bannerPos

Landbruget klar til klimakamp

Græsprotein kan ifølge Hans Erik Jørgensen blive et vigtigt redskab i landbrugets klimaværktøjskasse.

Tekst og foto: Ebbe Mortensen

Freelance journalist
20-10-2019 08:00
- Jeg så gerne dansk landbrug som verdensmester i klimakampen, siger den fynske formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

- Vi har været for langsomme, men nu er vi i gang, og det, synes jeg, er rigtig godt.

Klimadebatten kører på de høje nagler, og formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, Jordløse, er glad for, at landbruget for alvor har meldt sig ind i klimakampen.

- Dybest set er vi alle sammen interesseret i, at den her jord består, så der også er en god fremtid for vores efterkommere. Derfor synes jeg, det er fedt, at vi nu har så meget fokus på klimaet, som vi har, siger den fynske landmand, der driver Risbjerg Landbrug med 300 økologiske grise og planteavl.

Har lavet klimaanalyse

Hans Erik Jørgensen er meget optaget af at udvikle sit eget landbrug i en mere bæredygtig og klimavenlig retning, og han er en af de få landmænd, som har fået lavet et klimaregnskab på sin bedrift.

- Resultatet af analysen viste, at vi som landbrug faktisk sætter nogle ret store klimamæssige fodspor, siger den sydfynske økolog.
Men det handler også om, hvilke beregningsmetoder, man anvender i forbindelse med en klimaanalyse.

- Hvis man medregner den indirekte effekt af fortrængning af urskov i Latinamerika ved at importere soja, så ser ens klimaaftryk ikke godt ud. Hvis man ikke tager denne faktor med, så er vi rigtig godt med på mange områder, konstaterer Hans Erik Jørgensen, som derfor efterlyser ensartede analysemetoder, så man ikke taler forbi hinanden i klimadebatten.

Mere danskproduceret protein

For den enkelte landmand kan det være svært at agere på klimafronten, før man bliver enige om fælles beregningsmetoder. Men når de er på plads, kan man lave målinger ude på de enkelte bedrifter og begynde at bruge nogle af de værktøjer, som allerede er til rådighed.

- Vi kan for eksempel begynde at producere noget mere protein herhjemme. Det synes jeg, er meget vigtigt. Og der er flere gode proteinafgrøder at vælge imellem, påpeger Hans Erik Jørgensen.

Han nævner blandt andet hestebønner, ærter og lupiner.

- Men, tilføjer han, vi er også gået i gang med havre, som ikke regnes for en proteinafgrøde. Men hvis man piller skallen af, så er havre en rigtig fin proteinafgrøde, som samtidig har en god aminosyresammensætning.

Græsprotein og mere grønt

Det samme gælder græsprotein, som der eksperimenteres med i øjeblikket, og som ifølge Hans Erik Jørgensen kan blive et meget vigtigt redskab i landbrugets klimaværktøjskasse.

- Alle de ting, man får ud af et græsproteinanlæg, kan typisk komme i et biogasanlæg, og det vil pynte gevaldigt på vores klimaregnskab, siger han.

Landbruget kan også bidrage til en mere klimavenlig udvikling ved at tage lavbundsjord ud af drift, og ved at have mere grønt i sædskiftet. Den enkelte landmand kan også plante mere skov, hvis der er mulighed for det på bedriften.

- Vi arbejder selv meget med, om vi kan plante træer i striber ude på markerne. Ikke som en form for skov, men i rækker. Det vil både gavne klimaet og give en bedre biodiversitet, påpeger Hans Erik Jørgensen.

Landbruget godt på vej

Den fynske økologiformand glæder sig over, at Landbrug & Fødevarer har sat en ambitiøs målsætning om, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050.

- I første omgang tænker man, at der er langt til 2050, men hvis vi skal nå i mål, skal der trækkes i rigtig mange håndtag, siger Hans Erik Jørgensen.

- Derfor glæder det mig også, at alle vores store afsætningsselskaber nu har sat fokus på klimaet. Arla har lavet en meget seriøs handlingsplan. Det samme har Danish Crown, som er begyndt at lave beregninger af klimaaftrykket på en række konkrete bedrifter.

- I virkeligheden er dansk landbrug godt på vej. Det klimaaftryk, vi afsætter pr. produceret enhed, er lavere end i de lande, vi konkurrerer med. Vi skal bare gøre det endnu bedre, siger Hans Erik Jørgensen, som gerne så dansk landbrug som verdensmester i klimakamp.

- Det ville gøre mig så utrolig stolt, siger han.

 

0

Spildevandsbombe også på Fyn?

Erling Bonnesen (V) vil have miljøministeren til at redegøre for, hvad der udledes af urenset spildevand fra de fynske renseanlæg til vandmiljøet.

Vent med at tegne lange mineralkontrakter

En lukning af den kinesiske mineralproduktion har medført prisstigninger på mineraler på op til 20 procent siden januar. Derfor skal der kun tegnes korte kontrakter nu, lyder rådet fra Jonas Bøge Breinholt, svinekonsulent hos Velas.

Store varmeforskelle kan give udfordringer i stalden

Maj måneds varme dage og kolde nætter er en udfordring for staldenes ventilationsanlæg. Det koster både på dyrenes produktionstal og sundheden, lyder det fra svinekonsulent, der opfordrer til at få tjekket staldenes luftstrømme netop nu.

Stærke køer på Dyregård

Endnu en jerseyko i besætningen hos Anders Nielsen i Gelsted er blevet hædret for en livsydelse på over 10.000 kg værdistof.

Stor græskaravane tager på Danmarksturné

De orange græsmaskiner fra Kuhn kommer i juni forbi flere danske byer spredt over hele landet.

- Vi skal også dyrke landbruget her

Tidligere i år fik Sparekassen Sjælland-Fyn ny landbrugschef. Peter Jørgensen har en fortid som markedschef hos VKST. Og det giver klare fordele for bankens landbrugskunder, mener han.

Høst solens stråler og få 15.000 kroner pr. hektar

Solceller er en ny »afgrøde«, som kan give landmanden et solidt dækningsbidrag.

Personlig relation prioriteres højt

I over 20 år har minkavler Thomas Beck haft alle sine forsikringer i Lokal Forsikring med landbrugsassurandør Christian Bang som tæt samarbejdspartner.
Side 1 af 52 (1031 artikler)Prev1234567505152Next