bannerPos

Leif Hagelskjær bliver landskonsulent

Leif Hagelskjær – fra lederjob i Vissenbjerg til lederjob i Skejby. Arkivfoto

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
10-01-2020 09:00
Chefen for planteavlsafdelingen i Centrovice rykker til Seges.

Som det fremgår af denne uges LandbrugFyn, søger LMO og Centrovice nu en ny leder af planteavlsafdelingen.

Årsagen er, at den hidtidige afdelingschef, Leif Hagelskjær, har fået nyt job. Han tiltræder som ny landskonsulent for korn hos Seges i Skejby.

- Muligheden bød sig, og det var vel tiden, hvis jeg skulle nå at prøve noget nyt, lyder det fra den 57-årige agronom, der samtidig understreger, at det er en tilfældighed, at jobskiftet sker sammenfaldende med rådgivningsfusionen.

I Skejby bliver Leif Hagelskjær afdelingsleder for flere landskonsulenter, og han får ansvaret for blandt andet de landsdækkende sortsforsøg og udviklingsprojekter indenfor korndyrkning.

Leif Hagelskjær kom i 2006 til Agrogården i Ringe som ledende planteavlskonsulent efter to perioder hos Patriotisk Selskab og en tur på forsøgsstationen på Flakkebjerg. Han fulgte med fusionen til Centrovice i samme stilling. Det blev dermed til i alt 14 år, inden turen nu går til det jyske.

Han bliver boende i Årslev, men lejer et værelse i Århus, så turen på motorvejen ikke skal tages dagligt.

 

0

Dyhr står på flere ben

Gudbjerg-virksomheden startede for 50 år siden med reparation af alt fra knallerter til traktorer, biler, lastvogne og entreprenørmaskiner. J. Dyhr A/S er i dag en moderne maskinforretning, hvor værkstedsarbejdet er en stor aktivitet, blandt andet med klargøring og service af lastvogne med kraner.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Problemplanter op med rod

Selektiv fjernelse af stive bundplanter som pindsvineknop vil gavne både miljø, dyreliv og vandgennemstrømning, lyder det fra erfarne vandløbsfolk, der udfører grødeskæringsforsøget i Assens Kommune.

Vestfynske vandløb med i enestående forsøg

I Assens Kommune kører nu et firårigt projekt, som skal medvirke til en forbedret grødeskæring til gavn for både vandløb, fisk, dyreliv og de omkringliggende arealer.

Dalum tredobler antallet af ansøgere til 10. klasse

Alle stole er optaget, når Dalum Landbrugsskole efter sommerferien byder velkommen til et nyt hold elever i 10. klasse.

Kuhn-maskiner i øko-græs

I det flotte sommervejr var græskaravanen fra Maskinhandler Indkøbsringen forleden nået til Fyn.

Hvem kan løse problemet med krybestrøm?

- Det er ikke holdbart at enkelte besætninger spredt over landet skal stå med sådanne problemer uden der løbende sker en udvikling i opklaringsarbejdet. Vi må appellere til at de berørte myndigheder tager dette mere seriøst op. To LVK-dyrlæger opfordrer til handling og søger hjælp til afdækning af problemer med krybestrøm i en jysk besætning.

Farvel til fugtigt frø

Vestfynsk landmand bygger stor moderne lagerhal med tørreri til korn og frø i nærheden af Turup.
Side 1 af 55 (1091 artikler)Prev1234567535455Next