bannerPos

Flot istandsat veteran

Det er ikke uden grund, at Henning Sørensen er både glad og stolt, når han præsenterer sin IH 434 årgang 1966, som han købte i adskilt stand – til reservedele. Efter mange, mange timers arbejde med renovering, montering af førerhus m.v. fremstår den 44 år gamle traktor nu mindst lige så flot, som da den var ny.

Tekst og foto: Anders Kurt Simonsen

Freelancejournalist
06-09-2020 09:00
En af de faste deltagere ved det årlige pløjestævne på Brobygaard er klar med endnu en nyrenoveret veterantraktor.

PLØJNING Når medlemmerne af Motor og Veterantraktor Klubben Fyn på lørdag den 12. september stævner ud på marken med deres flotte gamle traktorer og plove til den årlige aktivitetsdag og fynspløjning på det midtfynske gods, Brobygaard, er en af de faste deltagere Henning Sørensen fra Ørbæk.

Siden 1998 har han deltaget i konkurrencepløjning 15-16 gange, og gennem årene er det blevet til en række gode placeringer. Således vandt østfynboen i 2003 DM i veteranpløjning med flerfuret liftplov. I 2006 blev det til en 2.-plads ved DM. Og sit seneste danmarksmesterskab – ligeledes med flerfuret liftplov - vandt han i 2011.

- Det var Bent Larsen, som den gang var på det fynske maskinkontor, der gav skubbet til, at jeg begyndte med konkurrencepløjning, fortæller Henning Sørensen, der blandt andet er kendt for, at hans veterantraktorer, redskaber og motorer altid er flot renoverede og som regel fremstår i en stand, der er mindst lige så god, som da de var nye.

Alsidig håndværker

Henning Sørensen er 71 år, og hans interesse for traktorer og maskiner hænger måske sammen med, at han er opvokset ved landbruget. Hans forældre var gennem årene ansat på flere store gårde. Først på Egeskov og for eksempel på Ravnholt fra 1956-1977.

Selv blev han udlært landbrugsmaskinsmed ved Harvester i Ringe.

- Jeg startede i lære i 1965. I 1967 skiftede jeg til virksomhedens entreprenørafdeling, hvor jeg var, indtil jeg blev udlært i 1969. Og jeg fortsatte der som svend, indtil jeg skulle ind at være soldat, fortæller veteranpløjeren, der efter ni år som mekaniker i IH’s entreprenørsektor, hvor der også kom lastbiler, ambulancer m.v., kom via værkstedet i et byggefirma og et lokalt autoværksted i Måre pr. 1. marts 1982 til KEW Højtryksrenser som montør.

Efterhånden blev KEW til Alto, der senere blev opkøbt af Nilfisk. Henning Sørensen flyttede med og arbejdede i virksomheden indtil august 2014, da han gik på pension. 

Flotteste veterantraktor

Henning Sørensen er nylig blevet færdig med at renovere endnu en traktor. En IH 434 fra 1966, som »simpelthen bare skulle være noget af det flotteste«. Og den vurdering viste sig at holde stik.

- Den IH 434, som jeg nu har totalrenoveret, er årgang 1966, fortæller Henning Sørensen. I årenes løb har jeg arbejdet med mange af de traktorer, der kørte dengang. IH 434’eren var egentlig købt fra en dødsboauktion – til reservedele. Derfor stod den og var skilt ad i motoren.

Henning Sørensens første veterantraktor var en Volvo Krabat. Den har han stadig. Desuden har han i dag to IH traktorer, en Ferguson Continental, en grå Ferguson med 3-cylindret Perkins dieselmotor – og forskellige andre.

Desuden har entusiasten fra Ørbæk cirka 15 stationære motorer. Blandt dem en 9 hk Deutz dieselmotor fra cirka 1947, var 1. august i arbejde ved MVKF’s tærskedag på »Peterspladsen« i Øster Hæsinge.

0

Magnum ved motorvejen på Vestfyn

Flemløse Maskinforretning præsterede den nye opdaterede Case IH Magnum og en række redskaber ved et tilløbsstykke på et markareal langs motorvejen på Vestfyn.

Store nyheder i marken

I de seneste uger er flere traktornyheder vist frem ved lokale markdemonstrationer.

John Deere med fire bælter

Også John Deere har på det seneste været i marken med nyheder. Det foregik ved et arrangement ved Fredericia.

Claas på bælter

Bælter fra mejetærskere gør stortraktor smal og mere komfortabel. Ringe Maskinforretning viste for første gang Agritechnica-nyheden frem ved demonstration på Hudevad Vestergård.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Frøforsøg for mere vildt og biodiversitet

Velas ser gode resultater af forsøg med frøblandinger skræddersyet til at trække insekter og markvildt til bedriften.

Det er stadig spændende at være landmand

Ifølge L&F’s seneste undersøgelse bliver landbrugets omdømme i det danske samfund stadig bedre. Det fastslog Ib W. Jensen i sin sidste beretning som formand for Fyns Familielandbrug, hvor vandløb, miljø og klima var centrale emner.

Udenlandske juletræskøbere måtte blive hjemme

Besøgstallet var på grund af coronaen halveret ved årets messe i Langesøskoven.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.
Side 1 af 59 (1170 artikler)Prev1234567575859Next