bannerPos

2.000 hektar landbrugsjord kan blive til vild natur

LandboNord og Danmarks Jægerforbund vil arbejde på at finde tre procent af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke i Hjørring Kommune – enten på grund af spidse hjørner, stejle skråninger, sumpede områder og isolerede små marker. Arkivfoto
05-02-2020 06:58

LandboNord og Danmarks Jægerforbund vil sammen med landbrug i Hjørring Kommune finde tre procent af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke, og omdanne det til vild natur.

LandboNord og Danmarks Jægerforbund mener, at der er et uudnyttet potentiale til at skabe vild natur i Hjørring Kommune. Organisationerne vil arbejde på at finde 3 procent af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke – enten på grund af spidse hjørner, stejle skråninger, sumpede områder og isolerede små marker.

- Hvis alle landbrug i kommunen udlægger tre procent af deres marker til natur, vil det svare til næsten 2.000 hektar – eller et areal på størrelse med hele Hjørring by. Det vil øge biodiversiteten, og vi vurderer, at man stadig kan få samme indtjening ved at etablere vildt- og naturtiltag. Der findes nemlig flere naturtiltag, hvor man som landmand stadig kan få hektarstøtte. Det kan for eksempel være vildt- og bi-venlige tiltag eller nogle af de forskellige braklægningsordninger, siger næstformand i LandboNord Lars Mellemkjær.

Udvalgsformand går forrest

Søren Smalbro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, er selv gået forrest. Han er til daglig svineavler og har en ejendom, hvor han dyrker 61 hektar. Her kan Søren let finde næsten seks procent, hvor det ikke kan betale sig at så korn og dyrke jorden. Den jord er han villig til at udlægge til natur, hvis bare han kan blive ved med at få hektarstøtte. Det er netop muligt ved at etablere naturtiltag.

Den 9. december sidste år var 12 landbrug inviteret til møde om projektet.  De fleste landbrug er på mellem 100 og 600 hektar, og der var både planteavlere og husdyrproducenter til stede.

LandboNord, Danmarks Jægerforbund og Hjørring Kommune præsenterede landmændene for ideen om at finde tre procent landbrugsjord, der kan udlægges til natur, uden at indtjeningen bliver forringet.

Samtlige 12 landbrug var med på at undersøge, om det kan lade sig gøre hos dem. Alle var interesserede i at få gennemgået deres ejendomme for at finde ud af, hvor der allerede er værdifuld natur, og hvor der måske kan skabes ny natur til glæde for vildt, insekter og blomster. Nu vil LandboNord og Hjørring Kommune prøve at få alle landbrug i kommunen med på ideen.

Jorden går ikke tabt

Allerede nu har initiativtagerne sørget for at komme eventuelle bekymringer i møde.

- Hvis man får skabt så god natur på sine arealer, at det kan kvalificeres som beskyttet natur, går jorden heldigvis ikke tabt for den enkelte landmand. Der er mulighed for at søge om permanent genopdyrkningsret på de landbrugsarealer, der udlægges til natur. Så selvom et areal skulle få et naturindhold, der er så godt, at det kan registreres som beskyttet natur, kan man opdyrke arealet – selv efter mange år, siger konsulent i Danmarks Jægerforbund Jakob Bergmann Nielsen.

cc

Natur i stedet for landbrugsjord

Undersøgelse af bedrifter i det bakkede landskab i midten af Hjørring Kommune og fra kystlandskabet viser, at der typisk vil være 3-5 procent af en bedrift, som det ikke er rentabelt at dyrke.

LandboNords råd til at skabe god natur

Lade være med at sprøjte og gødske arealet (jo mindre næring jo flere forskellige blomster).

Lave høslæt for at holde vegetationen lav og for at fjerne næring. Det må gerne være så sent som muligt, hvor de fleste blomster har smidt frøene. Hvis der er meget næring i jorden kan man eventuelt lave høslæt to gange.

Lade være med at slagleklippe. Det laver et tæt førnelag af vissent græs, så der ikke kan spire blomster.

Så ikke græs eller blomster ud, men lad planterne komme fra det nærliggende naturområde. Hvis man laver tiltagene langs eksisterende natur, beskytter man samtidig denne mod påvirkning fra landbrugsdriften.

0

Høst som i gamle dage

På lørdag afvikles den traditionsrige høstdag i Den Fynske Landsby.

Så er der igen varer på hylderne

Både sælgere og købere af landbrugsejendomme valgte at »klappe hesten«, efter statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og lukkede store dele af landet ned

Mærkning af heste og mærkningspladser på Fyn

Der tilbydes besigtigelse og mærkning med mikrochip af heste og ponyer i forbindelse med de to følskuer der afholdes på Fyn i august. Dansk Varmblod gør dog opmærksom på at årets følskuer er lukket for publikum grundet COVID-19.

Vinterraps skal etableres rettidigt

De nye krav om øget areal med efterafgrøder, der gælder fra kommende efterår, lægger yderligere pres på landmændene, der går en meget travl august måned i møde. Reglerne sætter blandt andet rapssåningen under pres og gør, at mange landmænd i højere grad har brug for sorter, der er hurtigstartende.

Stor styrbar sprøjte

Den nye Amazone UX6201 vist frem ved arrangement hos O. Søndergaard & Sønner.

Landbrugsrådgivning Syd opruster på ejendomsfronten

1. august tiltræder Niels Jepsen som revisor og ejendomsrådgiver.

Fynsk bondegårdsferie melder alt optaget

Kulinariske Kildegaarden i Frørup må sige nej til flere, som gerne vil på bondegårdsferie.

Middel høst i sigte

Høsten af vinterbyggen er overstået, og nu går høsten af raps og de store afgrøder som hvede, rug og vårbyg for alvor i gang.

En aften med natur på Aalegaarden

Velas indbyder torsdag aften til markvandring med fokus på læhegn, skov, eng og biodiversitet.

Landbrugsjord omlægges til skov

Fynsk projekt er blandt de første med multifunktionel jordfordeling, hvor 630 hektar øst for Svendborg forventes at blive omlagt til skov. I alt regner Landbrugsstyrelsen med, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.
Side 1 af 56 (1116 artikler)Prev1234567545556Next