bannerPos

Godt i gang med præcisionsjordbrug

Anders P. Møller, Skattebøllegård ved Tranekær (tv), er en af de planteavlere, som Patriotisk Selskab har hjulpet i gang med præcisionsjordbrug. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
31-07-2019 08:00
Planteavler Anders P. Møller begynder at kunne se resultater af sin graduering af udsæd og gødning.

I 2018 blev der anvendt præcisionsjordbrug i en eller anden form på 57 procent af det danske landbrugsareal. Det lyder af meget, men der sidder stadig mange planteavlere derude, som har den teknologi, der skal til, uden at de får den brugt.

- Måske er det, fordi det virker uoverskueligt at komme i gang. I så fald vil jeg anbefale, at man starter med at prøve præcisionsjordbrug af på to marker, gerne to meget forskellige marker, så man kan drage sig de bredeste erfaringer. Man kan for eksempel, i den kommende tid, komme ind forbi Patriotisk Selskab og få lavet tildelingsfiler til gradueret udsæd, der hvor man vil så vintersæd. Det tager ca. 1-2 timer for to marker, så det er til at overskue, siger planteavlskonsulent Kristian Ladegaard Jensen.

Ifølge konsulenten, er det afgørende, at man selv, eller ens driftsleder, sidder ved siden af konsulenten, når tildelingsfilerne laves, så man kan udpege de punkter i marken, hvor det er nødvendigt at skrue op og ned for udsæden.

- Formålet med gradueret udsæd er at opnå en ens biomasse over hele marken, og derfor er det vigtigt, at ens eget kendskab til marken indarbejdes i filerne. Vi har styr på teknikken, men det er landmanden selv, der kender sine marker bedst.

 

Bedre udbytte med tiden

Anders P. Møller, Skattebøllegård ved Tranekær, er en af de planteavlere, som Patriotisk Selskab har hjulpet i gang med præcisionsjordbrug. Han er nået en del længere end til de første to marker, og begynder at kunne se fordelene.

- Bygmarkerne står rigtig flot lige nu. De stive pletter er ensartede med resten af marken, og det ser også godt ud i CropSAT, det gratis program til at danne overblik over biomassen i ens marker. Grunden, til at jeg begyndte at udnytte præcisionsjordbrug, var netop, at jeg ville optimere udbyttet, samtidig med at jeg gerne ville udnytte kvælstoffet bedre, fortæller Anders P. Møller, der i forvejen havde GPS-baseret autostyring og dermed mulighed for at udnytte præcisionsjordbrug.

Han fik lavet tildelingsfiler til gradueret udsæd og gødning med hjælp fra Kristian Ladegaard Jensen, og så gik de i gang.

 

En proces

- Det er en ny verden, der åbner sig. Jeg er ikke nogen »edb-ørn«, men jeg er efterhånden ved at få en god indsigt i, hvordan man gør, og hvis jeg kan, kan andre også, påpeger planteavleren, og understreger, at præcisionsjordbrug selvfølgelig ikke er noget, man bare lige sætter i gang en søndag eftermiddag, men er en proces, hvor man lærer hen ad vejen, indsamler data og bruger dem til at blive endnu bedre.

- For eksempel har vi i år fået sat et GPS-anlæg på vores næsten nye John Deere-mejetærsker, og på den måde kan vi få høstdata over i John Deeres autostyring. Med de data kan vi få lavet udbyttekort, som giver os en viden om, hvor udbytterne ligger henne i marken, som vi kan graduere ud fra i fremtiden. Én ting er at kigge på et satellitbillede af marken, som viser biomassen, men for eksempel ikke, hvad der er korn, og hvad der er ukrudt. Når udbytterne er høstet, har vi nogle mere reelle data, forklarer planteavleren, der ikke lægger skjul på, at han derfor ser frem til årets høst.

- Herudover skal vi have lavet EM 38-kort, som viser lerprocenten og dermed jordens kvalitet, det kan vi også bruge i gradueringen fremover, tilføjer han.

 

Indsamling af data

Anders P. Møller lægger ikke skjul på, at det er spændende at arbejde med præcisionsjordbrug, selvom det kræver ressourcer.

- Vi bruger noget tid på at lære at bruge dataene rigtigt og få udstyret til at arbejde rigtigt sammen, men det skulle gerne tjene sig selv hjem igen. Især på sigt, når vi har indsamlet data for nogle år, samtidig med at maskinforhandlere m.fl. har videreudviklet på de tekniske muligheder inden for præcisionsjordbrug. Jeg kan derfor kun opfordre andre planteavlere til at komme i gang med at anvende præcisionsjordbrug, det bliver sjovere og sjovere med tiden, påpeger han.

 

Styr på arealerne

En af de store fordele ved præcisionsjordbrug er ifølge Kristian Ladegaard Jensen, at man ikke længere behøver at »have det hele inde i hovedet«.

- Som bedrifterne bliver større og større, giver præcisionsjordbrug mere og mere mening. For når man har 1.000 hektar, kan det altså være svært at huske alle områderne af markerne. Ved at anvende præcisionsjordbrug får man kodet alle markernes særpræg ind. Når først tildelingsfilerne er lavet, kan næsten hvem som helst sætte sig bag rattet og gøde, så og sprøjte optimalt. Man er ikke længere afhængig af, at det skal være en med kendskab til marken, forklarer Kristian Ladegaard Jensen.

Hos Patriotisk Selskab er de behjælpelige med at udarbejde gradueret udsæds-, gødnings- og plantebeskyttelseskort samt tildelingsfiler, klar til at lægge direkte ind i traktorens computer. Når kortene udarbejdes, kan der trækkes forskellige »filtre«, for eksempel EM 38-kort, udbyttekort og biomassekort, ind over. På den måde er det muligt at tage forbehold for markens særpræg og tildele udsæd, gødning eller plantebeskyttelse herefter.

Ib Jensen stopper

Fyns Familielandbrug skal vælge ny formand på den kommende generalforsamling.

Vådt år for planteavlen

Efter tørken i 2018 blev 2019 et af de vådeste år nogensinde, fastslog Fyns Familielandbrugs formand på LRS’s planteavlsaften i Svendborg.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Energinet kom i dobbeltild i Davinde

Der blev skudt på Energinet både fra lodsejere og miljøforkæmpere under et møde om Baltic Pipe-gasledningen i Davinde Forsamlingshus.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Oplagt for de unge

DM&E Fyns nye formand opfordrede ved generalforsamlingen medlemmerne til at tage flere elever ind i virksomheden.

Formandsskifte i Fyns LandboUngdom

Da Fyns LandboUngdom for nylig afholdt Årssamling, inkluderede det en overlevering af formandsposten. Den afgående formand Frederik Petersen går efter post i LandboUngdoms landsledelse.
Side 1 af 45 (890 artikler)Prev1234567434445Next