bannerPos

Rådgivningsvirksomhed søger om hjælpepakker til minkavlerne

Minkavlerne har stået uden indtjening udefra i et halvt år på grund af aflyste auktioner.
20-05-2020 13:07

Coronakrisen har besværliggjort salget af minkskind, og minkavlerne ser derfor meget frem til at modtage hjælp fra statens corona-pakker.

På Kopenhagen Furs seneste auktion i København gik salget trægt, og langt fra alle udbudte skind blev solgt. For første gang blev auktionen afviklet online, altså uden de normale opkøbere i salen.

- Køberne af minkskind plejer at have skindene i hænderne for at mærke og vurdere kvaliteten. Kan de ikke det, så er de tilbageholdne for at købe og betale for den gode kvalitet, siger virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen, Agri Nord.

Årets første auktion var ellers planlagt i februar måned, men den blev aflyst på grund af corona. Det er således den anden, fysiske auktion, der er aflyst på grund af corona-virussen.

- Minkavlere har oplevet en lang likviditetstørke. Sidst der for alvor blev solgt skind, var i september 2019, siger Jørgen Cæsar Jensen.

Hjælpepakker opvejer likviditetstørke

Han og kollegaerne er i fuld gang med at søge de statslige corona-hjælpepakker til 35 ramte minkavlere. Det drejer sig om hjælpepakkerne vedrørende omsætningsnedgang og tilskud til faste udgifter.

- Hjælpepakkerne kan hjælpe på likviditetsmanglen. Vi hører om andre erhverv, der mangler penge efter en måneds manglende omsætning. Her drejer det sig om over et halvt år uden indtjening udefra. Avlerne er nødt til at få nogle penge i kassen for at betale foder til dyrene, dyrlæge, energi, renter, husleje og andre faste omkostninger, siger Jørgen Cæsar Jensen.

Ramt i forvejen

Minkavlerne var i forvejen hårdt ramt af faldende priser, og nu har coronakrisen føjet yderligere spot til skade.

Ikke kun fordi det er umuligt at afvikle de nødvendige fysiske auktioner, men også fordi forbruget er faldet.

- På grund af coronakrisen er der ingen, der rigtigt investerer i andet end fødevarer, og der er slet ikke noget forbrug af luksusting såsom minkskind, siger Jørgen Cæsar Jensen.

cc

0

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Bukkejagten er belønningen for en god forvaltning af områdets råvildt

Jagtfaglig chef peger på en voldsom underhøstning af hundyr og unge dyr, når de fynske jægere skyder to bukke ud af rådyr.

Det Fynske Dyrskue sælger støtteaktier

Arrangørerne håber på økonomisk hjælp til et endnu større skue næste år.

Nordfyn tror på storken

Alt tyder på, at storken er på vej tilbage til Danmark. Kendt storkeekspert »møblerede« forleden to storkereder på taget af Oregaard.

Intet skue på Brahetrolleborg i år

På grund af den verdensomspændende coronakrise er årets Brahetrolleborg Heste- og Ponyskue aflyst.

Danskerne køber fleste øko-varer

Sidste år steg salget med ni procent og Landbrug & Fødevarer forudser, at danskernes lyst til økologiske fødevarer vil fortsætte i 2020.

Agernæs Øko udvider det økologiske areal

De nuværende 200 hektar udvides med 120 hektar over de næste fem år.
Side 1 af 52 (1022 artikler)Prev1234567505152Next