bannerPos

Maskine erstatter nedvisningsmiddel

Rema Envimax-maskinen til nedvisning af kartofler er blevet godt og grundigt gennemtestet i de seneste måneder. Her ses den under testning.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
05-02-2020 13:50
Det bliver nu forbudt at bruge Reglone, der blandt andet bruges af kartoffelavlere til nedvisning. Men et GUDP-maskinprojekt med deltagelse af Johs. Mertz A/S kan medføre, at avlerne kommer udenom den hurdle.

Danske kartoffelavlere kan sænke forbruget af pesticider med 88 tons om året. Det er den miljømæssige bundlinje i et projekt med deltagelse af Johs. Mertz A/S, der har fået en bid af GUDP-midlerne.

Maskinforretningen med afdelinger i Nakskov, Nykøbing Falster og Faxe skal bruge pengene på at videreudvikle en hollandsk importeret maskine, der kan underskære og aftoppe kartofler, så væksten stopper på det rigtige tidspunkt, og risikoen for svampesygdomme bliver minimeret.

Maskinen kan være med til at løse den udfordring, kartoffelavlerne står over for, i og med diquat - aktivstoffet i det mest udbredte kemiske nedvisningsmiddel Reglone - er blevet forbudt i hele EU fra februar 2020. 

Skærer toppen fra knolden

Hos Johs. Mertz har man allerede prøvekørt den nye maskine, der lyder navnet Rema Envimax, og de foreløbige resultater er opmuntrende, fortæller produktspecialist Kurt Ødegaard.

- Den er yderst effektiv. Vi stopper væksten i kartofler ved at trække toppen helt væk fra knolden til selve kartoflen, så der ingen forbindelse er fra luften til knolden mere. På den måde kommer der ikke flere sygdomme ned til knolden.

- Når vi kører med maskinen, skærer man også rødderne nede under kartoflerne, så planten er fuldstændig død i det øjeblik, vi har kørt med maskinen. Og når knolden er fuldstændig død, så begynder den at sætte skind med det samme, siger Kurt Ødegaard.

Det betyder, at man kan tage knolden op 14 dage efter, at man har kørt med maskinen. Og på den måde sparer man i hvert fald fire uger i optagningstid.

- Det vil sige, at man kan komme ud og tage kartofler op fire uger, før man kan, i forhold til når man arbejder med kemikalier, siger produktspecialisten.

En enkelt udfordring

Rema Envimax er allerede nu klar til at blive brugt i traditionelle jordtyper. Der er dog en enkelt udfordring tilbage.

- Vi skal have kigget på en knivudformning, der måske skal laves om til brug i de lettere jorde i Danmark, for eksempel i vildmosen. Men det er kun, når vi snakker JB0-organiske jorde, vi ikke kan køre med den traditionelle kniv, fortæller Kurt Ødegaard.

- Det kan godt være, at det tager længere tid, inden den kommer ud i flyvesand og i organiske jorde, fordi vi skal have lavet nogle flere forsøg. Men på de traditionelle jordtyper, altså fra JB2-jorde til JB15, der kan den sagtens køre nu, siger han.

Energinet kom i dobbeltild i Davinde

Der blev skudt på Energinet både fra lodsejere og miljøforkæmpere under et møde om Baltic Pipe-gasledningen i Davinde Forsamlingshus.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Oplagt for de unge

DM&E Fyns nye formand opfordrede ved generalforsamlingen medlemmerne til at tage flere elever ind i virksomheden.

Formandsskifte i Fyns LandboUngdom

Da Fyns LandboUngdom for nylig afholdt Årssamling, inkluderede det en overlevering af formandsposten. Den afgående formand Frederik Petersen går efter post i LandboUngdoms landsledelse.

700 til schnitzler og svinefagligt nyt

Porcus Svinefagdyrlæger havde igen i år stor deltagelse ved årsmødet i Vissenbjerg Hallerne.

Næstformand i DLG trækker sig

To år efter hans navn blev nævnt som mulig ny formand stopper DLG’s næstformand. Siden 2007 har Torben Thomsen været næstformand og samtidig siddet i repræsentantskabet. Han understreger, at stoppet ikke har noget at gøre med opgøret i DLG-bestyrelsen i 2018.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Årets første HandelsErfa i Vissenbjerg

Velas afvikler årets første markedsmøde tirsdag og onsdag den 25. og 26. februar.

To dage med fokus på klima

Velas og Dalum Landbrugsskole inviterer etablerede landmænd og studerende til klimaworkshop.
Side 1 af 45 (885 artikler)Prev1234567434445Next