bannerPos

Det er stadig spændende at være landmand

- Vi bliver nødt til at få en plan for klimatilpasning af vores vandløb, der ikke længere er store nok til at tage alt vandet, når nedbøren er vokset med mere end 100 mm på årsbasis, sagde Fyns Familielandbrugs afgående formand, Ib W. Jensen, på generalforsamlingen.

Tekst og foto: Anders Kurt Simonsen

Freelancejournalist
12-09-2020 08:30
Ifølge L&F’s seneste undersøgelse bliver landbrugets omdømme i det danske samfund stadig bedre. Det fastslog Ib W. Jensen i sin sidste beretning som formand for Fyns Familielandbrug, hvor vandløb, miljø og klima var centrale emner.

GENERALFORSAMLING Fyns Familielandbrugs generalforsamling på Landbogården i Odense, onsdag den 2. september, foregik på flere måder i coronaens tegn.

Dels var mødedatoen udskudt næsten et halvt år. Desuden var de sædvanlige goddag- og farvel-håndtryk afløst af »albuestød«. Og mødelokalets borde og stole var placeret således, at ingen af de 55 deltagere kom til at sidde med front mod hinanden.

Formanden, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, som allerede sidste år meldte ud, at han ikke ville stille op til genvalg i år, indledte sin beretning med at konstatere, at klimaet i den grad har ændret sig til noget, der hedder regn i månedsvis – eller tørke i månedsvis. Og at vi nok må vænne os til disse store klimaudsving.

Påkrævet klimatilpasning

- Vi bliver nødt til at få en plan for  klimatilpasning af vores vandløb, understregede formanden. Vandløbene er ikke længere store nok til at tage alt vandet. Alene befæstede arealer som veje, pladser og hustage er mere end fordoblet over de sidste 100 år samtidig med, at nedbøren er mere end 100 mm større på årsbasis.

- Derfor er det træls, når DN og andre såkaldte grønne organisationer kører en voldsom kampagne for, at alle uden for de store byer må finde sig i, ind imellem at stå under vand. Det er naturen, siger de!

- Men i virkeligheden er er de allerfleste vandløb i Danmark jo gravede. For 100 år siden kunne de nok regne ud, hvordan vandløbene skulle graves for at kunne lede vandet væk og ud til havet. Så kan man selvfølgelig også i dag. 

Grotesk vandløbspleje

Ib Jensen pegede på, at embedsmændene i Miljøministeriet i de sidste 20-30 år – uden om Folketinget – har vejledt kommunernes biologer i, hvordan man kan indsnævre vandløb og fylde dem op med grus og sten, fordi man mente, at vandløbene havde »en unaturlig stor vandafledningsevne«.

- Sjovt nok, bemærkede han, er der jo ingen, der kunne drømme om at lægge sten ud eller indsnævre motorvejen, hvis trafikken er blevet for tæt. Men det er så dét, nogle mener, der skal til i vandløbene!

- Egentlig er det jo grotesk. For i modsætning til vejene, hvor der ikke er mulighed for natur, når de først er etableret, så kan man snildt på én gang både sikre god vandledningsevne og natur i vandløbene. Man kan også sige, at hvis ikke vore forfædre havde gravet de mange vandløb, så havde der i dag været meget mere sump – og kun få vandløb at fange ørreder i!

Ikke et ord om afvanding

- I de fire fynske vandråd har vi nyligt afsluttet arbejdet med, hvordan man kan forbedre den økologiske tilstand i vandløbene, sagde Ib Jensen. Men det er ikke i orden, at der i præmissen for indsatsen ikke er et eneste ord om afvanding. Faktisk indeholder de fleste af indsatsmulighederne forslag, der forringer vandafledningen, selv om de ifølge vandløbsloven er direkte ulovlige!

- Efter min mening burde man, når man nu fylder en halv milliard ud i vandløbene, have kombineret det med at klimatilpasse dem, så de kunne aflede alt det mere vand, der er kommet med årene – og især i vinterhalvåret. Det er for mig ubegribeligt, at naturfredningsforeningen har kørt store kampagner med, at oversvømmelserne er vores egen skyld, og at vi slet ikke skal røre ved vandløbene.

- I klimadebatten glemmer man, at oversvømmet landbrugsjord giver udslip af metan og lattergas. Og lattergas er en cirka 290 gange stærkere klimagas end CO2. I disse tider, hvor vi taler meget om klima, er det vel vigtigt at have det hele med?

- For øvrigt ser mange landmænd med undren på, at kommunerne uden problemer har lov til at have mange tusind regnbetingede overløb af kloakspildevand, der ud over regulært – undskyld udtrykket – lort også indeholder alle mulige kemikalier fra vask, rens, medicin eller, hvad man hælder i kloak eller toilet!

Fødevarer og følelser

Fyns Familieudvalgs formand, Lilly Jørgensen, omtalte i sin beretning udvalgets mange aktiviteter. Blandt andre Kulturdagen i januar, Det fynske Dyrskue, debatter om dyrevelfærd, natur og økologi, virksomhedsbesøg i samarbejde med seniorklubben, sommerudflugt til Sydhavsøerne, Åbent Landbrug og aktiviteter i samarbejde med en række skoler.

- Vi skal, konkluderede Lilly Jørgensen, i landbruget producere fødevarer, som taler til folks følelser! 

Regnskab og valg

Fyns Familielandbrugs sekretær, Nikolaj Jørgensen, gennemgik årsregnskabet, der udviste et resultat efter skat på 304.431 kroner mod et minus på 56.830 kroner det foregående år.

Direktør Børge Sørensen, LRS, gennemgik samarbejdets regnskab, der sluttede med et plus på 2,5 millioner, en forbedring på 1,7 million.

Efter en rolig debat med udgangspunkt i de aflagte beretninger var der valg til bestyrelse og udvalg. Som nævnt genopstillede Ib Jensen ikke. Til ny formand valgtes den hidtidige næstformand, Merete Hjorth Pedersen, Pejrup ved Faaborg. Ny næstformand blev Henrik Rasmussen, Otterup. Til bestyrelsen valgtes endvidere Egon Andreasen og Peder Dreyer. Allan Mortensen genvalgtes som suppleant.

Alle valg til familieudvalget var genvalg.

0

Magnum ved motorvejen på Vestfyn

Flemløse Maskinforretning præsterede den nye opdaterede Case IH Magnum og en række redskaber ved et tilløbsstykke på et markareal langs motorvejen på Vestfyn.

Store nyheder i marken

I de seneste uger er flere traktornyheder vist frem ved lokale markdemonstrationer.

John Deere med fire bælter

Også John Deere har på det seneste været i marken med nyheder. Det foregik ved et arrangement ved Fredericia.

Claas på bælter

Bælter fra mejetærskere gør stortraktor smal og mere komfortabel. Ringe Maskinforretning viste for første gang Agritechnica-nyheden frem ved demonstration på Hudevad Vestergård.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Frøforsøg for mere vildt og biodiversitet

Velas ser gode resultater af forsøg med frøblandinger skræddersyet til at trække insekter og markvildt til bedriften.

Det er stadig spændende at være landmand

Ifølge L&F’s seneste undersøgelse bliver landbrugets omdømme i det danske samfund stadig bedre. Det fastslog Ib W. Jensen i sin sidste beretning som formand for Fyns Familielandbrug, hvor vandløb, miljø og klima var centrale emner.

Udenlandske juletræskøbere måtte blive hjemme

Besøgstallet var på grund af coronaen halveret ved årets messe i Langesøskoven.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.
Side 1 af 59 (1170 artikler)Prev1234567575859Next