bannerPos

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Langs en vej blev der gravet et hul lodret ned langs vejkanten, så jordtryksmålere med en afstand på en meter til overfladen kunne måle trykket under vejen. Ud fra den omtrentlige vandrette placering blev der tegnet tre kørelinjer på vejen, som blev benyttet af chaufførerne til at styre efter. Foto: DM&E

Redaktionen

17-08-2019 07:28
Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.

Sidste år gennemførte Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen praktiske forsøg ved Døllefjelde Maskinstation på Lolland, som skulle se på, hvordan tunge køretøjer påvirker de mindre kommuneveje. Nu ligger forsøgsresultaterne klar. 

Forsøget omfattede påvirkningen af asfaltoverfladen og vejkassen samt måling af aksellast og kontakttryk. I forsøget deltog en roeoptager på 32 tons, en ærtehøster på 28 tons, et belæsset blokvognsvogntog på 69 tons, et sættevognsvogntog på 56 tons, en traktor med gyllevogn med tre aksler på hver 10 tons akseltryk og en traktor med gyllevogn med tre aksler på hver otte tons akseltryk.

Udviklingen i sporkøring og revnedannelse blev målt med en dynatest-målevogn med faste intervaller i forløbet, og forsøget viste først og fremmest, at belægningstype og dæktype er mere afgørende for slid end køretøjernes aksel- og kontakttryk.

Derudover er bæltekøretøjer værre for en vejoverflade med overfladebelægning, end en lastbil er, da lastbilen ikke efterlod indtryksmærker. I situationer hvor et lastbilvogntog holdt stille, sank deres dæk dog synligt ned i asfalten, mens et vridforsøg viste, at hverken blokvognen med læs eller roeoptageren beskadigede vejen. Vridforsøget simulerer udkørsel fra en mark med efterfølgende 90 graders drejning.

 

Hastighed mindsker skade

På baggrund af det udførte forsøg har det været muligt at sammenligne køretøjernes målte tryk i dybden relativt til hinanden. Her viste det sig, at forskellen på dybdemålingerne ved 20 kilometer i timen er meget lille ved gyllekøretøjerne med henholdsvis 10 tons og otte tons aksellast sammenlignet med det 56 tons sættevognsvogntog. Dog blev der målt de højeste værdier for sættevognsvogntoget.

Dermed giver det et højere tryk i dybden at sætte bæltekøretøjet på en blokvogn end at lade den køre selv, mens det enkelte køretøj påvirker mindre i dybden jo hurtigere det kører, lyder konklusionen i rapporten.

 

Ikke højere tryk ved bælter

Ved test af køretøjernes aksellaster og kontakttryk viste det sig, at bælter ikke giver højere enkeltværdier for kontakttryk end hjul. Blokvognsvogntoget og sættevognsvogntoget giver det højeste middeltryk over kontaktarealet.

Målingerne, der skal simulere kørsel på asfaltkanter, viste, at der er stor forskel på, hvor stive bælter eller dæk er, og dermed hvor gode de er til at fordele noget af vægten ned på rabatten.

Bloksættevognens pendelaksler er ifølge forsøget klart de aksler, der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og gyllevognen. De øvrige dæk og bælter er meget stive, og vægten bæres stort set alene på asfaltkanten. Den fulde rapport med de øvrige resultater kan findes på DM&E’s hjemmeside.

Asfaltindustrien, Dansk Agroindustri, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere, Døllefjelde Maskinstation, Færdselsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Seges og Vejdirektoratet har alle bidraget til forsøget.

Regler for nødslagtning præciseres

Kreaturer må kun slagtes på marken ved akut tilskadekomst eller hvis et vildt dyr på slagteriet vil kunne være til fare for sig selv og sine omgivelser.

Handelsgigant i højt gear

Gasa Group er blandt de helt store spillere på det europæiske blomstermarked, og med det nye domicil i Odense er den fynske handelsvirksomhed gearet til fremtiden.

Fordel for følgeerhverv

EU’s støttekroner har med udvidelsen af Lars Iversens bedrift også åbnet for flere arbejdspladser.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Fynsk Kvæg har fået ny formand

Næstformand Peter Høj tager over efter Lars Iversen, der siden år 2000 var været de fynske kvægbrugeres førstemand.

Udfordringer og muligheder i grovfoder

Fynske majsmarker og attraktive græssorter var i fokus, da Kvægrådgivning Danmark sammen med DLG forleden inviterede til grovfodermøde hos mælkeproducent Palle Bjerggaard Hansen i Såderup på Østfyn.

Fra kultur til køer

Den tidligere kulturchef i Odeon er ansat som ny dyrskuechef.

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Gør plads til næste års blomsterstriber

Det er en god idé at tænke de populære sommerblomster ind i efterårsarbejdet, opfordrer maskinstationsejer Bjarne Nygaard.

Rytteriet opfylder rytterens ønsker

Eva Overgaard har pr. 30. august fået indfriet drømmen om at blive selvstændig erhvervsdrivende, og byder nu hestefolket velkommen til et bredt udvalg af rideudstyr i »Rytteriet«, der har til huse i snedkeriet på Valdemars Slot.
Side 1 af 36 (704 artikler)Prev1234567343536Next