bannerPos

2.000 hektar landbrugsjord kan blive til vild natur

LandboNord og Danmarks Jægerforbund vil arbejde på at finde tre procent af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke i Hjørring Kommune – enten på grund af spidse hjørner, stejle skråninger, sumpede områder og isolerede små marker. Arkivfoto
05-02-2020 06:58
LandboNord og Danmarks Jægerforbund vil sammen med landbrug i Hjørring Kommune finde tre procent af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke, og omdanne det til vild natur.

LandboNord og Danmarks Jægerforbund mener, at der er et uudnyttet potentiale til at skabe vild natur i Hjørring Kommune. Organisationerne vil arbejde på at finde 3 procent af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke – enten på grund af spidse hjørner, stejle skråninger, sumpede områder og isolerede små marker.

- Hvis alle landbrug i kommunen udlægger tre procent af deres marker til natur, vil det svare til næsten 2.000 hektar – eller et areal på størrelse med hele Hjørring by. Det vil øge biodiversiteten, og vi vurderer, at man stadig kan få samme indtjening ved at etablere vildt- og naturtiltag. Der findes nemlig flere naturtiltag, hvor man som landmand stadig kan få hektarstøtte. Det kan for eksempel være vildt- og bi-venlige tiltag eller nogle af de forskellige braklægningsordninger, siger næstformand i LandboNord Lars Mellemkjær.

Udvalgsformand går forrest

Søren Smalbro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, er selv gået forrest. Han er til daglig svineavler og har en ejendom, hvor han dyrker 61 hektar. Her kan Søren let finde næsten seks procent, hvor det ikke kan betale sig at så korn og dyrke jorden. Den jord er han villig til at udlægge til natur, hvis bare han kan blive ved med at få hektarstøtte. Det er netop muligt ved at etablere naturtiltag.

Den 9. december sidste år var 12 landbrug inviteret til møde om projektet.  De fleste landbrug er på mellem 100 og 600 hektar, og der var både planteavlere og husdyrproducenter til stede.

LandboNord, Danmarks Jægerforbund og Hjørring Kommune præsenterede landmændene for ideen om at finde tre procent landbrugsjord, der kan udlægges til natur, uden at indtjeningen bliver forringet.

Samtlige 12 landbrug var med på at undersøge, om det kan lade sig gøre hos dem. Alle var interesserede i at få gennemgået deres ejendomme for at finde ud af, hvor der allerede er værdifuld natur, og hvor der måske kan skabes ny natur til glæde for vildt, insekter og blomster. Nu vil LandboNord og Hjørring Kommune prøve at få alle landbrug i kommunen med på ideen.

Jorden går ikke tabt

Allerede nu har initiativtagerne sørget for at komme eventuelle bekymringer i møde.

- Hvis man får skabt så god natur på sine arealer, at det kan kvalificeres som beskyttet natur, går jorden heldigvis ikke tabt for den enkelte landmand. Der er mulighed for at søge om permanent genopdyrkningsret på de landbrugsarealer, der udlægges til natur. Så selvom et areal skulle få et naturindhold, der er så godt, at det kan registreres som beskyttet natur, kan man opdyrke arealet – selv efter mange år, siger konsulent i Danmarks Jægerforbund Jakob Bergmann Nielsen.

cc

Natur i stedet for landbrugsjord

Undersøgelse af bedrifter i det bakkede landskab i midten af Hjørring Kommune og fra kystlandskabet viser, at der typisk vil være 3-5 procent af en bedrift, som det ikke er rentabelt at dyrke.

LandboNords råd til at skabe god natur

Lade være med at sprøjte og gødske arealet (jo mindre næring jo flere forskellige blomster).

Lave høslæt for at holde vegetationen lav og for at fjerne næring. Det må gerne være så sent som muligt, hvor de fleste blomster har smidt frøene. Hvis der er meget næring i jorden kan man eventuelt lave høslæt to gange.

Lade være med at slagleklippe. Det laver et tæt førnelag af vissent græs, så der ikke kan spire blomster.

Så ikke græs eller blomster ud, men lad planterne komme fra det nærliggende naturområde. Hvis man laver tiltagene langs eksisterende natur, beskytter man samtidig denne mod påvirkning fra landbrugsdriften.

Energinet kom i dobbeltild i Davinde

Der blev skudt på Energinet både fra lodsejere og miljøforkæmpere under et møde om Baltic Pipe-gasledningen i Davinde Forsamlingshus.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Oplagt for de unge

DM&E Fyns nye formand opfordrede ved generalforsamlingen medlemmerne til at tage flere elever ind i virksomheden.

Formandsskifte i Fyns LandboUngdom

Da Fyns LandboUngdom for nylig afholdt Årssamling, inkluderede det en overlevering af formandsposten. Den afgående formand Frederik Petersen går efter post i LandboUngdoms landsledelse.

700 til schnitzler og svinefagligt nyt

Porcus Svinefagdyrlæger havde igen i år stor deltagelse ved årsmødet i Vissenbjerg Hallerne.

Næstformand i DLG trækker sig

To år efter hans navn blev nævnt som mulig ny formand stopper DLG’s næstformand. Siden 2007 har Torben Thomsen været næstformand og samtidig siddet i repræsentantskabet. Han understreger, at stoppet ikke har noget at gøre med opgøret i DLG-bestyrelsen i 2018.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Årets første HandelsErfa i Vissenbjerg

Velas afvikler årets første markedsmøde tirsdag og onsdag den 25. og 26. februar.

To dage med fokus på klima

Velas og Dalum Landbrugsskole inviterer etablerede landmænd og studerende til klimaworkshop.
Side 1 af 45 (885 artikler)Prev1234567434445Next