bannerPos

Solidt år for DLG på Fyn

Detaildirektør Lars Thorø kunne ved dagens regnskabsmøde i DLG Fyn præsentere et nettoresultat på godt 30 millioner kroner.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
18-02-2019 10:00
DLG Fyn leverede en omsætning på knap 2 milliarder kroner i 2018 og fik et solidt år med et resultat på 30,2 millioner kroner Det skal ses i lyset af en historisk lille høst, som på Fyn var 30% mindre end året før.

I disse dage afvikler DLG regnskabsmøder i de lokale områder, efter årsregnskabet for 2018 blev præsenteret forleden – med det driftsresultat før skat på 560 millioner kroner.

Her mandag samles de fynske medlemmer til regnskabsmødet, hvor detaildirektør Lars Thorø kunne oplyse, at DLG Fyn sidste år havde en omsætning på knap 2 milliarder kroner, hvilket er på niveau med året før.

Nettoresultatet i den fynske afdeling var på 30,2 millioner kroner, mod 40 millioner kroner i 2017.

- Vi leverer i DLG Fyn et solidt resultat trods en historisk lille høst herhjemme, som på landsplan og her på Fyn var cirka 30 procent mindre. Vores resultat er bedre, end vi frygtede under og efter den tørre og lille høst, hvilket ikke mindst skyldes en fortsat stram styring af vores omkostninger. Vi betegner derfor vores resultat som tilfredsstillende, lød det fra Lars Thorø.

Odense-kontor sat til salg

I forbindelse med DLG’s udflytning fra Axelborg til Fredericia sker der forandringer for det fynske område.

- I 2018 tog vi første spadestik til DLG’s nye regions- og hovedkontor i Fredericia. Det er ubetinget det største forandringsprojekt, vi har kastet os over i DLG´s snart 50-årige historie. Det betyder, at vi vil klippe den røde snor i sommeren 2020 til 300 medarbejdere inklusive medarbejderne her på Fyn. Vi har derfor sat vores regionskontor her på Hvidkærvej 29 i Odense til salg, men vil naturligvis fortsætte med at servicere vores fynske landmænd på samme høje niveau, understregede Lars Thorø overfor de fynske medlemmer ved dagens regnskabsmøde.

Spændende fremtid for halmen

Der er mange muligheder for, at halm bliver brugt og får en merværdi, siger Hans Stougaard, der efter 23 år som formand for Danske Halmleverandører ikke stiller op til genvalg på generalforsamlingen 3. marts.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Vandløbene passes bedre

Generelt er der tilfredshed med kommunernes indsatser, lyder det ved generalforsamlingerne i de lokale vandløbslaug. Kun i Middelfart er der markante problemer på grund af manglende kommunal oprensning.

DLG tjente 36,5 millioner på Fyn

Den fynske grovvareafdeling er forbillede for DLG’s nye landsdækkende struktur.

625 kroner kiloet

Karl Larsen fra Herrested på Østfyn er for femte år i træk først med nye danske kartofler.

Udskyd skatten på ubestemt tid

Særligt for svineproducenter kan der være en skattemæssig gevinst i at omdanne sin virksomhed til et ApS eller A/S. Netop nu kan omdannelsen klares skattefrit, fortæller Velas-skatteekspert.

Virksomme veteraner

2019 var et aktivt og begivenhedsrigt år for Motor og Veterantraktor Klubben Fyn.

Ib Jensen stopper

Fyns Familielandbrug skal vælge ny formand på den kommende generalforsamling.

Vådt år for planteavlen

Efter tørken i 2018 blev 2019 et af de vådeste år nogensinde, fastslog Fyns Familielandbrugs formand på LRS’s planteavlsaften i Svendborg.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.
Side 1 af 45 (897 artikler)Prev1234567434445Next