bannerPos

TBS udvider sin Fendt-forhandling

Fra venstre til højre ses direktør Flemming Rasmussen, værkfører Palle Jensen og lagerchef Jens Vinther alle fra Askildrup Agro. Yderst til højre ses adm. direktør Jan Garder fra TBS Maskinpower.

John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
11-07-2019 06:49
TBS Maskinpower overtager aktiemajoriteten i østjyske Askildrup Agro

Med udgangspunkt i Starup nær Grindsted udvider TBS Maskinpower sin Fendt-forhandling. Udover basen i Starup har man i 2018 etableret TBS Holstebro og nu også købt 80 procent af aktierne i Askildrup Agro ved Randers.
- Vi kender allerede folkene bag firmaet, for de er Fendt-områdeforhandlere for os i forvejen. Sammen deler vi en passion for Fendt og god kundeservice, så vi glæder os til et endnu tættere samarbejde, siger adm. direktør Jan Garder fra TBS Maskinpower.
Overtagelsen vil ikke medføre mærkbare ændringer for områdets kunder, idet alle medarbejdere fortsætter som hidtil under daglig ledelse af direktør Flemming Rasmussen, der ejer de resterende 20 proocent af aktierne.
 
En ung ”gammel” maskinforretning
Askildrup Agro er på sin vis et gammelt firma, og så alligevel ret ung, for virksomheden har i sin nuværende form blot eksisteret i fire år, men der har været drevet maskinforretning i flere generationer.
Flemming Rasmussen har været en del af firmaet i næsten 40 år og der er flere af hans kolleger, der kan prale med stort set lige så mange års erfaring. Aktionærerne har de seneste 4 år været 3 ledende medarbejdere og en ekstern investor.
Askildrup Agro sælger og servicerer Fendt Full-Line, men er på servicesiden også stærk på andre traktormærker og redskaber. Specielt John Deere fylder af historiske årsager meget i værkstedet på Askildrupvej 41 lidt syd for Randers, hvor knapt 20 medarbejdere servicerer områdets kunder.
Et team af 12 montører/ lagerekspedienter, som hver især har deres spidskompetencer indenfor traktorer, høstmaskiner, sprøjter etc. er klar til at tage imod kundernes maskiner og 6 servicebiler er på farten det meste af tiden
- Vi har mange stabile kunder og et godt team. Som en del af TBS Maskinpower får vi tilgang til et meget stort og velassorteret reservedelslager, som ydermere er suppleret med et Fendt SSD-lager (Strategic Stocking Dealer). Dernæst har vi tilsammen et stort team af ægte Fendt-specialister, der altid er opdaterede med den nyeste viden, soft-ware osv. Og endelig bliver vores døgnvagt utrolig stærk hele året, døgnet rundt. Der er ikke råd til at en høstmaskine eller en snitter står stille midt i den hektiske sæson. Det er helt afgørende for os at kunden kan hjælpes lynhurtigt.

Kort vej til værksted
og specialister

Med det seneste opkøb dækker TBS Maskinpower nu et område fra Fredericia til Esbjerg i syd og Limfjorden i nord via 3 centrale værksteder – Starup, Holstebro og Randers - og har ca. 30 servicebiler på landevejen.
I alt omkring 50 Fendt-specialister indenfor service, reservedele, salg og administration er til rådighed for kunderne.
- Vi arbejder først og fremmest på at blive Danmarks foretrukne servicepartner for Fendt, men har naturligvis også en stor salgsstyrke, der skal sikre Fendt den markedsandel, mærket fortjener, fortæller adm. direktør Jan Garder. Han mener, at TBS Maskinpower har fundet et godt mix mellem store regionale værksteder og en flåde af servicebiler med kompetente serviceteknikere ved rattet.
- Vi har investeret massivt i at opbygge reservedelslagrene, så forsyningssikkerheden og -hastigheden til kunderne er optimal, og vi bruger mange ressourcer på uddannelse af vores serviceteam, så de hele tiden er opdaterede med den nyeste viden”.
Han fortæller bl.a., at TBS Maskinpower uddannede og trænede et helt ”snitterteam”, inden de første Fendt Katana-snittere fra TBS blev sendt på markedet her i foråret. ”Det er dyrt, men også nødvendigt, hvis der skal være vægt bag ordene om dedikeret service.”
Hans mål er, at alle i serviceteamet er dygtige Fendt-serviceteknikkere, og at nogle derudover udvikler sig til specialister indenfor specifikke produktgrupper, så de ved alt om deres område og kan supportere deres kolleger. Askildrup Agro har tradition for at arbejde meget med høstmaskiner og sprøjter, så det ligger lige for at supplere specialistteamene med teknikere derfra fremover.

En aften med Hammerslag

Værten fra det populære tv-program besøger Centrovice den 28. oktober.

Økologer holder årsmøde i Odense

Økologien frem mod 2030 er et tema, når L&F’s økologisektion i næste uge holder årsmøde på Dalum Landbrugsskole.

Perfekt persille

I sidste uge høstede Michael Pedersen på Hindsholm persillefrø, som har været halvandet år undervejs på 2,5 hektar. Og den erfarne specialafgrødeavler kunne glæde sig over et godt udbytte på omkring to tons pr. hektar og dermed 40.000 kroner pr. hektar.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Et høstår med udbytter og priser i top for havefrø

- Overordnet set, så har det været et kanongodt høstår, både hvad angår kornafgrøder, frøgræs og havefrø, lyder det fra Per Funch Clausen hos Jensen Seeds i Birkum.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Svinepest øger afregningen

Den afrikanske svinepest i specielt Kina giver en højere svinenotering. Patriotisk Selskab anbefaler, at merindtjeningen – for de fleste svineproducenters vedkommende – bruges til at afdrage på gælden.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Skoleelever lærer om økologi

82 elever fra 6. årgang på Havrehedskolen var forleden på besøg hos den økologiske landmand Finn Thorslund i Fangel.

Fine langelandske furer

Flagalleen var rejst, solen skinnede og den hyggelige og traditionsrige pløjedag trak igen i år deltagere helt fra Sjælland til Simmerbølle.
Side 1 af 37 (737 artikler)Prev1234567353637Next