bannerPos

Dyrskuechefen til Lundsgaard

Alex Nielsen nåede kun at være chef for Det Fynske Dyrskue i under et år, før han nu har søgt nye udfordringer. Dyrskuechefen ses her på årets skue i samtale med en af de mange frivillige hjælpere, Inga Rasmussen, Hasmark.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
17-08-2019 08:00
Alex Nielsen er blevet ansat som eventchef for Anexet på godset ved Kerteminde.

Det blev en kort karriere for Alex Nielsen (48) som chef for Det Fynske Dyrskue. Han blev ansat i oktober sidste år for at stå i spidsen for fynsk landbrugs største event, og samtidig både konsolidere, fremtidssikre og tilføre dyrskuet nyskabelser.

I sidste uge meddelte han Fynsk Landbrugs Eventforening, der er det fælles selskab for Centrovice og Patriotisk Selskab, som arrangerer dyrskuet, at han har sagt ja til andre spændende udfordringer.

1. september tiltræder han som eventchef på Lundsgaard Gods ved Kerteminde, hvor han skal være med til at arrangere og udvikle den store kultursal Anexet, hvor der foregår en masse aktiviteter som koncerter, udstillinger, møder og øvrige arrangementer.

Alex Nielsen kom til Fyn sidste år, efter han i syv år havde stået i spidsen for spillestedet Fermaten i Herning.

Evaluering

Derfor skal Fynsk Landbrugs Eventforening på ny i gang med at få organisationen på plads.

- Vi ærgrer os naturligvis over hans afgang, da vi hele vejen havde et godt samarbejde, hvor bestyrelsens ønske om modernisering og kvalitet har været i overensstemmelse med Alex Nielsens fokus på kvalitet, ordentlighed og modernisering, siger dyrskueformand Torben L. Povlsen, der midlertidigt er konstitueret som dyrskuechef.

- Alex Nielsen fik sat gang i mange spændende forandringer. Nogle måske for ambitiøse, men en række af hans initiativer vil vi helt sikkert holde fast i og videreudvikle i den fremadrettede planlægning.

Dyrskueformanden nævner, at dyrskueledelsen i første omgang vil bringe den nye situation på banen, når man i den kommende tid evaluerer dyrskuet og dets mange aktiviteter.

Økonomien endnu ikke opgjort

Torben L. Povlsen understreger dyrskuets vigtighed som fynsk landbrugs udstillingsvindue, og hvor rigtig mange gæster får et indblik i erhvervet og dets produkter.

- Det var naturligvis en økonomisk bet i år, at det regnede hele lørdagen, men overordnet blev skuet en succes. Imidlertid arrangementet skal også være en økonomisk succes, understreger dyrskueformanden, og oplyser, at 2019-regnskabet endnu ikke er opgjort.  

Projektmedarbejder Simone Hansen vil fortsat være den daglige kontakt for dyrskuets udstillere og samarbejdspartnere. Planlægningen af næste års dyrskue, der finder sted 12. til 14. juni, er startet, og flere af de tidligere års udstillere har allerede reserveret stand til 2020.

Ib Jensen stopper

Fyns Familielandbrug skal vælge ny formand på den kommende generalforsamling.

Vådt år for planteavlen

Efter tørken i 2018 blev 2019 et af de vådeste år nogensinde, fastslog Fyns Familielandbrugs formand på LRS’s planteavlsaften i Svendborg.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Energinet kom i dobbeltild i Davinde

Der blev skudt på Energinet både fra lodsejere og miljøforkæmpere under et møde om Baltic Pipe-gasledningen i Davinde Forsamlingshus.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Oplagt for de unge

DM&E Fyns nye formand opfordrede ved generalforsamlingen medlemmerne til at tage flere elever ind i virksomheden.

Formandsskifte i Fyns LandboUngdom

Da Fyns LandboUngdom for nylig afholdt Årssamling, inkluderede det en overlevering af formandsposten. Den afgående formand Frederik Petersen går efter post i LandboUngdoms landsledelse.
Side 1 af 45 (890 artikler)Prev1234567434445Next