bannerPos

Nordfyn tror på storken

En af de første dage i maj gik en stork på en mark ved Oregaard på Nordfyn. Foto: Stig Benzon

Tekst og foto: Anders Kurt Simonsen

Freelancejournalist
21-05-2020 08:00
Alt tyder på, at storken er på vej tilbage til Danmark. Kendt storkeekspert »møblerede« forleden to storkereder på taget af Oregaard.

Torsdag den 14. maj var den fredede nordfynske herregård Oregaard ved Bogense skueplads for en usædvanlig arbejdsopgave til gavn for både natur og kultur:

Stående i en liftkurv i 15 meters højde arbejdede den 60-årige storkeekspert Hans Skov, fra Storkegruppen under Dansk Ornitologisk Forening, dagen igennem med at placere nyt redemateriale på de to storkerede-stativer af stål, som han for 28 år siden opsatte på tagrygningen af Oregaard.

Hans Skov har i mange år været engageret i forsøget på at genophjælpe den danske storkebestand ved blandt andet at opsætte nye redesteder eller restaurere gamle. Han fortæller, at når Danmark og Slesvig-Holsten nu oplever et boom af storke, skyldes det klimaændringerne. Det er nemlig nu så varmt i Sydeuropa, at storkene bliver der om vinteren og ikke som tidligere flyver til Afrika, hvor mange blev dræbt og spist af befolkningerne. I Danmark er antallet af rugende storkepar således steget fra to i 2018 til syv i år!

Kom bare, stork!

En af de første dage i maj ringede en af Oregaards naboer, Niels Richardt Hansen, til Oregaards ejer, Stig Benzon, og fortalte, at han havde set en stork på engen ved Oregaards bæk, og at storken nu gik i plovfuren. Stig Benzon fik hurtigt taget nogle billeder af storken, og Storkegruppen blev orienteret.

- Da Hans Skov konstaterede, at storken var på besøg på Oregaard omkring Store Bededag, drog han i ekspresfart af sted for at opsætte nyt redemateriale på stålstativerne, beretter Stig Benzon. Og da der også kort forinden var set tre storke nær Nørreby ved Bogense, var han ikke sen til at øjne muligheden for at få storken tilbage til Fyn, hvor den ikke har ruget siden 1966.

- Oregaard byder i øvrigt på gode forhold for storke, især efter at Oregaards snoede bæk inden for de seneste år – efter ide af Henrik Mørup-Pedersen fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll - er blevet retableret som et EU-projekt i samarbejde med Nordfyn Kommune ved biolog Sandra Marie Neumann Arvidson. Så nu kan vi sige til storken, ligesom man siger ved en af færgeoverfarterne: »Kom bar’ do!«, lyder det med et glimt i øjet fra Stig Benzon.

aks.

0

Dyhr får JCB

Maskinforretningen i Gudbjerg har fået forhandlingen af de velanskrevne engelske teleskoplæssere og gummigeder.

- Nu vil vi til bunds i vandmiljøet

Seges-rapporter om tilstanden i Odense Fjord, Nakkebølle Fjord og Holckenhavn Fjord vil være vigtig dokumentation for landbruget over for politikere og kommunerne ved kommende miljøindsatser, understreger formand Torben L. Povlsen.

Farfars traktor i felten

Lars Jørgensen fra Frøbjerg var blandt de over 80 deltagere ved pløjedagen på Brobygaard, hvor han kørte med en 17 hestes traktor, som han fik som 9-årig af sin farfar.

Magnum ved motorvejen på Vestfyn

Flemløse Maskinforretning præsterede den nye opdaterede Case IH Magnum og en række redskaber ved et tilløbsstykke på et markareal langs motorvejen på Vestfyn.

Store nyheder i marken

I de seneste uger er flere traktornyheder vist frem ved lokale markdemonstrationer.

John Deere med fire bælter

Også John Deere har på det seneste været i marken med nyheder. Det foregik ved et arrangement ved Fredericia.

Claas på bælter

Bælter fra mejetærskere gør stortraktor smal og mere komfortabel. Ringe Maskinforretning viste for første gang Agritechnica-nyheden frem ved demonstration på Hudevad Vestergård.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Frøforsøg for mere vildt og biodiversitet

Velas ser gode resultater af forsøg med frøblandinger skræddersyet til at trække insekter og markvildt til bedriften.
Side 1 af 59 (1174 artikler)Prev1234567575859Next