bannerPos

- Vi skal også dyrke landbruget her

Peter Jørgensen, landbrugschef hos Sparkassen Sjælland-Fyn, har en fortid som markedschef hos Vkst. Det giver ham et godt indblik i landbruget, som kan bruges i hans nye job.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
25-05-2020 09:00
Tidligere i år fik Sparekassen Sjælland-Fyn ny landbrugschef. Peter Jørgensen har en fortid som markedschef hos VKST. Og det giver klare fordele for bankens landbrugskunder, mener han.

NAVNE Selv om store dele af det danske samfund har været lukket ned på grund af coronavirus i foråret, mangler de ikke noget at lave hos landbrugsafdelingen hos Sparekassen Sjælland-Fyn.

- Vi har travlt, men på en god måde. Vi har travlt med at servicere vores eksisterende kunder og med at holde dem ajour om de behov, de nu har. Og så får vi rigtig mange henvendelser fra nye kunder, som spørger, om vi vil besøge dem, og kigge på deres virksomhed, siger Peter Jørgensen.

Landbrugskunder fra Sjælland vil kunne nikke genkendende til det navn. For Peter Jørgensen kom tidligere i 2020 fra en position som markedschef hos landbrugsrådgivningsselskabet VKST, og har i mange år arbejdet med rådgivning i landbruget. Og det giver klare fordele, forklarer han.

- Det har været rigtig godt og spændende at komme til Sparekassen Sjælland-Fyn. Jeg har i hele min karriere som rådgiver de seneste 15 år arbejdet sammen med landbrugskunder, og blandt andet også med finansiering og haft kontakt med banker og andre finansieringskilder, siger han og fortsætter:

- Jeg har et godt indblik i, hvordan man arbejder sammen med kunden om at få den rigtige finansiering på plads. Og få de rigtige vilkår på plads og være enig om strategien sammen med sin finansielle samarbejdspartner, og derfor synes jeg ,at det er interessant at være kommet til sparekassen, siger Peter Jørgensen.

Men selv om hans rolle er noget anderledes i forhold til tidligere, er fokus det samme.

- Der er nogle, der har sagt, at jeg er hoppet over på den anden side af skrivebordet, men sådan føler jeg det faktisk ikke. Jeg føler, at vi sidder på den samme side af skrivebordet og skal kigge den samme vej. Fordi det er jo kundens retning, vi skal være enige om og forfølge i fællesskab. Så det har været rigtig spændende at skifte og jeg synes, jeg kan bruge min indsigt fra tidligere i jobbet her.

Landbruget har stor betydning

Selv om der er blevet færre landmænd i Danmark de senere år, skal man på ingen måde undervurdere erhvervets betydning, pointerer Peter Jørgensen. Det gælder også i Sparekassen Sjælland-Fyns store dækningsområde.

- Landbruget betyder ret meget. Pengeinstitutterne beslutter sig jo for, hvor stor en del deres udlån, man vil have inden for forskellige sektorer. I Sparekassen Sjælland-Fyn er vi klar i mælet omkring, at vi gerne vil mere landbrug, og at vi har plads til det på bøgerne. I forlængelse heraf dækker vi et stort geografisk område lige fra Sjælland, Lolland-Falster og Fyn. Vi er syv mand, der betjener landbrugskunder i det område.

- Vores fælles slogan er, at vi også dyrker landbruget. Og det skal man forstå på flere måder. For vi vil det gerne, og vi har et stærkt hold af rådgivere, som har rigtig gode indsigter i landbrug. Fire af de syv på teamet driver selv landbrug i deres fritid. Vi forstår branchen og kunderne. Det synes jeg er meget vigtigt og helt afgørende, når vi skal yde en kompetent og meget branchespecifik rådgivning til vores kunder.

Godt gearet til fremtiden

Som bekendt var 2019 noget af et jubelår i dansk landbrug. Og efter flere flotte regnskaber – specielt hos svineproducenter – opfordrede man fra flere sider landmænd til at få betalt af på noget af gælden. Men selv om det måske kan gå ud over lysten til at investere og dermed optage lån, kan det være en god idé, mener landbrugschefen.

- Der er nogen, der har lavet investeringer på bedriften, og det har der været behov for, men der er også nogen, der kigger ind noget ekspansion, fordi de nu er i en position, hvor de faktisk kan finansiere noget af den næste ekspansion,

- Det kan sammenlignes lidt med, hvis du og jeg skal ned og købe en bil. Hvis man skal låne 110 procent, fordi der også er omkostninger oveni, er man hele tiden lidt bagefter, men hvis du kommer med 40 procent til investeringen, er du allerede foran. Og det er det, vores kunder skal være. De skal være foran, når de laver de ting her. Og det er den mulighed, de har nu. Så det er supergodt.

Så det er ikke kun et spørgsmål om, at I har penge klar til at investere i landbrug, men at I også er klar til at yde en god indsats for at hjælpe kunder videre fra det ståsted, man har?

- Vi skal ikke kun være pengeudlånere. Vi skal kende vores kunder rigtig godt og kende deres strategi, være tæt på dem, kunne være sparringspartner for dem og i sidste ende skal vi understøtte et eller andet forløb, siger Peter Jørgensen og fortsætter:

- Den gode rådgivning fra os kan jo også være at sige, at strategien de næste tre år ikke skal være at udvide, købe mere jord, bygge en ny stald, men at have ro på, og komme i en position til at være stærke nok til at kunne gøre noget om tre år.

- Det synes jeg er mindst lige så god bankrådgivning, måske endda bedre rådgivning end at sige, at man  selvfølgelig kan det. Her gælder det om at kende virksomhedens langsigtede strategi og være tæt på, slutter Peter Jørgensen.

0

14.300 kroner for DSV-frø

Sidste år satte frøfirmaets avlere ny rekord i alm. rajgræs med 1.892 kg pr. hektar.

Dyhr står på flere ben

Gudbjerg-virksomheden startede for 50 år siden med reparation af alt fra knallerter til traktorer, biler, lastvogne og entreprenørmaskiner. J. Dyhr A/S er i dag en moderne maskinforretning, hvor værkstedsarbejdet er en stor aktivitet, blandt andet med klargøring og service af lastvogne med kraner.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Problemplanter op med rod

Selektiv fjernelse af stive bundplanter som pindsvineknop vil gavne både miljø, dyreliv og vandgennemstrømning, lyder det fra erfarne vandløbsfolk, der udfører grødeskæringsforsøget i Assens Kommune.

Vestfynske vandløb med i enestående forsøg

I Assens Kommune kører nu et firårigt projekt, som skal medvirke til en forbedret grødeskæring til gavn for både vandløb, fisk, dyreliv og de omkringliggende arealer.

Dalum tredobler antallet af ansøgere til 10. klasse

Alle stole er optaget, når Dalum Landbrugsskole efter sommerferien byder velkommen til et nyt hold elever i 10. klasse.

Kuhn-maskiner i øko-græs

I det flotte sommervejr var græskaravanen fra Maskinhandler Indkøbsringen forleden nået til Fyn.

Hvem kan løse problemet med krybestrøm?

- Det er ikke holdbart at enkelte besætninger spredt over landet skal stå med sådanne problemer uden der løbende sker en udvikling i opklaringsarbejdet. Vi må appellere til at de berørte myndigheder tager dette mere seriøst op. To LVK-dyrlæger opfordrer til handling og søger hjælp til afdækning af problemer med krybestrøm i en jysk besætning.
Side 1 af 55 (1092 artikler)Prev1234567535455Next