger i køkkenet til at lave suppe eller græskarfritter af, og det store Halloween-græskar, er blandt de sorter, som der dyrkes flest af herhjemme. De danske landmænd dyrker altså de græskar, vi bruger til dekoration, men også dem vi spiser, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Handlekraftig fynbo med fjerkræ hædret

Landbrug & Fødevarers pris som »Årets unge landmand« er tildelt Henrik Pihl Winterø, der i 2017 overtog Aalundgaard i Ladegårde ved Aarup.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.
Side 1 af 40 (783 artikler)Prev1234567383940Next