bannerPos

Agrovi giver råd til en bedre finansiering

- Forberedelserne er alfa og omega for samarbejdet og udfaldet af bankmøderne, og her spiller psykologien også en vigtig rolle, påpeger Ulrich Goth, kundechef og driftsøkonom i Agrovi.

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
15-02-2020 11:26
På finansieringsmøder i februar kommer Agrovi hele vejen rundt om det gode bankmøde og de vigtige forberedelser.

ØKONOMI Banken er på én og samme tid både samarbejdspartner og finansieringspartner, og det handler derfor om, at man får etableret en ligeværdig og professionel dialog.

Det kan man få hjælp til, når Agrovi i den kommende tid holder fire finansieringsmøder i henholdsvis Hørve, Sorø, Hillerød og Sakskøbing.

Her vil rådgiverne fra Agrovi stille skarpt på bankens krav og give gode råd om, hvordan man styrker sin gennemslagskraft i forbindelse med bankforhandlingerne.

- Et godt udgangspunkt for et konstruktivt og fremadrettet samarbejde er at give banken den fulde indsigt i sin virksomhed, forklarer kundechef og driftsøkonom Ulrich Goth, Agrovi.

Psykologi spiller en vigtig rolle

Han erfarer, at det er de gennemarbejdede strategier og detaljerede og velovervejede virksomhedsplaner, som giver respekt.

- Banken skal have en oplevelse af, at der en god styrmand ved roret, som er helt bevidst og tydelig omkring retning, finansiering og risici, fortæller han videre.

Forberedelserne er alfa og omega for samarbejdet og udfaldet af bankmøderne, og her spiller psykologien også en vigtig rolle, og det skal man være helt bevidst om, når man træder ind ad døren, oplyser Ulrich Goth.

- Derfor er det også vigtigt, at man på forhånd har besluttet, hvad der er vigtigst at opnå ved mødet. Er det for eksempel den gode rente her og nu, eller er de langsigtede rammer vigtigere at få en god aftale om?

- Ser vi lidt ud i fremtiden, er det ikke utænkeligt, at bankerne også vil stille krav til, at investeringer og adfærd er bæredygtige, og at man kan dokumentere det, vurderer Ulrich Goth, som dog endnu ikke har kendskab til, hvordan bankerne vil definere bæredygtighed.

Leasing, lejeret og familiejura

Leasing er en finansieringsform, der er velkendt og indgår i en eller anden udstrækning som en del af finansieringen på de fleste landbrug. Det hjælper med at lette likviditeten ved store maskinelle investeringer, så man kan bevare sin handlefrihed.

- Leasing er et godt værktøj, men man skal også kende sine betingelser og vilkår i kontrakten, pointerer Ulrich Goth, og meddeler, at Morten Qwist fra Leasing Fyn vil komme og fortælle om muligheder og faldgruber ved leasing.

På mange ejendomme er udlejning af lagerlokaler og boliger en væsentlig indtægtskilde for virksomheden. Lejeretten er reguleret af tre forskellige love – Den Almindelige Lejelov, Erhvervslejeloven og Boligreguleringslejeloven.

På møderne i Sorø og Hillerød vil Ulla Sørensen fra Agrovi Ejendom og Jura komme ind på, hvad man blandt andet skal være opmærksom på.

Et testamente, en fremtidsfuldmagt eller en ægtepagt kan gøre en stor forskel i tilfælde af for eksempel dødsfald eller skilsmisse. Når man tager stilling til de familiejuridiske forhold i tide, kan man sikre familien, virksomheden og sig selv økonomisk.

På finansieringsmøderne i Hørve og Sakskøbing giver Camilla Tankmar, Agrovi Ejendom og Jura, et indblik i reglerne.

Fire Agrovi-møder

Oversigt over de fire Agrovi-møder, der alle foregår fra klokken 17 til 20.

Tirsdag den 18. februar: Vallekilde-Hørve Kultur og Idrætscenter

Torsdag den 20. februar: Karl Mertz Maskinforretning, Sorø

Tirsdag den 25. februar: Agrovi, Hillerød

Torsdag den 27. februar: Karl Mertz Maskinforretning, Sakskøbing

0

Fynsk forår med gylle og virus

Der er igen kommet sol og tørring over markerne på Fyn, og det giver travlhed for de fynske maskinstationer. Corona-virus fører dog samtidig til ændrede arbejdsgange og nye forholdsregler for de travle folk i marken.

- Biogas er et partnerskab

Den nye sammenslutning af biogasleverandører er meget positiv over Klimarådets seneste udmelding om den markante rolle, biogas får i den grønne omstilling. Nu mangler vi bare en mere fair honorering, lyder det fra sammenslutningen.

Slagtesvineproducenter risikerer bøder uden ny miljøgodkendelse

Med den rekordhøje svinenotering producerer landets slagtesvineproducenter mange steder grise med en høj afgangsvægt. Derved overskrides grænserne i mange af de eksisterende miljøgodkendelser.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Ny centerleder hos Euromaster

Tommy Vest Bern-Lindrup er netop tiltrådt som ny leder af dækcentret i Odense.

Stor butik med et stærkt team

Det er fagfolk med passion for natur og dyreliv, der står bag disken – klar til at betjene og rådgive kunder i Land & Fritid i Frankfri.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Klar til det tidlige forår

ETR Service i Ringe har i den store butik et væld og maskiner og udstyr til både professionelle og private kunder. Og i værkstedet nedenunder er der travlhed med klargøring af kundemaskiner og opsætning af et stort antal robotplæneklippere. (NB: Temadagen, som omtales i artiklen er AFLYST pga. corona-situationen).

Maskinstationer er kampklare til markarbejdet

Maskinstationernes folk vil være mindre udsatte for corona-smitte end så mange andre erhverv. Og i tilfælde af mandefald kan maskinstationerne trække på et netværk af tidligere ansatte, forventer DM&E.
Side 1 af 48 (948 artikler)Prev1234567464748Next