bannerPos

Semler klar med sæsonens maskiner

Salgskonsulent Jonas Christiansen viser den smalle tand med ledeskinne, som gør denne Väderstad Cultus harve til et effektivt redskab til etablering af efterafgrøder og andre afgrøder i pløjefri dyrkning.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
30-05-2020 08:00
Den fynske forhandler af John Deere og Väderstad tilbyder blandt andet at afprøve et effektivt redskabssæt til det øgede krav om efterafgrøder.

Ofte har det heddet sig om landmænd, at de i gode tider hellere køber en ny traktor eller mejetærsker frem for at betale skat eller konsolidere bedriften.

Selv om afregningspriserne for ikke mindst animalske produkter har været gunstige det seneste års tid, så stemmer udsagnet ikke for nuværende overens med virkelighedens verden.

- Jeg tror, at jeg taler for hele maskinbranchen, at der er et stærkt fokus på at få høvlet noget gæld af. Samtidig kan vi konstatere en stigende interesse for maskininvesteringer, men det sker med nøje udregning af driftsomkostningerne og driftsbudget for en eventuel ny traktor eller maskine, påpeger salgskonsulent hos Semler Agro Odense, Jonas Christiansen. 

Demo-maskiner

Ligesom andre brancher har de seneste måneder været præget af coronakrisen, om end ikke i samme grad, da landbruget trods alt har kunnet fungere næsten upåvirket. Således har Semler Agro måtte aflyse temaaftenen, som de seneste forår har samlet omkring 150 fynske landmænd til information og fremvisning af maskinforretningens nyheder og tilbud til sæsonen.

Jonas Christiansen glæder sig dog over, at kunderne i den kommende tid til gengæld har mulighed for at prøve både John Deere demo-traktorer, Väderstad-redskaber og Semler Agros øvrige forhandlinger på egen bedrift.

Som eksempel viser han en liftophængt Väderstad Cultus 3,5 meters stivtandsharve med elektronisk frøsåudstyr, som sammen med en John Deere 6215R eller 6250R-model tilbydes som demonstrationssæt til eftersommeren. 

Effektiv harve med mange muligheder

- Mange planteavlere står foran en kabale med kravet om flere efterafgrøder. Dette sæt er et prismæssigt og godt bud på en effektiv løsning, understreger Jonas Christiansen og viser harvens muligheder for flere spidser og den såkaldte MixIn ledeskinne i flere bredder til montering på harvetanden over spidsen. Endvidere er der mulighed for tre forskellige pakkevalser på Cultus-redskabet.

- Systemet bevirker, at harven både kan bruges til øverlig jordbehandling straks efter høst, og til harvning i for eksempel 15-20 centimeters dybde med en fem centimeter bred spids, når der skal etableres efterafgrøder. Det gør, at der skabes riller i jorden, som afgrødens rødder finder ned i, samtidig med at ledeskinnen over spidsen ruller og opblander effektivt det øverste muldlag.

Det kræver kørsel i høj hastighed på måske 12-13 kilometer i timen, og derfor matcher Cultus-harven en ellers større bugseret harve, påpeger Semler Agros fynske maskinmand.

På sin mobiltelefon viser han et foto fra en vestfynsk mark, som kun med to gange harvning med denne 3,5 meters Väderstad-harve – om efteråret med såningen af efterafgrøder og her i foråret med nedharvning af efterafgrøderne og dybstrøelsesgødning – har skabt et perfekt såbed til majs.

Cultus-harven fås i bredder på 3,0, 3,5 og 4 meters udgave. Det påmonterede Väderstad frøsåudstyr med elektrisk dosering kan også anvendes til raps. 

Skræddersyet traktor til mindre opgaver

Også flere John Deere traktormodeller tilbydes som nævnt til demo-kørsel i den forestående sæson, ligesom helt nye 7- og 8-serie traktorer med helt op til 458 hk inklusive boost er på vej ind hos den fynske John Deere-forhandler.

Men også indenfor de mindre 6-seriemodeller fra 90 til 200 hk opleves en stigende interesse. Det gælder ikke mindst 6M-modellerne, som kan skræddersys til det aktuelle behov, både med hensyn til gearkasse, hydraulik og udstyr.

- Blandt andet kan vi nu tilbyde 6M-modeller med skrånende motorhjelm og en kortere akselafstand, som giver en mindre venderadius og dermed en meget funktionel traktor til eksempelvis grøntsagsavlere, kvægbrugere til frontlæsseropgaver, anlægsgartnere og måske mindre opgaver i et planteavlsbrug, nævner Jonas Christiansen, der sammen med de øvrige 26 ansatte hos Semler Agro Odense nu har travlt med klargøringen til den forestående høstsæson.

- Vi har haft det bedste mejetærskersalg her i afdelingen i flere år, og heldigvis har coronakrisen ikke haft indflydelse på leverancerne eller på reservedelsforsyningen, siger salgskonsulenten, der har 12 års erfaring med John Deere-produkterne.

0

14.300 kroner for DSV-frø

Sidste år satte frøfirmaets avlere ny rekord i alm. rajgræs med 1.892 kg pr. hektar.

Dyhr står på flere ben

Gudbjerg-virksomheden startede for 50 år siden med reparation af alt fra knallerter til traktorer, biler, lastvogne og entreprenørmaskiner. J. Dyhr A/S er i dag en moderne maskinforretning, hvor værkstedsarbejdet er en stor aktivitet, blandt andet med klargøring og service af lastvogne med kraner.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Problemplanter op med rod

Selektiv fjernelse af stive bundplanter som pindsvineknop vil gavne både miljø, dyreliv og vandgennemstrømning, lyder det fra erfarne vandløbsfolk, der udfører grødeskæringsforsøget i Assens Kommune.

Vestfynske vandløb med i enestående forsøg

I Assens Kommune kører nu et firårigt projekt, som skal medvirke til en forbedret grødeskæring til gavn for både vandløb, fisk, dyreliv og de omkringliggende arealer.

Dalum tredobler antallet af ansøgere til 10. klasse

Alle stole er optaget, når Dalum Landbrugsskole efter sommerferien byder velkommen til et nyt hold elever i 10. klasse.

Kuhn-maskiner i øko-græs

I det flotte sommervejr var græskaravanen fra Maskinhandler Indkøbsringen forleden nået til Fyn.

Hvem kan løse problemet med krybestrøm?

- Det er ikke holdbart at enkelte besætninger spredt over landet skal stå med sådanne problemer uden der løbende sker en udvikling i opklaringsarbejdet. Vi må appellere til at de berørte myndigheder tager dette mere seriøst op. To LVK-dyrlæger opfordrer til handling og søger hjælp til afdækning af problemer med krybestrøm i en jysk besætning.
Side 1 af 55 (1092 artikler)Prev1234567535455Next