bannerPos

Flere maskiner får plads langs med motorvejen

Det er altid godt med en god beliggenhed, og ved Rønnede er det attraktivt at bygge langs Sydmotorvejen (til venstre), hvor Johs. Møller Maskiner vil opføre nyt domicil ved siden af AB Lauridsen Maskiner, der kan ses i baggrunden. Foto: Jesper Hallgren

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
18-01-2020 09:53
Der er godt gang i byggeriet ud til motorvejen på Symbiosen i Rønnede, hvor AB Lauridsen Maskiner snart får selskab af Johs. Møller Maskiner.

BYGGERI Når man kommer kørende på Sydmotorvejen ved Rønnede kan man se mennesker og maskiner i fuld gang med anlægsarbejder. Det er tegn på, at der for alvor er ved at komme gang i byggeret ved industriområdet Eco Valley.

For knap et år siden flyttede AB Lauridsen Maskiner ApS til deres nye domicil, og virksomheden får snart selskab af et andet foretagende i branchen, Johs. Møller Maskiner A/S. Og hos tilflytterne glæder man sig til at kunne flytte ud af Rønnede by.

- Vores nuværende faciliteter har været for småt i mange år, men nu har vi endelig fået taget os sammen til at rykke i noget større og købt nogle grunde ud til motorvejen, fortæller Leif Pedersen fra Johs. Møller Maskiner (JMM).

Det er primært for at få bedre plads til virksomhedens aktiviteter, der har været den primære årsag til JMM’s udflytning, oplyser han.

Tingene bliver nemmere

- Lige nu har vi et areal på 5.500 kvadratmeter med 1.300 kvadratmeter kontor og værksted. I fremtiden kommer vi til at have 3.000 kvadratmeter værksted og kontor og en hal på 1.000 kvadratmeter.

Desuden får JMM en separat klargøringsafdeling til nye maskiner, som er i et andet lokale end reparationsdelen.

- Samtidig bliver højden på værkstedet også større. Vi reparerer for eksempel store kraner, og dem kan vi ikke få ind, som det er nu, men det bliver der lavet om på, så tingene bliver selvfølgelig langt nemmere, forklarer Leif Pedersen.

Større synlighed

I forhold til fremtiden vil der også være klare fordele ved den kommende beliggenhed, mener Leif Pedersen.

- Der kommer snart nogle store byggepladser nede sydpå, hvor vi føler, at vi ligger godt på Sjælland, altså for eksempel Femern Bælt og de andre ting, der kommer. Men det er også klart, at vi får en større synlighed, når vi kommer på plads ude ved motorvejen, pointerer han.

Netop den øgede synlighed er en af de primære goder, man har nydt godt af hos AB Lauridsen Maskiner. Virksomheden har haft hovedkvarter i samme nabolag i godt et halvt år, og det har man på ingen måde fortrudt.

- Vi flyttede hertil, fordi vi manglede plads. Før foregik vores salg faktisk hjemme fra mig, og det ville vi lave om på med flytningen. Men vi har fået en fantastisk synlighed med placeringen lige ud til motorvejen, siger medejer i AB Lauridsen Maskiner, Steffen Hansen.

Indflytning sidst på året

AB Lauridsen Maskiner åbnede deres nye domicil i maj 2019, og det har krævet noget tilvænning, erkender Steffen Hansen.

- Det er klart, at der altid vil være noget tilvænning, og en indkøringsperiode, men vi har fået lavet byggeriet, ligesom vi gerne ville, og det passer perfekt til vores type forretning. Det er lidt som at flytte hen på et nyt arbejde, siger han med et smil.

De nye omgivelser har givet nogle klare fordele for det arbejde, der bliver lavet hos AB Lauridsen Maskiner, uddyber han.

- Vi har fået en fast plads med en kæmpe lagerhal, et stort klargøringsværksted med vaskehal, og det kan bruges til nye udstillinger. Vi har også fået et stort showroom, så kunderne kan få et overblik over de ting, vi fører.

Går alt efter tidsplanen, bliver det i slutningen af året, at Johs. Møller Maskiner flytter ind i det nye hovedkvarter og bliver nabo til AB Lauridsen Maskiner.

Vandløbene passes bedre

Generelt er der tilfredshed med kommunernes indsatser, lyder det ved generalforsamlingerne i de lokale vandløbslaug. Kun i Middelfart er der markante problemer på grund af manglende kommunal oprensning.

DLG tjente 36,5 millioner på Fyn

Den fynske grovvareafdeling er forbillede for DLG’s nye landsdækkende struktur.

625 kroner kiloet

Karl Larsen fra Herrested på Østfyn er for femte år i træk først med nye danske kartofler.

Udskyd skatten på ubestemt tid

Særligt for svineproducenter kan der være en skattemæssig gevinst i at omdanne sin virksomhed til et ApS eller A/S. Netop nu kan omdannelsen klares skattefrit, fortæller Velas-skatteekspert.

Virksomme veteraner

2019 var et aktivt og begivenhedsrigt år for Motor og Veterantraktor Klubben Fyn.

Ib Jensen stopper

Fyns Familielandbrug skal vælge ny formand på den kommende generalforsamling.

Vådt år for planteavlen

Efter tørken i 2018 blev 2019 et af de vådeste år nogensinde, fastslog Fyns Familielandbrugs formand på LRS’s planteavlsaften i Svendborg.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.
Side 1 af 45 (895 artikler)Prev1234567434445Next