bannerPos

Nødvendig nedskydning

For at sikre en hensigtsmæssig køns- og aldersfordeling skal der skydes flere dåer og kalve op til et år, fremfor at gå efter hjortene og deres opsatser, lyder det fra Hjortevildtgruppen Fyn. Den seneste opgørelse viser, at bestanden af dåvildt nærmer sig 20.000 i det fynske område. Foto: Colourbox

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
11-01-2020 08:00
Der skal afskydes flere dåer og kalve, lyder det fra landbrugets repræsentant i den fynske hjortevildtgruppe, efter landmænd oplever flere og flere markskader i takt med den øgede bestand af dåvildt.

De skønne dådyrøjne, hjortenes store gevirer med skovle og de hvide prikker på bagkroppen. Dådyrene ude i naturen er et syn, som de fleste elsker.

Men nogle steder på Fyn er der nu en så stor bestand, at dåvildtet udgør et problem for landmændene med skader i ikke mindst rapsmarkerne om foråret. Men også i private køkkenhaver eller frugthaver kan besøg af en flok af disse, landets næststørste pattedyr, få fatale konsekvenser. Rudler (flokke, red.), som kan være måske op til 20 dyr og nogle steder endda op mod et hundrede stykker.

Endelig har der også været flere påkørsler af dådyr i trafikken.

20.000 på Fyn

I begyndelsen af dette århundrede blev det besluttet at udsætte dådyr for at etablere en bestand på Fyn. Indtil da havde der kun været dådyr på Ravnholt Gods, på Langeland, på Romsø og få andre steder.

Imidlertid kan Hjortevildtgruppen Fyn, som blandt andet har til opgave at tilse hjortevildtbestandene udvikler sig i henhold til målsætningen, nu konstatere, at bestanden i visse områder har vokset sig til et omfang, som giver de nævnte problemer.

Det skønnes således, at bestanden på Fyn nu nærmer sig 20.000 dådyr, med flest på Langeland, Midtfyn og Nordfyn.

Til væggen, ikke fryseren

- Årsagen er primært, at der ikke reguleres nok i bestanden, påpeger landbrugets repræsentant i den fynske hjortegruppe, Hans Jakob Clausen fra Kragholm ved Rudkøbing.

- Der skydes ikke til fryseren men til væggen, populært sagt. Jægerne går primært efter hjorte med opsatser, hvor en tommelfingerregel i dådyrjagt ellers foreskriver, at der først bør skydes en då og en kalv, inden der nedlægges en hjort.

Derfor skal der skydes flere dåer (hundyr, red.) og kalve (afkom op til et år, red.), lyder hans opfordring til de fynske jægere og for den sags skyld også hans landmandskolleger, som selv går på jagt, eller som lejer deres arealer ud til jagt.

Vigtige, ældre hjorte

Hans Jakob Clausen, der er bestyrelsesmedlem i Centrovice, har siddet i Hjortevildtgruppen Fyn, siden den blev etableret i 2008, sammen med repræsentanter fra såvel jægerne som skovorganisationerne, Danmarks Naturfredningsforening og lokal repræsentation fra andre grønne organisationer.

- Vi kan konstatere, at bestanden er stadig voksende, måske med undtagelse af her på Langeland, hvor der de seneste år har været en stagnation i den store bestand, efter jagten på hjorte nu kun må foregå i december måned. Derfor er der enighed om i hjortevildtgruppen, at der skal ske en regulering ikke mindst for at sikre en bedre køns- og aldersopdeling i bestanden. Især er det vigtigt, at der bibeholdes flere af de modne, ældre hjorte, som generelt har de bedste avlsgener – og samtidig de mest attraktive at få ram på for jægerne.

Naturstyrelsens mål er, at 20 procent af hjortene skal være minimum otte år gamle, og det mål skal hjortevildtgruppen forvalte efter.

Arealkrav på vej

- Det er et krav til os jægere, og desuden er der indført lokale indskrænkede jagttider på dåhjortene. Og jeg håber også, at en arealbegrænsning på 50 hektar snarest bliver vedtaget og indføjet i jagtloven.

Hans Jacob Clausen forklarer, at det dermed kun vil være tilladt at skyde en dåhjort på et jagtareal på op til 50 hektar, og den næste hjort derefter kræver et areal på yderligere 50 hektar.

Han nævner også trykjagt som en af løsningerne på at få skudt flere dåer og kalve.

- Trykjagt vil sige, at en del landmænd/jægere slår sig sammen og holder fællesjagt på relativt mange hektar, gerne op mindst 1000 hektar. Det kan være et af de redskaber, vi som landmænd bør bruge.

Må ikke blive hadedyr

Overordnet er det jægernes eget ansvar at overholde de jagtetiske regler på en moralsk forsvarlig måde.

- Vi skal stå sammen om denne nødvendige regulering af bestanden. Målet er, at flest mulige fortsat skal kunne glæde sig over det smukke syn af dådyr i naturen.

- Det må ikke blive til hadedyr, som det er sket i visse egne i Jylland med alt for mange flokke af krondyr, understreger Hans Jakob Clausen, der selv er jæger på sine 60 hektar og ved indbudte nabojagter.



Dåvildt på Fyn


Bestanden – vurderet februar 2019:

Kommune:                      Antal dådyr:      Antal skudte dyr:

Assens                             900                     116

Faaborg-Midtfyn              4.000                  422

Kerteminde                      700                     63

Langeland                        2.900                  583

Middelfart                         1.750                  274

Nordfyns                          2.200                  376

Nyborg                             950                     200

Odense                            150                     33

Svendborg                       1.150                  290

Ærø                                  200                     13

Fyn i alt                     14.900*                     2.370**

*) Med kalvesætning/tilvækst på 30 procent kan bestanden i sensommeren 2019 dermed vurderes til ca. 19.000 dyr

**) Vildtudbyttestatistik 2018/19. Det vurderes, at der mangler indberetning på 1.000-1.100 stk. dåvildt

Kilde: Hjortevildtgruppen Fyn

Jagttider for dåvildt

Fyn, undtaget Langeland, Tåsinge og Ærø:

Då, kalv og spidshjort                01.10.-31.01.

Dåhjort (>spidshjort)                  01.10.-31.10. og 16.12.-31.12.

Langeland:

Då og kalv                                  01.11.-31.01.

Dåhjort                                        01.12.-31.12.

Tåsinge:

Då og kalv                                  01.10.-31.01.

Dåhjort                                        01.01.-31.01.

Ærø:

Kalv og spidshjort                      01.01.-31.01.

Då og dåhjort (>spidshjort)        Ingen jagttid

Kilde: Hjortevildtgruppen Fyn



Tilfredsstillende år for frøavlen

Formanden for de fynske og langelandske frøavlere udtrykte på Frødagen sin tilfredshed med frøavlen i 2019 og håber på gentagelse i 2020. Usikkerheden lurer dog i form af udfasning af kemi og kravet om ekstra efterafgrøder.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

Nødvendig nedskydning

Der skal afskydes flere dåer og kalve, lyder det fra landbrugets repræsentant i den fynske hjortevildtgruppe, efter landmænd oplever flere og flere markskader i takt med den øgede bestand af dåvildt.

Danmarks største rådgivningsselskab, Velas, vil vise vej

Efter fusionen mellem de to rådgivningsvirksomheder LMO og Centrovice, vil den nye virksomhed nu blive kendt som Velas.

Leif Hagelskjær bliver landskonsulent

Chefen for planteavlsafdelingen i Centrovice rykker til Seges.

Ny maskine til bedre tider

Hos Åskovgård Mink I/S mener Jørgen og Jens Jensen at kunne se lyset for enden af tunnelen efter seks år med underskud.

Flere udstillere end nogensinde før

Midt i januar går det løs med årets NutriFair, og messen har ikke mindre end 270 udstillere.

Lodsejere får lille sejr over Energinet

Energinet skal give lodsejerne fra Stenderuphalvøen-initiativet aktindsigt i, hvilke lodsejere der bliver berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Det havde Energinet ellers i flere omgange afvist.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.
Side 1 af 43 (847 artikler)Prev1234567414243Next