bannerPos

Fortsætter med Spearhead og GreenTec

Salgskonsulent Søren Bollesen viser på lageret hos Ringe Maskinforretning det knivsystem med seks skiver, der gør Spearhead-maskiner effektive til afpudsning af frøgræsmarker, raps-, majsstubbe og brakarealer.

Erik Hansen

Redaktør LandbrugFyn
05-04-2019 08:00
Forhandlingerne af afpudsere og hegnsklippere er uændret hos Ringe Maskinforretning.

Der kom kun til at gå en kort periode, inden de kendte engelske Spearhead-maskiner til afpudsning, stubmanagement og hegnsklipning fik en ny importør, efter samarbejdspartneren GreenTec i Kolding. I forrige uge kunne Danish Agro-koncernen således meddele, at deres maskindivision er blevet distributør af Spearhead-programmet i både Danmark, Finland, Norge og Sverige.

For Danmarks vedkommende betyder det, at Danish Agro Machinerys seks egne afdelinger, heriblandt Ringe Maskinforretning, alle får Spearheads sortiment som et godt supplement til Claas høstmaskinerne for de danske frøavlere, som det udtrykkes i pressemeddelelsen med offentliggørelsen af endnu en redskabsforhandling.

I forvejen er Danish Agro Machinery ud over Claas-hovedforhandlingen som bekendt også blevet distributør af Lemken og Fliegl produkterne.

Uændret i Ringe

For koncernens fynske maskinforretning betyder det ingen ændringer, idet Spearhead i de seneste fem år allerede har været på programmet med succes. Således blev Ringe Maskinforretning i 2017 hædret som den europæiske forhandler, som havde solgt flest Spearhead Stubble Master afspudsere.

Ligeledes fortsættes forhandlingen af produkterne fra GreenTec, der frem til nytår i 25 år var dansk Spearhead-importør, og som trods importskiftet fortsætter samarbejdet med blandt andet leverancer af hegnsklippere, armklippere, slagleklippere mm til den engelske men amerikanskejede maskinproducent.

- Det er to produktområder, som vi uændret kan tilbyde vores kunder. For Spearheads vedkommende er det nærmest et ikon, når det gælder afpudsning af frøgræsmarker, som vi jo på Fyn har rigtig mange af, påpeger salgskonsulent Søren Bollesen, og fremhæver det unikke stjerneformede knivsystem på de kendte Multicut og Stubble Master-modeller.

- Det knuser og fordeler det afklippede materiale så effektivt, at det ikke påvirker den kommende afgrøde. Men også til afpudsning af rapsmarker og majsstubbe er Spearhead-maskinerne eftertragtede, påpeger salgskonsulenten og tilføjer, at de ligeledes er effektive brakhøstere.

Hegnsklipning

Indenfor GreenTec-forhandlingen er det især løsninger til armklippere, som Ringe Maskinforretning har fokus på. Det være sig såvel modeller med rundsav, fingerklipper eller hæksnitter, som knuser alle grene, så der ikke behøves opsamling af materialet efter hegnsklipning.

- Flere og flere landbrugsbedrifter klarer efterhånden selv hegnsklipningen, der med en sådan hæksnitter med et par års mellemrum er både nemt og effektivt. Og som sidste år med god tid i efteråret efter høst, blev rigtig mange hegn ordnet på den måde, påpeger Søren Bollesen.

 

Korn i amerikanersiloer kræver korrekt management

- Husk, at korn opbevaret i amerikanersiloer skal beluftes hver tredje uge hele året rundt. Det er blot en af anbefalingerne fra chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen.

IT-bøvl skubber tilsagnsfrister

Landbrugsstyrelsen udskyder efter IT-problemer fristen til at søge nyt tilsagn til økologi eller pleje af græs til 30. september.

Legat til talentfuld montør

Landbrugsmaskinmekaniker Mathias Lundehave Kristensen fra Flemløse Maskinforretning overrakt Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat og 10.000 kroner.

Renset drænvand risler ud i Kongshøj Å

Første fynske minivådområde er færdigetableret for cirka 520.000 kroner på Anhof i Øksendrup.

51.309 besøgte Landsskuet

Lunefuldt dansk sommervejr afholdt ikke publikum fra at besøge Landsskuet i Herning

Konceptavl med fynske fortrin

- Herhjemme kan vi ikke konkurrere på bulkvarer, påpegede Danish Agros detaildirektør, der ved åbent hus-arrangementet i Centrovice’s forsøgsmark ikke forudskikkede stigning i kornprisen.

Afgrøderne står rigtig flot

Efter en vejrmæssig skiftende sæson tegner det til en stor avl på de fynske marker. Det var konklusionen efter en rundtur i Centrovice-forsøgsmarken ved Nr. Søby, hvor over 100 fynske planteavlere deltog forleden.

Solrig 2. dag på Landsskuet

En grå og halvvåd torsdag bød gav godt 15.000 gæster på Landsskuet i Herning. Fredag er startet ud i dansk sommer med sol og lune temperaturer

En effektiv og klimavenlig landbrugsproduktion

Den nyslåede fødevareminister, Mogens Jensen, (S), ser frem til et givtigt samarbejde med landbruget og fødevaresektoren – som han mener både er, og bør være både effektiv og klimavenlig

Skarpere østfynsk korn og foderstoffer

Østfyns Korn & Foderstof har ansat Hans Jørgen Hansen, der har over 30 års erfaring i branchen.
Side 1 af 32 (622 artikler)Prev1234567303132Next