bannerPos

Først på Haulund

Fotografering af landets første John Deere 7R 300 foran det nyrenoverede stuehus og ladebygning på Haulund i Tårup. Til venstre brødrene Helge og Erik Jensen, der har seks John Deere traktorer i deres fælles maskinpark, sammen med sælger Jonas Christiansen og afdelingsleder Allan Jensen fra Semler Agro Odense, ved afleveringen af den flagsmykkede nyhed.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
05-09-2020 08:00
Landets første udgave af den nye John Deere 7R 330 traktor skal på efterårsarbejde hos brødrene Helge og Erik Jensen i Tårup.

MASKINER John Deere Road-skiltet ved indkørslen og det grøn/gule skilt på maskinhuset vidner alt om det foretrukne traktormærke hos brødrene Helge og Erik Jensen i deres fælles maskinpark til de i alt 700 hektar på Bakkegård og Haulund ved Tårup.

- Lige siden 1977 har vi udelukkende kørt med John Deere. Valget for vores far stod dengang, om det skulle være en IH eller John Deere, der skulle afløse en MF’er. Han valgte en John Deere 2130, selv om han ikke mente, den var særlig pæn.

Erik »Haulund« Jensen tæller sammen, at der nok er blevet indkøbt en snes John Deere traktorer gennem årene. Lige nu har de to brødre seks af slagsen, inklusive det seneste nyindkøb, som i forrige uge leveret af den fynske John Deere-forhandler, Semler Agro Odense. 

Første i Danmark

Der er tale om det første eksemplar på dansk grund af den opdaterede 7R-serie. Det er 330-udgaven med 330 hk, som Haulund-brødrene har valgt.

Modelserien, som blev lanceret i forbindelse med Agritechnica-messen i november, har fået et helt nyt og mere firkantet design i forhold til den hidtidige 7-serie. Serien tæller i alt fem modeller – fra 250 til 350 hk. Motorerne, som har fået flere heste, og alle traktorernes komponenter, er John Deeres egne.

Kabinen er også helt ny, og med et helt unikt interiør. Lædersædet kan drejes 40 grader og har massagefunktion. Der er DAB-radio og Apple Carplay, køleskab, fodhvilere og klimastyring, for blot at nævne noget af det omfattende udstyr. 

13.000 timer for kun 60.000 kroner

Den nye John Deeres første opgave bliver efterårspløjning i det bakkede terræn med en ny seks-furet Kverneland liftplov, indkøbt hos John Madsen A/S. Med en løftekraft på 14 tons bliver det en smal sag for den nyeste traktor i maskinhuset.

Erik Jensen fortæller, mens Semler Agros medbragte othellolagkage med JD-inskription fortæres ved køkkenbordet, at den nye traktor afløser en John Deere 7810’er fra 1997, som har kørt ikke mindre end 13.000 timer.

- Vi har kun kostet 60.000 kroner på den til dæk og olie i de mange år. Det siger da noget af mærket, lyder det fra de inkarnerede John Deere-kørere.

0

Magnum ved motorvejen på Vestfyn

Flemløse Maskinforretning præsterede den nye opdaterede Case IH Magnum og en række redskaber ved et tilløbsstykke på et markareal langs motorvejen på Vestfyn.

Store nyheder i marken

I de seneste uger er flere traktornyheder vist frem ved lokale markdemonstrationer.

John Deere med fire bælter

Også John Deere har på det seneste været i marken med nyheder. Det foregik ved et arrangement ved Fredericia.

Claas på bælter

Bælter fra mejetærskere gør stortraktor smal og mere komfortabel. Ringe Maskinforretning viste for første gang Agritechnica-nyheden frem ved demonstration på Hudevad Vestergård.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Frøforsøg for mere vildt og biodiversitet

Velas ser gode resultater af forsøg med frøblandinger skræddersyet til at trække insekter og markvildt til bedriften.

Det er stadig spændende at være landmand

Ifølge L&F’s seneste undersøgelse bliver landbrugets omdømme i det danske samfund stadig bedre. Det fastslog Ib W. Jensen i sin sidste beretning som formand for Fyns Familielandbrug, hvor vandløb, miljø og klima var centrale emner.

Udenlandske juletræskøbere måtte blive hjemme

Besøgstallet var på grund af coronaen halveret ved årets messe i Langesøskoven.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.
Side 1 af 59 (1170 artikler)Prev1234567575859Next