bannerPos

Klassiske dyder og mekanisk bekæmpelse

Hybrid Farming, en kombination af mekanisk/økologiske og konventionelle principper vækker interesse, oplyser Stroco-Agro.

Tekst og foto: Bøje Østerlund

Freelancejournalist
30-11-2019 08:54
Hos Stroco-Agro er interessen for No-till større end salget af udstyr dertil. I stedet er det klassiske harver og radrensere, der stjæler interessen.

MASKINER At der ikke sælges mange jordbehandlingsmaskiner til No-till giver næsten sig selv.

- Vi har da salg af Avatar skiveskærssåteknik til danske landmænd, siger Arne Gejl, marketingsmand hos Horsch-importøren i Danmark, Stroco Agro.

- Et halvt dusin Avatar-maskiner til direkte såning i arbejdsbredder fra seks til tolv meter er det vel blevet til det seneste år. No-till dyrkning er jo ikke noget, man kan overgå til fra den ene dag til den anden, forklarer han og påpeger, at fundamentet skal være i orden.

- No-till principperne kræver en absolut god humusrig jord uden rodstoppene zoner, ligesom sædskiftet skal være specielt tilrettet. Omvendt kan en No-till såning være løsningen på jorde, hvor der kæmpes imod resistente græsser.

- En Avatar såmaskine er en ægte No-till såmaskine der skærer en smal rille i jorden og forstyrrer jordoverfladen mindst mulig. Hermed fremprovokeres nyt græsukrudt ikke til spiring efter forudgående nedvisning, forklarer Arne Gejl videre.

Tandharver som varmt brød

I modsætning dertil har Stroco-Agro solgt fire-fem gange flere Terrano-tandharver i den seneste sæson end enheder til No-till-teknik.

- En tandharve og plov er stadig et par værktøjer, der supplerer hinanden supergodt i det brede landbrug. Her er der blandt andet fokus på alsidigheden og dyrkningssikkerheden, uanset om det er meget tørt eller vådt, siger Arne Gejl.

- Bedrifterne bliver, tilføjer han, stadig større og afhængig af afgrøder og vejr, er det ikke så ringe at have lidt forskellige værktøjer i værktøjskassen at trylle med.

Et mangfoldigt og sundt sædskifte i det brede landbrug indeholder på mange bedrifter og hos maskinstationer ofte kartofler og majs til grovfoder eller energi. Afgrøder, der kræver en vis form for jordløsning og bearbejdning – både før og efter etablering.

En Terrano-harve bliver typisk i dag solgt med Horsch Mini- eller DuoDrill frøudstyr for effektiv og sikker såning af efterafgrøder (og raps).

Teknik til plantebeskyttelse hitter

Horsch retter sit produktprogram i såvel mekanisk/økologisk retning som mod kemisk plantebeskyttelse. Sidstnævnte har sat en hel ny standard med producentens egenudviklede BoomControlPro-bomstyring, der holder bommen i præcis højde over afgrøden.

På Agritechnica i november viste Horsch blandt andet en helt nyudviklet selvkørende sprøjte. Den nye sprøjte vil kunne leveres til sæson 2020, og det har seks danske landmænd allerede benyttet sig af.

Sprøjten findes i to versioner, henholdsvis PT 6.300 og 8.300 med 6.000 og 8.000 liter tankkapacitet. Begge drives af en 300 hk motor.

Stroco-Agro oplyser, at der fortsat sælges flest trailersprøjter, både til de danske landmænd og maskinstationer, men også i resten af Europa.

Stor efterspørgsel efter rækkerensere

For de, der i højere grad retter sin produktion mod mekanisk ukrudtsbekæmpelse, tilbyder Horsch spændende kombinationer.

- I såkaldt Hybrid Farming samles principperne fra økologisk og konventionel markdrift. Her kan rækkerenserne i mange afgrøder, spinat, roer, majs, korn, etc. fint gå i spænd med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i samspil med kemisk planteværn, fortæller Arne Gejl.

Et godt bud til Hybrid Farming er nyudviklede Horsch Transformer VF-rækkerensere. Transformer renserne blev præsenteret på Agritechnica. Disse nye rækkerensere har Stroco-Agro fået stor positiv respons. Transformer VF-renserne kan fås i arbejdsbredder fra seks til tolv meter og med rækkeafstande fra 25 til 90 centimeter.

Borgmester besøgte gødningsfirma

Med en forventning om at kunne udnytte gødningen bedre ved brug af bladgødninger, indviede Odenses borgmester Flex Fertilizers nyeste generation blandeanlæg, der er blevet mere brugervenligt og lettere at håndtere.

Organisationen på plads

Fyn har fået tre chefer med i den øverste ledelse i fusionen mellem Centrovice og LMO.

Raps ud, rapskager ind og måske rapsolie i fodervognen

Vestfynsk mælkeproducent dyrker raps og får rapskager retur til sine jerseykøer. Og Torben Goltermann Hansen er klar til endnu større indsats til gavn for klimaet.

100 rådgivere tager imod

Landbrugsrådgivning Syd holder åbent hus på seks lokationer på torsdag.

Flemløse gi’r den gas

Et moderne lokalt biogasanlæg er netop nu under opførelse i Flemløse på Vestfyn. Anlægget får en årskapacitet på syv millioner kubikmeter biogas.

En dag i køernes tegn

Fynsk Kvægs årsmøde afvikles torsdag den 12. december med mange spændende programpunkter.

25 års guldkorn til marken

Siden det første kursus blev afholdt i 1995, har planteavlerne Steen Jessen, Arne Larsen og Hans Banke troligt gennempløjet programmet hvert år, og endnu ikke fundet det for let til ikke at deltage. Sammen med kursusleder og planteavlskonsulent Kirsten Larsen kan de i år fejre jubilæum.

Syv fynske delegerede til Danish Agro

På et ekstraordinært regionsmøde er den fynske repræsentation til grovvareselskabets nye folkevalgte struktur blevet udpeget.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.
Side 1 af 41 (809 artikler)Prev1234567394041Next