bannerPos

18 forskellige afgrøder i markplanen

Søren Bilstrup har i år for første gang forsøgt sig med en blanding af hvede og lupin.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
30-07-2019 06:30
Søren Bilstrup, Salling, er ikke bange for at male paletten fuld og forsøge sig med nye afgrøder, når markplanen skal lægges.

– Den største udfordring ved at have så mange afgrøder er i høsten. Det er sjovt at sidde og lave en masse kontrakter i løbet af vinteren, men når vi kommer til høsten kan jeg godt nogle gange sidde og spørge mig selv, hvad det lige er, jeg har gjort. Ikke mindst fordi den jord, jeg forpagter, er fordelt rundt på det halve af Salling. Det er en stor logistisk udfordring, fortæller Søren Bilstrup, der i år har 18 forskellige økologiske afgrøder fordelt på små 520 hektar. Derudover har han 82 hektar med vedvarende græs og cirka 35 hektar skov.

- De mobber mig godt nok lidt med det i erfagruppen, men jeg kan ikke lade være. For mig er det vigtigt at have flere heste at spille på, og så synes jeg også bare det er spændende og sjovt at prøve nye ting engang imellem, fortæller Søren Bilstrup, der lægger stor vægt på, at risikoen skal fordeles, når der laves markplan – ikke mindst når en stor del af den udgør højværdiafgrøder som blandt andet karse, hør og spelt.

- Det kan godt være, at specialafgrøderne har høj værdi, men der er også stor risiko.  Jeg kan godt lide arbejdet med at forsøge at få det hele til at gå op i en højere enhed, men jeg har aldrig oplevet, at alt er lykkedes, advarer han.

- Eksempelvis var det sidste år vigtigt, at jeg havde frøgræsset, som ikke gik helt galt, når nu vårsæden gik helt galt. For tre år siden var det også vigtigt at jeg havde andre ben at stå på, da der gik møl i karsen. Det er vigtigt at have både vår- og vintersæd, men bare fordi jeg synes, det er sjovt, vil jeg måske ikke anbefale alle andre at dyrke helt så mange forskellige ting, som jeg gør.

 

Hvede og lupin

Søren Bilstrup er fjerde generation på gården ved Rettrup, og lagde i 1999 om til økologi. Der hører 140 hektar til gården, mens resten af jorden er forpagtet.

De seneste år er dyrkningen foregået i rækker med 25 centimeters mellemrum med Cameleon-systemet.

- Det er den måde, jeg tror, vi kan udvikle os på i forhold til dyrkningen forklarer, Søren Bilstrup, der i år for første gang har forsøgt sig med en blanding af hvede og lupin.

- Vi ville gerne have noget mere bælgsæd ind, da vi har kørt ærter og hestebønner lige til kanten i forhold til sædskiftet, forklarer Søren Bilstrup, der på marken, han viser frem, også har sået italiensk rajgræs, mens han håber, at kløver i efterafgrøden kan give mere næring til jorden.

- Det er lidt et forsøg, men jeg vil rigtig gerne have noget mere kløvergræs ind i markplanen. Og skulle det ende med at give høstproblemer, så har vi altid muligheden for at skårlægge marken og høste det med bæltepickuppen, forklarer planteavleren, der vurderer, at hvede/lupin-blandingen i denne omgang godt kunne have klart en del mere hvede uden det ville gå ud over udbyttet.

- Men på en tynd jord som her, hvor man maksimalt ville kunne presse 40 tønder vårbyg ud af marken, har man stadig et helt andet dækningsbidrag, hvis man kan få 25 tønder ud af de her afgrøder, konstaterer Søren Bilstrup.

 

Søren gør det

For første gang indgår der i år også oliehør i markplanen.

- Som sagt kan jeg bare ikke lade være med at afprøve nye ting. Både i forhold til økologien, men også i forhold til nye afgrøder, er jeg blevet grebet af arbejdet med selv af forsøge at løse udfordringerne i forhold til blandt andet ukrudtsproblemer. Jeg synes det er spændende, og jeg ville ikke trivedes, hvis landmandsarbejdet kun gik ud på at køre en 24 meters sprøjte rundt på markerne, lyder det fra landmanden, der tager det som et cadeau, når kollegerne snakker om hans mangfoldige markplan.

- Da vi sad og snakkede om det her med kløver som efterafgrøde, blev de andre i erfagruppen, da også hurtigt enige om, at de bare skulle sige, at det da kunne være spændende at afprøve, »for så ved vi, at Søren går hjem og gør det«. Det bliver selvfølgelig sagt lidt i sjov, men jeg tror også, at det er en af grundene til, at der sjældent er afbud, når folk bliver inviteret herop for at se, hvordan jeg gør tingene.

 

Markplanen

De 18 afgrøder på Søren Bilstrups marker

Hestebønner 36 ha

Hvidkløver 35 ha

Kløvergræs 10 ha

Oliehør 17 ha

Alm. Rajgræs 11 ha

Italiensk rajgræs 16 ha

Rajsvingel 25 ha

Rødkløver 24 ha

Vinterbyg 43 ha

Vinterhvede 52 ha

Rug 60 ha

Vinterspelt 30 ha

Enkorn 20 ha

Vårbyg 54 ha

Byg/ærter 10 ha

Vårhvede 21 ha

Vårhvede/lupin 37 ha

Karse til frø 22 ha

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Handlekraftig fynbo med fjerkræ hædret

Landbrug & Fødevarers pris som »Årets unge landmand« er tildelt Henrik Pihl Winterø, der i 2017 overtog Aalundgaard i Ladegårde ved Aarup.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.
Side 1 af 40 (783 artikler)Prev1234567383940Next